Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum 14: Frederik 5.s Kabinet
1. sal

Rum 14: Frederik 5.s Kabinet

Dette rum er det første i den afdeling, som blev beboet af Frederik 4.s bror prins Carl. Sammen med Christian 7.s Sal og Frederik 6.s Stue blev det indrettet af Johannes Wiedewelt i 1782-1784. Væggene er beklædt med gobeliner fra Charles le Vignes fabrik i Berlin. Gobelinerne, hvis motiver er havescener, er fremstillet ca. 1750.

Sofaen og de to armstole stammer formentlig fra Fredensborg Slot, mens kommoden, der er belagt med palisanderfinér, muligvis er udført på C.F. Lehmanns værksted. Lysekronen af rav er udført af Lorenz Spengler efter tegning af Marcus Tuscher. Hovedparten af porcelænet stammer fra Christiansborg Slot, hvor det blev reddet ved branden i 1794.

De fleste udstillede genstande i rummet er fra anden halvdel af 1700-tallet, og de knytter sig først og fremmest til Frederik 5. og hans dronninger Louise og Juliane Marie, samt til deres børn Christian 7. og arveprins Frederik.

Rum 15 ->

Genstande i dette rum
1400 – 1409
1400. Buste i biscuit (uglaseret porcelæn) forestillende Dronning Juliane Marie. Busten er signeret: Luplau fec. 1781, og udført på Den Kgl. Porcelainsfabrik. Muligvis fremstillet efter model af C.F. Stanley. Dronningen var en ivrig støtte af fabrikken i dens første år.
1401. Skakbræt med brikker af rav. Fremstillet i Danzig omkring 1700. Restaureret af Lorenz Spengler omkring år 1750.
1402. Kommode af mahogni med forgyldte guirlandeskæringer og grå marmorplade. Fremstillet i Altona omkring år 1780.
1403. Stort portræt af Frederik 5.s dronning, Louise, født prinsesse af Storbritannien. Portrættet er i hel figur og malet af Carl Gustaf Pilo.
1407. Kommode af blåmalet træ, med lueforgyldte broncer, der bl.a. forestiller billedhugger-og malerkunsten, musikken og arkitekturen. Udført til Fredensborg Slot omkring 1765, muligvis tegnet af N.H. Jardin.
1409 Radering (konturætsning på papir) af Gustav III af Sverige med familie, fremstillet af F.J. Martin, formentlig efter Cornelius Høyer.
1410 – 1419
1410. Relief i biscuit (uglaseret porcelæn) forestillende Prins Ferdinand af Braunschweig  i profil (1721-92), preussisk feltmarskal og dronning Juliane Maries bror. Fremstillet på Den Kgl. Porcelainsfabrik omkring 1781.
1411. Fuglebur af forgyldt bronze med sangværk, bevægelige fugle og ur i bunden. Fremstillet i Paris omkring 1780. Hang oprindeligt i dronning Marie Sophie Frederikkes audiensgemak på Christiansborg Slot.
1440 – 1449
1442. Reliefportræt af Frederik 5. i profil udført i biscuit af franskmanden L. Fournier.
1443. Grisailleportræt af Christian 7, efter Jens Juel, malet på porcelæn fra Den Kgl. Porcelainsfabrik omkring 1785.
1444. Stang af træ med højdemålene på arveprins Frederiks børn. Stangen er 252,3 cm. lang, og der er vandrette højdemarkeringer på alle fire sider.
1445. Portræt af arveprinsesse Sophie Frederikke (1758-94), født prinsesse af Mecklenburg-Schwerin, i forgyldt ramme. Malet af J.C.F. Viertel.
1446. Ungdomsportræt af dronning Caroline Mathilde, olie på kobber, sandsynligvis efter F. Coates.
1447. Portræt af Caroline Mathilde, malet af C. Sparkjær.
1448. Portræt af Caroline Mathilde i forgyldt ramme, malet af ukendt kunstner.
1449. Portræt af Frederik 5. i kroningsdragt. Knæstykke malet af Carl Gustaf Pilo.

Relationer

Lorenz Spengler

Kunstdrejeren Lorenz Spengler stammede fra Schaffhausen i Schweiz. Han kom til København i 1743. Han fik titel af hofkunstdrejer og underviste det meste af kongefamilien, heriblandt Christian 6. og senere også Frederik 5., i drejerkunsten. 

Dronning Juliane Marie

Juliane Marie blev dronning af Danmark, da hun ægtede Frederik 5. i 1752. Hun var datter af hertug Ferdinand Albrecht 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel. Hun og Frederik 5. fik sammen bl.a. sønnen arveprins Frederik.

Dronning Louise

Louise blev dronning af Danmark i 1746. Hun var datter af den senere kong George 2. af Storbritannien og blev gift med kronprins Frederik (5.) i 1743; sammen fik de bl.a. sønnen Christian (7.).

1750-1775

Den lange fredsperiode fortsatte i 1700-tallets anden halvdel, og efterhånden blomstrede også økonomien. Europas stormagter lå i krig i lange perioder, hvorfor handelen fandt nye veje til fordel for det neutrale Danmark. 

Lehmanns store musikskab

C. F. Lehmanns fire meter høje musikskab er udført i Danmark i 1700-tallet og har en indbygget “musikmaskine” med et miniorkester. Med møblets automatiske trompet-, fløjte- og cembaloværk kunne Frederik 5. imponere og fortrylle sine gæster i den gyldne spisesal på Christiansborg Slot. Hver halve time slog en klokke i skabet, og herefter lød den fineste musik i form af en trompetfanfare, og hertil afspillede skabet et stykke musik for fløjter og cembaloer hver hele time. Der kunne vælges mellem 14 forskellige fløjtestykker og syv trompetstykker. Skabet er udtryk for et ekstravagant forbrug, og prisen på 6.560 rigsdaler svarede til købet af et mindre slot. Frederik 5. bestilte selv møblet i 1755, og det stod færdigt allerede to år senere. På det tidspunkt var Danmark en stormagt, og det var vigtigt at demonstrere sin rigdom og position udadtil. Med skabets virtuose håndværk, ædle træsorter, overdådige forgyldte bronzebeslag og gigantiske størrelse kunne ingen være i tvivl om kongens formåen. Slottets gæster kunne også lade sig betage af, at man ved hoffet var med på tidens højeste mode; skabet er udført i den mest vilde og avancerede udgave af rokokoen. Samtidig eksemplificerede skabet tidens interesse for mekanik. Det var før den industrielle revolution, og man var dybt fascineret af maskiner og mekanik, hvilket bl.a. kendes fra tidens ure. Automatiske genstande var forbeholdt de få, og en rendyrket maskinkunst med en fantastisk iklædning som det store musikskabs ydre var en konge værdigt. Hver halve time kan du høre musikken flyde fra skabet på slottet – på hele klokkeslag slår uret timeslag efterfulgt af en fanfare, derefter spilles et musikstykke. På halve klokkeslag slår uret ét slag, og der lyder en fanfare.

1775-1800

Fredsperioden varede århundredet ud, og det neutrale Danmark kunne fortsat nyde økonomisk godt af, at det øvrige Europa var på krigsfod det meste af tiden.

Frederik 5.

Frederik 5. var konge af Danmark og Norge fra 1746, søn af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Han blev i 1743 gift med Louise af England og året efter hendes død i 1751 med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel. Sammen med Louise fik han bl.a. Christian 7.

Christian 7.

Christian 7. var konge af Danmark-Norge fra 1766, søn af Frederik 5. og Louise af England. Gift i 1766 med Caroline Mathilde af England og far til Frederik 6.