Gruppeaktiviteter for børn

Hold en kongelig fødselsdag på Rosenborg 

Skal I holde børnefødselsdag, og vil I gerne gøre dagen både eventyrlig og uforglemmelig? Hos Kongernes Samling står vores dygtige læringspilot klar til at tage jeres fødselselsdagsselskab med på en rejse tilbage i tiden.

Her kan I komme til at prøve kræfter med i et kongeligt hof eller få bekendtskab til en meget opfindsom konge, der ofte gik i krig.

Vi tilbyder 2 forskellige fødselsdagspakker. Vælg mellem:

  • I røg og damp – I fodsporet på Christian 4. – med kroneværksted
  • Historier på ryggen – med våbenskjoldsværksted

Interesseret? Kontakt bookingen på: Booking@kosa.dk eller ring på tlf.: 3318 6055 tirsdag til fredag mellem kl. 10.00 – 12.00.

Print dine egne invitationer her

I røg og damp – I fodsporet på Christian 4. – med kroneværksted

Historier på ryggen – med våbenskjoldsværksted

Relationer

Undervisning hos Kongernes Samling

Læringsenheden tilbyder skoleklasser at besøge slottet fra kl. 10.00 tirsdag-fredag. Besøget kan bestilles ved at kontakte bookingen på telefonnr. 3318 6055 tirsdag-fredag mellem kl. 10 og 12 eller pr. mail: booking@kosa.dk. Undervisningsforløbene er selvfølgelig tilpasset de anbefalede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen vedr. forebyggelse af spredning af covid-19, så I kan være helt trykke, når I besøger slottet. Vi glæder os så meget til igen at byde klasser velkommen på slottet! På Rosenborg og Amalienborgmuseet kan elever og lærere udforske danmarkshistorien fra første parket, når de går i fodsporene på den danske kongefamilie gennem 400 år. Et besøg i Kongernes Samling giver mulighed for at opleve unikke genstande og tankevækkende fortællinger, der træder frem fra hvert rum, som kongerne og dronningerne har levet i. Vi betragter læring for alle aldre som en vigtig del af ethvert besøg på Rosenborg og Amalienborgmuseet, og derfor er læringsenheden centralt placeret i formidlingen af Kongernes Samling. Læringsenheden tilbyder undervisningsforløb til grundskoler. Vores aldersdifferentierede undervisningsforløb er altid dialogbaserede og afstemt i forhold til Fælles Mål, lære- og læseplaner for grundskolerne, ungdomsuddannelserne samt de pædagogiske læreplaner for daginstitutionerne. Bliv inspireret Læs vores undervisningsfolder med information om alle aktuelle undervisningsforløb på både Rosenborg og Amalienborgmuseet. Klik for at åbne Kongernes Samlings undervisningsfolder. Bestil Spørgsmål eller oplysninger omkring forløb, booking eller Åben Skole kontakt venligst bookingen via booking@kosa.dk eller på tlf.nr. 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag-fredag kl. 10.00 – 12.00. Læringsenheden tilbyder desuden skoler i Københavns Kommune et antal gratis undervisningsforløb i forbindelse med Åben Skole. Lærernetværk Vil du være en del af et dynamisk, relevant og engagerende lærernetværk? Så har Læringsenheden hos Kongernes Samling netop oprettet et netværk bestående af lærere, hvor vi blandt andet tilbyder spændende nyheder og forskellige aktiviteter. Med lærernetværket er vores ønske at nå helt ud til jer på skolerne. Vi ønsker at blive inspireret af og spare med jer for at blive klogere på, hvordan vi som eksternt læringsmiljø kan opfylde jeres ønsker og mål for undervisning. Som en del af vores lærernetværk vil du modtage informationer om nye undervisningsforløb, få besked om Åben Skole tilbud så snart de er i udbud, blive tilbudt gratis testforløb, inviteret til fyraftensarrangementer og modtage et halvårligt nyhedsbrev. Har du lyst til at være en del af vores netværk, så send en mail til Marie Mh@kosa.dk AKTUELLE UNDERVISNINGSFORLØB PÅ  ROSENBORG: FREDERIK 4.S HOFSKOLE – FOR BEGYNDERE Beskrivelse Frederik 4. har brug for nye adelsfolk! Er jeres klasse klar til at blive optaget ved Frederik 4.s kongelige hof? Iført kapper bliver eleverne indviet i, hvad det kræver at blive en del af et kongeligt hof