Planlæg dit besøg

På denne side kan du se åbningstider, entrépriser, særlige adgangsforhold og andre praktiske informationer til dit besøg på Rosenborg.

Åbningstider 2023

3. januar – 10. februar: tirsdag – søndag kl. 10-16
11. – 19. februar: alle dage kl. 10-16
21. februar – 31. marts: tirsdag – søndag kl. 10-16
1.-10. april: alle dage kl. 10-17
11. april – 4. maj: alle dage kl. 10-16
5. maj – 22. oktober: alle dage kl. 10-17
23. – 31. oktober: alle dage kl. 10-16
1. november – 23. december: Tirsdag – søndag kl. 10-16
26. december – 30. december: Hver dag kl. 10-16
1. januar 2024: 11-16

Bemærk venligst at billetsalget lukker en halv time før museet lukker

Lukkedage:
2. januar
Alle mandage indtil 10. februar
Alle mandage mellem 21. februar – 31. marts
24., 25. og 31. december

Entrepriser 2023

Voksne: 130 kr.
Studerende: 84 kr.
Gruppepris (min. 10 pers.): 104 kr. pr. pers.
Børn og unge under 18 år: Gratis adgang
Årskort (1 person): 350 kr.
Årskort (2 personer): 525 kr.
Guidet tur (maks. 25 personer) 995 kr. + entré
Fællesbillet Rosenborg og Amalienborg (gyldig 2 dage)
200 kr.
Fællesbillet STUDERENDE (Gyldigt ID) Rosenborg og Amalienborg
140 kr.
Skoleklasser 28 elever under 18 år samt to lærere
150 kr.

Køb billetten online og få den direkte til din telefon eller print den fra din e-mail.
Ved online køb er du sikret adgang på et ønsket tidspunkt, og du behøver ikke starte dit besøg på billetkontoret.

Bemærk venligst, at den sidste billet bliver solgt 30 minutter før lukketid på billetkontoret og ved onlinekøb.

Med et Copenhagen Card er et besøg på Rosenborg og Amalienborg inkluderet i kortet. Grundet begrænset antal billetter, anbefaler vi, at du booker en entrebillet på vores hjemmeside før besøget. Du booker entrebillet ved at vælge enten Copenhagen Card Voksen eller Copenhagen Card Børn. Denne billet er gratis og sikrer dig adgang på et bestemt tidspunkt. Book billet her

Parkmuseumsbilletten koster 245 kr. og giver udover Rosenborg adgang til Davids Samling, Arbejdermuseet, Den Hirschsprungske Samling, SMK og Statens Naturhistoriske Museum. Billetten kan købes på billetkontoret eller i vores webshop. Bemærk venligst, at Parkmuseumsbilletten ved køb i webshoppen ikke straks kan bruges, men skal sendes med posten.

Online booking for skolebesøg

Besøgende skoleklasser og grupper kan booke via vores bookingkontor.
Ring venligst mellem kl. 10.00 og 12.00 på 3318 6055 tirsdag til fredag, eller
e-mail: booking@kosa.dk. Din booking er bekræftet, når du modtager en ordrebekræftelse og elektronisk billet via mail.

Priser
Børn og unge under 18 år: 0 kr.
Bookinggebyr inkl. 2 voksne (lærer/pædagoger/ledsagere): 150 kr.
Skoleklassens antal inkl. lærer/pædagoger/ledsagere må ikke overstige 30 personer.

Book en tur

På Rosenborg tilbyder vi ture rundt på museet for grupper i de faste udstillinger samt i nogle særudstillinger. Vi lægger stor vægt på den mundtlige formidling og det direkte møde med museets gæster. En tur varer ca. 1 time og skal bestilles senest 14 dage før. Deltagerantallet er max. 25 personer pr. tur.

Vi tilbyder  omvisninger på dansk og engelsk.
Pris: 995 kr.
Varighed: ca. 60 min.

Omvisninger uden for museets normale åbningstid kan arrangeres mod ekstra betaling for vagtudgifter.

Book en tur: Kontakt bookingen på 3318 6055 eller via booking@kosa.dk. Telefonen er åben tirsdag til fredag kl. 10.00-12.00. Vær opmærksom på at få bekræftet aftalen.

Bemærk venligst: På en omvisning oplever du et udvalg af museets samlinger. Alle omvisninger ender i Skatkammeret ved kronjuvelerne. Efterfølgende er det ikke muligt at få adgang til Rosenborg igen på samme billet.

Afbestilling
I tilfælde af afbestilling vil der være et afbestillingsgebyr på 150 kr., hvis turen afbestilles mere end 14 dage før. Hvis afbestillingen finder sted senere end 14 dage før tidspunktet for turen, vil turens fulde pris blive opkrævet.

