Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum I: SkatkammeretBrilliant smykkesæt

Brilliant smykkesæt

Garniture af brillianter bestående af halskæde med 7 pendelokker, brystbuket og ørenringe, udført 1840 af C.M. Weisshaupt. Smykkerne stammer fra Sophie Magdalene, Caroline Mathilde og Juliane Marie.

Du kan også læse om kronjuvelerne på Kongehusets hjemmeside

Relationer

Kongekroner og herskersymboler

Kongekroner og herskersymboler Kongerigets ypperste symboler kaldes også regalier og kan oversættes til “det som hører kongen til”. I dansk sammenhæng drejer det sig om kongens og dronningens kroner, scepteret (herskerstaven), rigsæblet (symbolet for Universet og jordkloden), kroningskården, rigssværdet, beholderen til salvingsolien og tronstolene. Mange forestiller sig formentlig Kongen sidde i daglig audiens på sin tronstol iført sin krone og med de øvrige regalier indenfor rækkevidde, men genstandene blev faktisk kun brugt én gang i en konges liv, og det var ved hans kroning eller salving. Den ældste kendte kroning i Danmark er Knud 6.s i 1170 i Ringsted Kirke, og kroningstraditionen fortsatte til og med Frederik 3. Ved Frederik 3.s kroning var Danmark et valgkongerige, hvor kongens ældste søn kun på rigsrådets nåde blev valgt som konge og måtte underskrive en kontrakt – en håndfæstning – der begrænsede hans magt i forhold til rigsrådet. Ved kongens kroning var det derfor rigsråderne, der på symbolsk vis deltog i påsættelsen af kronen. Under Frederik 3. blev enevælden indført i Danmark og hans søn, Christian 5. arvede derfor automatisk kongetitlen – kun af Guds nåde og ikke længere også af rigsrådets. Derfor ophørte kroningsceremonien; kongen satte nu selv kronen på sit hoved, hvorefter han lod sig salve i kirken som en Guds velsignelse af monarkens gerning. Christian 4.s krone blev også brugt ved Frederik 3.s kroning, men ved Christian 5.s salving til enevældig konge i 1670 indsmeltede man indsatsen fra Frederik 3.s krone og skabte en ny krone af guldet. En ny epoke begyndte og kronen bliver også kaldt ”de enevældige kongers krone”. En ny epoke begyndte igen med enevældens ophør i 1848, og Christian 8.s salving i 1840 blev den sidste. Fra da af anvendes kronen kun en gang i hver konges liv, og det er, når han er død. Monarkens kiste sættes frem i Slotskirken på Christiansborg til det såkaldte ”Castrum doloris” (af latin: smertens leje), hvor kronen lægges på kistens låg, og de øvrige regalier opstilles foran kisten. Se Kongernes Samlings film om danske kroner og salvinger

Rum A: Kælderindgangen

Ad en dør i trappetårnet midt for facaden kommer man ned i den nordlige del af Rosenborgs kælder, som blev tilføjet ved udvidelsen 1613-17.

Kronjuvelerne

Kronjuvelerne De danske kronjuveler er resultatet af generationer af dronningers og en enkelt prinsesses store interesse for smykker og ædelstene. Kronjuvelernes historie starter med Christian 6.s dronning, Sophie Magdalene. Hun var blevet enke i 1746 og regnede med snart at skulle dø af sorg. Derfor skrev hun sit testamente, hvori hun bestemte, at hendes smykker ikke skulle gives til en bestemt person, men altid være ”ved kronen”. På den måde ville der altid være pragtsmykker til rådighed for den til enhver tid siddende dronning. Smykkerne har været anvendt og ombygget i forhold til tidens krav, og nogle dronninger brugte dem ret meget, andre næsten ikke. Frederik 8.s dronning, Lovisa, interesserede sig meget for kronjuvelerne og definerede hvilke smykker, der var kronjuveler og lagde nogle af sine egne smykker til. De smykker, hun supplerede med, er udstillet på Amalienborg. På Rosenborg findes der fire smykkesæt, der betegnes kronjuveler. De har alle fået deres nuværende form ved Christian 8.s dronning, Caroline Amalie, som fik dem redesignet i 1840’erne, men flere af stenene er langt ældre. Kronjuvelerne må kun anvendes af Dronningen og kun indenfor rigets grænser. De er typisk i brug et par gange om året. Der bæres altid kronjuveler ved Nytårskuren, og ellers kan det være ved statsbesøg, særlige begivenheder i familien eller lignende. Fx blev de store perler og rubinerne, smaragdsættet og brillantsættet alle båret i forbindelse med Kronprinsparrets bryllup i 2004.

Kroningskåbe

Kroningskåbe af rødt silkefløjl, broderet i guldtråd med 1400 kongekroner og foret med hvidt kaninskind; kanten på oversiden er af hermelin. Christian 5. bar kåben ved sin kroning i 1671. Se Kongernes Samlings film om danske kroner og salvinger

Smykkesæt af rosensten

Garniture af rosensten med bælte og brystsmykke til at dele i 4 brocher samt 2 kæder. Smykkerne er udført i 1840 af C.M. Weisshaupt; stenene har tilhørt Christian 6.s søster Charlotte Amalie.

Hårsmykke

Hårsmykke i form af en halvmåne med brillanter og fjer af perler. Det er udført til Frederik 6.s dronning Marie ca. 1810, formentlig af Frederik (2.) Fabritius eller F.V. Henriques.

Smaragd smykkesæt

Garniture af smaragder og brillanter med diadem, halskæde, broche og ørenringe. Udført 1840 af C.M. Weisshaupt. Smaragderne var oprindelig en gave fra Christian 6. til Sophie Magdalene i 1723. Du kan også læse om kronjuvelerne på Kongehusets hjemmeside

Dragtsmykker

Dragtsmykker; 11 hjerter af sølv med rubiner. Udført i 1600-tallet.