på Rosenborg slot. Eleverne leder efter skjulte monogrammer og historier i lofterne og hører kongelig musik, mens de ligger på slottets fine gulve. På rad og række dygtiggør eleverne sig i at gå, bukke og neje korrekt i Riddersalen, hvor Frederik 4.s flotte våbenskjold imponerer. Kun med sådan ét, kan man kalde sig rigtig adelig. Men hvordan skal man tyde de forskellige symboler og farver? Måske er eleverne så dygtige i alle disciplinerne, at de ligesom Frederik 4., kan skabe deres helt eget våbenskjold og dermed kalde sig adelige ved Frederik 4.s kongelige hof. For skoler Fag: Historie, dansk og billedkunst. Målgruppe: 0. – 2. klasse. Max. 28 elever. Varighed: 90 min. inkl. våbenskjoldsværksted / 60 min. ekskl. våbenskjoldsværksted. Pris: 575,- / 475,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for grundskolen: At eleverne kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier. At eleverne har viden om turtagning. At eleverne bliver i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative processer. For daginstitutioner Målgruppe: Børnehavebørn (4-6 år). Max. 15 børn. Varighed: 90 min. inkl. våbenskjoldsværksted / 60 min. ekskl. våbenskjoldsværksted. Pris: 575,- / 475,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende emner inden for de pædagogiske læreplaner: At lære børnene at tage på tur og gå på museum. At styrke børnenes sprog, kreative udtryksformer samt engagement og fællesskab. For daginstitutioner: Noter venligst alderstrinnet i bemærkningsfeltet, når forløbet bookes i webshoppen. Særligt for København Kommunes dagtilbud: Forløbet er muligt at booke igennem Åben Dagtilbud. Kontakt venligst bookingen på: Tlf.nr.: 3318 6055. E-mail: booking@kosa.dk I RØG OG DAMP – I FODSPORET PÅ CHRISTIAN 4. Beskrivelse Kom helt tæt på kong Christian 4., når museets læringspilot tager klassen med rundt på Rosenborg og fortæller spændende og mystiske historier om den berømte konge og hans elskede slot. Var Rosenborg virkelig et sommerhus langt uden for byen, og er det rigtigt blod, der er på hans tøj? Gennem historiefortælling, dialog og hands-on genstande kommer eleverne med på en rejse ind i kongens liv. Her vil de blandt andet opleve kongens hemmelige sted og hans blodplettede krigstøj, for til sidst at besøge skatkammerets dyb, hvor Christian 4.s krone holdes under skarpt opsyn. Hvad mon den vejer? Og hvorfor valgte Christian 4. at udsmykke sin krone med så mange symboler og figurer? Og hvad betydning har de? Når inspirationen er vagt hos eleverne, fortsætter forløbet i kroneværkstedet. I værkstedet skal de designe deres helt egne kroner, ligesom den berømte konge. Fag: Historie, dansk og billedkunst. Målgruppe: 0. – 2. klasse. Max. 28 elever. Varighed: 90 min. inkl. kroneværksted / 60 min. ekskl. kroneværksted. Pris: 575,- / 475,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for grundskolen: At eleverne har viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i historien. At eleverne har viden om turtagning. At eleverne bliver i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative processer. For daginstitutioner Målgruppe: Børnehavebørn (4-6 år). Max. 15 børn. Varighed: 90 min. inkl. kroneværksted / 60 min. ekskl. kroneværksted. Pris: 575,- / 475,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende emner inden for de pædagogiske læreplaner: At lære børnene at tage på tur og gå på museum. At styrke børnenes sprog, kreative udtryksformer samt engagement og fællesskab. For daginstitutioner: Noter venligst alderstrinnet i bemærkningsfeltet, når forløbet bookes i webshoppen. JAGTEN PÅ  CHRISTIAN 4. Beskrivelse Kom helt tæt kong Christian 4., når vi i dette undervisningsforløb inviterer på jagt efter sporene på fra den berømte og berygtede konge. Hvem var Christian 4. egentlig? Hvilken person gemmer sig bag det stormfulde liv? Hvilket forhold havde han til krig, kunst, kristendom, kærlighed og til sin krone? Gennem