Christian 7.

Christian 7. var konge af Danmark-Norge fra 1766, søn af Frederik 5. og Louise af England. Gift i 1766 med Caroline Mathilde af England og far til Frederik 6.

Christian 7. var helt uegnet til rollen som enevældig monark. Han led sandsynligvis af skizofreni, havde voldsomme humørsvingninger og deltog i de første år af sin regeringstid i natlige svireture på Københavns bordeller sammen med den prostituerede Støvlet-Katrine. Det lykkedes kongens læge, den reformivrige Struensee, at få den reelle magt, men han blev styrtet og henrettet i 1772. Struensee havde også et forhold til dronningen, og efter hans fald blev Christian 7.s ægteskab opløst.

Efter Struensee lå magten først og fremmest hos Ove Høegh-Guldberg, men ved et kup i 1784 sikrede kronprins Frederik (6.) sig kontrollen over landets styrelse. Christian 7. døde af et slagtilfælde i Rendsborg efter at have set et indtog af spanske hjælpetropper, som han antog for fjendtlige styrker.

Relationer