Årskort

Køb et klubkort og få fri entré i et år til Rosenborg, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Med et årskort bliver du medlem af Kongernes Samlings Museumsklub og får dermed adgang til en lang række fordele og tilbud samt invitationer til særarrangementer og rabatter kun for medlemmer.

Læs mere og køb dit årskort her

Slotsbutikken

Uanset om det er et minde eller den perfekte gave, har vi et stort og varieret udvalg af souvenirs og unikke produkter inspireret af aktuelle udstillinger og samlinger. Udvalget spænder fra bøger, bl.a. vores egen serie om danske konger, smykker, spil, julepynt og klassiske souvenirs som nøgleringe og magneter.

Har du et årskort til Kongernes Samling, får du 10 % på hele sortimentet i butikken.

Du kan besøge slotsbutikken uden køb af billet til Rosenborg.

Find vej

Rosenborg Slot ligger i Kongens Have kun 200 meter fra Nørreport Station.
Indgang ved Øster Voldgade 4A.

Rosenborg og Amalienborgmuseet ligger kun 10 minutters gåafstand fra hinanden. Se kortet.

Tog Nørreport

S – tog, Metro, Regionaltog

Buslinjer Nørreport
14, 184, 185, 5C, 6A, 15E, 150S, 350S

Find vej på slottet

Besøg slottet hjemmefra

Praktisk information

Bagage

På slottet må du af sikkerhedshensyn kun medbringe en meget lille taske (den maksimale størrelse er B15 cm x L23 cm x H15 cm). I garderoben er der taskeskabe. Ved brug af skabene skal du bruge en mønt, der udleveres på stedet, som returneres ved afhentning. Der er desværre ikke plads til kufferter.  Vær venligst opmærksom på, at bagage skal afhentes inden lukketid, da slotsområdet bliver lukket af.
Klap- og barnevogne må ikke medtages på slottet, men det er muligt at parkere dem ved indgangen. Af sikkerhedsmæssige årsager må lifte ikke medbringes på slottet, og vi anbefaler brugen af bæresele.

Spisning

Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer på museet. Der er mulighed for at indtage medbragt mad på borde-bænke sættene på den udendørs spiseplads (uden overdækning).

Barnevogne og klapvogne

Der må ikke medbringes barnevogne og klapvogne på slottet.

Husdyr

Kun førerhunde må medtages på museet.

Fotografering

Fotografering er tilladt, dog uden brug af stativer og stænger.

Når du færdes på slottet

På grund af Rosenborgsamlingens mange skrøbelige og fritstående genstande beder vi vores gæster om at følge nogle enkelte forholdsregler.

Museets genstande må ikke berøres. Det er vigtigt, at du under besøget følger personalets anvisninger og henstillinger.

Vand i klar plastflaske må du gerne medbringe og indtage på museet. Anden medbragt mad eller drikkevarer er du velkommen til at nyde på vores udendørs borde og bænke.

Undgå mobilsamtaler på museet, da det kan forstyrre de andre gæsters oplevelse. Du må imidlertid gerne anvende mobiltelefonen til brug af vores online katalog eller til fotografering.

Mindre børn skal være i følgeskab med en voksen på museet. Helt små børn må bæres i bæresele på maven.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vagtstuen på telefon: 33 18 60 52.

Mobilguide

Vi gør opmærksom på, at der er begrænset med skriftlig formidling tilknyttet museets individuelle genstande. Alle genstande er nummereret, så der er mulighed for at læse mere om hver enkel genstand på vores hjemmeside. Du kan logge på Rosenborgs gratis wifi.

Særlige adgangsforhold

Desværre er slottet ikke bygget til kørestole, men det er muligt at besøge stueetagen og kælderen med hjælp.
Der er trapper til begge niveauer, og det kræver derfor, at der er hjælpere i selskabet, der kan løfte kørestolsbrugeren op og ned ad trapperne. Fra udstillingerne i kælderen er der yderligere trapper ned til Skatkammeret. Der er gratis adgang for en nødvendig ledsager.

Indgangen til slottet måler 96 cm. i bredden, og nedgangen til kælderen 130 cm. Vær venligst opmærksom på disse mål, hvis du ønsker at besøge slottet med kørestol og hjælper.

Fører- og servicehunde må gerne medbringes, men de skal holdes i snor.
Klap- og barnevogne må ikke medtages på slottet, men det er muligt at parkere dem ved indgangen. Af sikkerhedsmæssige årsager må lifte ikke medbringes på slottet, og vi anbefaler brugen af bæresele.