fortælling, dialog og gruppearbejde bliver eleverne sendt på jagt ind i historien for afdække disse spørgsmål om konge. Efter jagten på slottet, bliver den indsamlede viden sat i spil i en fælles workshop. Her vil klassen i samarbejde med museets læringspilot arbejde sig frem til deres egen personkarakteristik af den farverige konge. Fag: Dansk, historie og billedkunst. Målgruppe: 3. – 6. klasse. Max. 28 elever. (Undervisningsforløbet tilpasses klassetrinnet) Varighed: 90 min. inkl. workshop. Pris: 475,- Forløbets struktur og metoder er blandt andet med til at understøtte følgende læringsmål for grundskolen: At eleverne har viden om personkarakteristik og enkelte evalueringsmetoder. At eleverne kan skabe fælles fortællinger sammen med andre. At eleverne har viden om kanonpunkter – Christian 4. At eleverne kan samtale om billeders opbygning og indhold. Særligt for København Kommunes skoler: Forløbet er muligt at booke igennem Åben Skole. Kontakt venligst bookingafdelingen på: Tlf.nr.: 3318 6055. E-mail: booking@kosa.dk ENEVÆLDENS ISCENESÆTTELSE Beskrivelse Forløbet sætter fokus på fem af Danmarks konger, der alle har haft afgørende betydning for Danmarks udvikling fra en tid med valgkongedømme over enevælde og frem til grundlovens indførelse. Med udgangspunkt i elevernes egen iscenesætter, bliver der perspektiveret til fem specifikke danske kongers valg af iscenesættelse. En iscenesættelse, der havde til hensigt at vise, hvor mægtige og enestående de danske konger var. Sammen med museets læringspilot analyserer og diskuterer eleverne kongernes valg, samt hvilke forskelle og ligheder der er på kongernes måde at iscenesætte deres magt? I skatkammeret, hvor de enevældige kongers kronjuveler og rigsregalier opbevares, opsummeres og perspektiveres de forskellige iscenesættelser. Fag: Historie, dansk og samfundsfag. Målgruppe: 6. – 10. klasse. Max. 28 elever. Varighed: 60 min. Pris: 475,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for grundskolen: At eleverne har viden om historisk udvikling. At eleverne kan foretage flertydige fortolkninger. At eleverne har viden om demokrati og andre styreformer. Særligt for København Kommunes skoler: Forløbet er muligt at booke igennem Åben Skole. Kontakt venligst bookingafdelingen på: Tlf.nr.: 3318 6055. E-mail: booking@kosa.dk DET BEDSTE AF ROSENBORG Beskrivelse Fire generationer af konger benyttede engang Rosenborg og igennem dem udfoldes danmarkshistorien i et kongeligt perspektiv. Kom med på en klassisk omvisning om Christian 4.s elskede Rosenborg, hvor eleverne sammen med museets læringspilot går i fodsporet på Danmarks konger og dronninger. Forløbet sætter fokus på de helt særlige genstande, rum og fortællinger, der indkapsler Rosenborgs 400 år lange historie. Oplev blandt andet Christian 4.s private gemakker, hvorfra han kunne fremstå som en mægtig renæssancekonge; Frederik 3.s audiensgemak, hvor enevældens iscenesættende tid udfoldes og Riddersalen, hvor Christian 5.s storslåede gobeliner vidner om Danmarks brændende ønske om at generobre titlen som Nordens hersker. Forløbet slutter i skatkammerets dyb, hvor I kommer helt tæt på Christian 4.s renæssancekrone og hører om de tanker, han gjorde sig om udformningen af netop denne krone. For skoler og ungdomsuddannelser Fag: Historie, dansk og samfundsfag. Målgruppe: 4. – 10. klasse samt ungdomsuddannelser. Max. 28 elever. Varighed: 60 min. Pris: 475,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for grundskolen: At eleverne kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier. At eleverne kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog. At eleverne har viden om social differentiering. Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for ungdomsuddannelserne: At eleverne kan reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende. At eleverne på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placerer disse i sammenhæng og indgår i en faglig dialog. For ungdomsuddannelser: Noter venligst niveauet for klassen i bemærkningsfeltet, når forløbet bookes. DET BEDSTE AF ROSENBORG – for elever med særlige behov  Beskrivelse Danmarkshistorien er vores allesammens historie. Kongernes Samling tilbyder derfor guidede omvisninger til elever med særlige behov, eksempelvis døve, blinde, døvblinde eller andet. Tag med på vores omvisning på Rosenborg, hvor kongerne og dronningernes historie er i centrum og hvor magten udspillede sig gennem århundreder. Omvisningen tilrettelægges efter gæsternes eget tempo, og der tales klart, tydeligt og beskrivende. Undervejs får gæsterne mulighed for at føle og lugte til forskellige genstande, der er særligt udvalgt til at illustrere det levede liv på Rosenborg. Genstandene og fortællingerne vækker historien til live, gør den nærværende og lader os komme helt tæt på det levede liv på det lille lystslot midt i Kongens Have for mere end 400 år siden. For skoler og ungdomsuddannelser Fag: Historie, dansk og samfundsfag. Målgruppe: 4. – 10. klasse samt ungdomsuddannelser. Max. 28 elever. Varighed: 60 min. Pris: 475,- Giv gerne bookingen besked om de særlige hensyn der skal tages. Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for grundskolen: At eleverne kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier. At eleverne kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog. At eleverne har viden om social differentiering. Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for ungdomsuddannelserne: At eleverne kan reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende. At eleverne på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placerer disse i sammenhæng og indgår i en faglig dialog. For ungdomsuddannelser: Noter venligst niveauet for klassen i bemærkningsfeltet, når forløbet bookes. Tilmelding: Book et forløb her. Du kan også kontakte vores booking for reservation af forløb: booking@kosa.dk eller på tlf.nr.: 3318 6055. Telefonerne er åbne tirsdag – fredag fra kl. 10.00 – 12.00. Mødested: Græsplænen ved billetsalget, Rosenborg   PRAKTISK INFORMATION: Bestil et undervisningsforløb Hvis du vil bestille og betale for et undervisningsforløb med det samme, kan du med fordel benytte Kongernes Samlings webshop. Se webshoppen Du kan booke et undervisningsforløb eller bestille plads til et besøg med din klasse på egen hånd via mail booking@kosa.dk. Alle klasser skal bestille plads forud for besøget. Forbered dit besøg Har du booket et undervisningsforløb hos os, så har du mulighed for at forberede klassens besøg med en gratis adgangsbillet til museet. Kontakt blot bookingen for nærmere information og få en fribillet. Gælder for op til to lærere. Husk altid at medbringe jeres tilsendte billet. Ønsker du at kontakte læringsenheden for yderligere oplysninger om forløb, booking eller Åben Skole og Åben Dagtilbud kontakt venligst booking@kosa.dk eller ring på telefonnr. 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10.00-12.00. Afbestillingsbetingelser I tilfælde af afbestilling vil der være et afbestillingsgebyr på 150 kr., hvis turen afbestilles mere end 14 dage før. Hvis afbestillingen finder sted senere end 14 dage før tidspunktet for turen, vil turens fulde pris blive opkrævet. Bagage Ved bookede forløb sørger læringspiloten for at opbevare jeres bagage under hele jeres besøg. Kommer I på egen hånd skal al bagage opbevares i et bagagerum, inden I går ind på slottet. Billetsalget udleverer nøgler til bagagerummet mod et depositum på 50 kr.. Find vej Rosenborg ligger i Kongens Have kun 200 meter fra Nørreport Station. Slottet har både en indgang ved Øster Voldgade 4a og ved via broen over voldgraven fra Kongens Have. Madpakker Der er mulighed for at indtage medbragt mad på spisepladsen ved caféen. Pladsen er delvist overdækket. Vagtskifte Fra Rosenborg marcherer garderne hver dag fra kasernen mod Amalienborg til vagtskiftet klokken 12.  

Undervisning hos Kongernes Samling

På Rosenborg og Amalienborgmuseet kan elever og lærere udforske danmarkshistorien fra første parket, når de går i fodsporene på den danske kongefamilie gennem 400 år. Et besøg i Kongernes Samling giver mulighed for at opleve unikke genstande og tankevækkende fortællinger, der træder frem fra hvert rum, som kongerne og dronningerne har levet i. Vi betragter læring for alle aldre som en vigtig del af ethvert besøg på Rosenborg og Amalienborgmuseet, og derfor er læringsenheden centralt placeret i formidlingen af Kongernes Samling. Læringsenheden tilbyder undervisningsforløb til grundskoler. Vores aldersdifferentierede undervisningsforløb er altid dialogbaserede og afstemt i forhold til Fælles Mål, lære- og læseplaner for grundskolerne, ungdomsuddannelserne samt de pædagogiske læreplaner for daginstitutionerne. Bliv inspireret Læs vores undervisningsfolder med information om alle aktuelle undervisningsforløb på både Amalienborgmuseet og Rosenborg. Klik for at åbne Kongernes Samlings undervisningsfolder. Bestil Spørgsmål eller oplysninger omkring forløb, booking eller Åben Skole kontakt venligst bookingen via booking@kosa.dk eller på tlf.nr. 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag-fredag kl. 10.00 – 12.00. Læringsenheden tilbyder desuden skoler i Københavns Kommune et antal gratis undervisningsforløb i forbindelse med Åben Skole. Lærernetværk Vil du være en del af et dynamisk, relevant og engagerende lærernetværk? Så har Læringsenheden hos Kongernes Samling netop oprettet et netværk bestående af lærere, hvor vi blandt andet tilbyder spændende nyheder og forskellige aktiviteter. Med lærernetværket er vores ønske at nå helt ud til jer på skolerne. Vi ønsker at blive inspireret af og spare med jer for at blive klogere på, hvordan vi som eksternt læringsmiljø kan opfylde jeres ønsker og mål for undervisning. Som en del af vores lærernetværk vil du modtage informationer om nye undervisningsforløb, få besked om Åben Skole tilbud så snart de er i udbud, blive tilbudt gratis testforløb, inviteret til fyraftensarrangementer og modtage et halvårligt nyhedsbrev. Har du lyst til at være en del af vores netværk, så send en mail til Marie Mh@kosa.dk Få viden om nye undervisningstilbud Skriv en mail med navn, skole, postnummer og mailadresse til læringsenheden på sl@kosa.dk, hvis du ønsker at blive informeret om nye undervisningstilbud. Vi kontakter dig, når der er nyt at opleve i Kongernes Samling. AKTUELLE UNDERVISNINGSFORLØB PÅ  AMALIENBORGMUSEET: DANMARKS DRONNING – Et undervisningsforløb om tradition, arv og ligestilling På Amalienborgmuseet kan du og din klasse få et helt særligt indblik i den arv og de traditioner, der hviler på en tronfølgers skuldre og samtidig komme et skridt nærmere personen bag titlen som Danmarks Dronning, når vi tager jer med på vores undervisningsforløb i særudstillingen En Dronnings Smykkeskrin. Det var ikke i tråd med traditionerne, at Prinsesse Margrethe en dag skulle blive Danmarks Dronning. Men i 1953 stemte det danske folk for en ændring i Grundloven, der blev skelsættende for Prinsesse Margrethes liv. Ændringen muliggjorde for første gang en kvindelig arvefølge og dermed skulle hun overtage rollen efter sin far. Den 14. januar 1972 kunne den daværende statsminister Jens Otto Krag udråbe Hendes Majestæt Dronning Margrethe som Danmarks nye regent. Kong Frederik 9. var lige død, og Dronning Margrethe skulle i en alder af blot 32 år regere landet. Med valgsproget Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke har Dronningen i et halvt århundrede været statsoverhoved for Danmark, Færøerne og Grønland. Hun har repræsenteret Danmark udadtil og for mange været et samlingspunkt indadtil.  Dronningens smykker har været vidne til mange års historie og de afspejler både tid og udvikling i samfundet så vel som i traditionerne. I undervisningsforløbet DANMARKS DRONNING – Et undervisningsforløb om tradition, arv og ligestilling skal vi på jagt i Dronningens både personlige, officielle og historiske smykkeskrin. Her kommer vi blandt andet til at diskutere, hvordan samfund udvikler sig på baggrund af forskellige forudsætninger og politiske problemstillinger. Derudover skal vi, med hjælp fra udstillingens mange smykker, undersøge, analysere og forsøge at lave en personkarakteristik af Dronningen som regent og som privatperson. For skoler Fag: Historie, dansk og samfundsfag Målgruppe: 6. – 9.  Klassetrin – max 28 elever Varighed: 70 minutter Pris: 475,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for grundskolen: Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i sociale situationer. Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes et samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger. Eleverne kan tage stilling til politiske problemstillinger. SKABER GENSTANDE IDENTITET? Beskrivelse Forløbet stiller spørgsmål ved de genstande, som vi omgiver os med. Spørgsmål som: Hvorfor er de blevet gemt, hvem har de tilhørt og hvornår er de fra? Sammen med museets læringspilot besøger klassen de kongelige arbejdsværelser på Amalienborgmuseet. Her fortæller genstandene blandt andet om centrale begivenheder og om personer, der har haft betydning for det danske kongehus og den danske historie. Museets egen kuffert, fuld af hands-on genstande, er med til at åbne for dialogen, når elevene i fællesskab udvælger genstande og redegør for deres syn på genstandenes værdi, og på det at gemme i en historisk kontekst. Hvorfor bør vi gemme nogle genstande, mens andre kan smides væk? Hvornår har noget så meget værdi, at de skal gemmes? Og hvilken værdiskala kan eleverne vurdere ud fra: Minder, økonomi eller historie? Eleverne stilles også over for spørgsmålet: Kan genstande fortælle vores egen personlige historie, om hvor vi kommer fra og derigennem skabe en identitet hos den enkelte? For skoler Fag: Historie, dansk og samfundsfag. Målgruppe: 4. – 10. klasse. Max. 28 elever. Varighed: 60 min. Pris: 475,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for grundskolen: At eleverne kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. At eleverne kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog. At eleverne har viden om socialisering og identitetsdannelse. DET NYE DEMOKRATI – DA KVINDERNE FIK STEMMERET Beskrivelse En af de store ændringer i det danske samfund sker, da Christian 10. underskriver grundlovsændringen den 5. juni 1915, som blandt andet giver kvinder stemmeret. Danmark blev det fjerde land i verden, hvor kvinder fik stemmeret. Men hvordan gik det til, og hvad gik forud for, at kvinder i dag har ret til at stemme? Sammen med museets læringspilot sættes der fokus på datidens argumenter for og imod kvinders stemmeret. Hvem var de 7 F’er, og hvorfor måtte de ikke stemme? Gennem dialogbaserede øvelser og hands-on genstande diskuteres de samfundsforhold og samfundsændringer, der gik forud for det demokrati og samfund, som vi kender i dag. Efterfølgende arbejder eleverne i grupper, hvor de reflekterer over og argumenterer for tidens synspunkter, hertil forfattes til en brandtale. En brandtale, der afslutningsvis afholdes i gallasalen, hvorefter der perspektiveres frem til i dag. For skoler og ungdomsuddannelser Fag:  Historie, dansk og samfundsfag. Målgruppe: 7. – 10. klasse samt ungdomsuddannelser. Max. 28 elever. Varighed:  90 min. Pris:  575,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for grundskolen: At eleverne kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse. At eleverne kan organisere samarbejdet om fremstillingen. At eleverne opnår en forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet. Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for ungdomsuddannelserne: At eleverne indsamler og systematiserer informationer om og fra fortiden. At eleverne kan anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed. At eleverne på et fagligt grundlag kan argumentere for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog. For ungdomsuddannelser: Noter venligst niveauet for klassen i bemærkningsfeltet, når forløbet bookes i webshoppen. Særligt for København Kommunes skoler: Forløbet er muligt at booke igennem Åben Skole tilbud. Kontakt venligst bookingen på: Tlf.nr.: 3318 6055. E-mail: booking@kosa.dk DET BEDSTE AF AMALIENBORG Værelserne og salene i Christian VIII’s Palæ ånder ved første øjekast fred og idyl. Men kigger man nærmere efter, får man øje på spor fra en turbulent historie præget af politisk stormvejr, verdenskrige og industrialisering. Kom med på en omvisning, der giver et indblik i den glücksborgske kongefamilie, historiens dramaer og monarkiets udvikling fra enevælde til demokrati. Omvisningen fokuserer på den danske kongefamilies skiftende rolle i samfundet igennem de sidste 150 år. En tid med store historiske omvæltninger, som har præget kongernes tid på Amalienborg. Kongerne har til stadighed prøvet kræfter med et forandret verdensbillede, og på tværs af generationer, verdenssyn og overbevisninger er prøvelserne blevet forvaltet vidt forskelligt fra regent til regent. For skoler og ungdomsuddannelser Fag: Historie, dansk og samfundsfag. Målgruppe: 4. – 10. klasse samt ungdomsuddannelser. Max. 28 elever. Varighed: 60 min. Pris: 475,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for grundskolen: At eleverne kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier. At eleverne kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog. At eleverne har viden om social differentiering. Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for ungdomsuddannelserne: At eleverne kan reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende. At eleverne på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placerer disse i sammenhæng og indgår i en faglig dialog. For ungdomsuddannelser: Noter venligst niveauet for klassen i bemærkningsfeltet, når forløbet bookes. DET BEDSTE AF AMALIENBORG – for elever med særlige behov Danmarkshistorien er vores allesammens historie. Kongernes Samling tilbyder derfor guidede omvisninger til elever med særlige behov, eksempelvis døve, blinde, døvblinde eller andet. Omvisningen sætter de Glückborgske konger og dronningers historie i centrum, og gæsterne får mulighed for at dykke ned i dynastiets og Amalienborgs fantastiske fortællinger. Omvisningen tager særlig højde for døvblindes behov. Der tales derfor klart og tydeligt, ligesom der er sat tid af til at tage omvisningen i gæsternes eget tempo. Undervejs får eleverne mulighed for at føle og lugte til forskellige genstande, der er særligt udvalgt til at illustrere det levede liv i Amalienborgs palæer gennem tiden. Genstandene og fortællingerne vækker historien til live, gør den nærværende og lader os komme helt tæt på menneskerne bag det danske monarki. For skoler og ungdomsuddannelser Fag: Historie, dansk og samfundsfag. Målgruppe: 4. – 10. klasse samt ungdomsuddannelser. Max. 28 elever. Varighed: 60 min. Pris: 475,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for grundskolen: At eleverne kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier. At eleverne kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog. At eleverne har viden om social differentiering. Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for ungdomsuddannelserne: At eleverne kan reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende. At eleverne på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placerer disse i sammenhæng og indgår i en faglig dialog. For ungdomsuddannelser: Noter venligst niveauet for klassen i bemærkningsfeltet, når forløbet bookes. Praktisk information  Varighed: 60 min. Deltagerantal: Op til 28 personer Giv gerne bookingen besked om særlige hensyn der skal tages. Tilmelding: Book et forløb her. Du kan også kontakte vores booking for reservation af forløb: booking@kosa.dk eller på tlf.nr.: 3318 6055. Telefonerne er åbne tirsdag – fredag fra kl. 10.00 – 12.00. Mødested: Græsplænen ved billetsalget, Rosenborg   SÆSONAKTIVITETER PÅ AMALIENBORGMUSEET På Amalienborgmuseet følger vi traditionerne og I kan komme med, når museets læringspilot vækker de gamle traditioner til live og viser rundt til jul og påske. KONGELIG GÆK Højtidens mange sjove traditioner og spændende historier bliver udfoldet for børnene, når vi byder velkommen til vores kongelige påskeaktivitet. Her vækker vi påsketraditionerne til live og taler om, hvordan de mon er opstået. Museets læringspilot fortæller om kongelige-, folkelige- og religiøse påsketraditioner med udgangspunkt i samlingen. Børnene smager på oblater og får et overblik over påskens hellige dage. Selveste H. C. Andersen havde sin vante gang på Amalienborg og besøgte ikke mindre end fire konger. Det var også H. C. Andersen, der skabte det første gækkebrev og sammen med de gamle traditioner, danner gækkebrevets historie baggrund for papirklipværkstedet til sidst i omvisningen. Forløbet kan bookes fra marts 2021. Kontakt venligst bookingen, hvis du vil høre nærmere. For skoler Målgruppe: 0. – 2. klasse. Max. 25 elever. Varighed: 60 min. inkl. papirklipværksted. Pris: 475,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende læringsmål for grundskolen: At eleverne har viden om turtagning. At eleverne kan veksle mellem at lytte og ytre sig. At eleverne har viden om bibelske fortællingers brug i kulturen. For daginstitutioner Målgruppe: Børnehavebørn (4-6 år).  Max 15 børn. Varighed: 60 min. inkl. papirklipværksted. Pris: 475,- Forløbets struktur og metoder er med til at understøtte følgende emner inden for de pædagogiske læreplaner: At lære børnene at tage på tur og gå på museum. At styrke børnenes sprog, kreative udtryksformer samt engagement og fællesskab.   PRAKTISK INFORMATION: På nuværende tidspunkt er det desværre ikke muligt at besøge museet som en skoleklasse eller som anden gruppe pga. de pladskrav, vi skal og må følge i henhold til sundhedsmyndighedernes retningslinjer vedr. forebyggelse af spredning af covid-19. Kontakt venligst bookingen for spørgsmål hertil. Bestil et undervisningsforløb Du kan booke et undervisningsforløb eller bestille plads til et besøg med din klasse via mail booking@kosa.dk. Alle klasser skal bestille plads forud for besøget, det koster 150 kr. og sikrer jer adgang. Forbered dit besøg Har du booket et undervisningsforløb hos os, så har du mulighed for at forberede klassens besøg med en gratis adgangsbillet til museet. Kontakt blot bookingen for nærmere information og få en fribillet. Gælder for op til to lærere. Husk altid at medbringe jeres tilsendte billet. Ønsker du at kontakte læringsenheden for yderligere oplysninger om forløb, booking eller Åben Skole og Åben Dagtilbud kontakt venligst booking@kosa.dk eller ring på telefonnr. 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10.00-12.00. Afbestillingsbetingelser I tilfælde af afbestilling vil der være et afbestillingsgebyr på 150 kr., hvis turen afbestilles mere end 14 dage før. Hvis afbestillingen finder sted senere end 14 dage før tidspunktet for turen, vil turens fulde pris blive opkrævet. Find vej Amalienborgmuseet har til huse i Christian VIII’s Palæ. Indgangen finder du i porten nærmest Frederiksgade. Madpakker På Amalienborgmuseet er det ikke muligt at spise medbragt mad. Vagtskifte Fra Rosenborg marcherer garderne hver dag fra kasernen mod Amalienborg til vagtskiftet klokken 12.