Kronjuvelerne

De danske kronjuveler er resultatet af generationer af dronningers store interesse for smykker og ædelstene og startede med en sørgende enke.

De danske kronjuveler er levende kulturarv. Båret gennem generationer af danske dronninger, tilpasset tidernes skiftende modeluner og stadig i brug. De danske kronjuveler er de eneste i verden, som både udstilles som museumsgenstande her på Rosenborg og samtidig bæres af landets siddende dronning.

Samlingen starter i 1746

Kronjuvelernes historie starter med Christian 6.s dronning, Sophie Magdalene (1700-1770). Da hun blev enke i 1746, regnede hun med snart at skulle dø af sorg. Derfor skrev hun sit testamente, og her bestemte hun også, at hendes smykker ikke skulle gives til en bestemt person, men altid være ”ved kronen”. På den måde ville der altid være pragtsmykker til rådighed for Kongehuset. I nyere tid afgrænset til den til enhver tid siddende dronning. De fleste af Dronning Sophie Magdalenes oprindelige smykker er siden blevet lavet om i takt med, at smykkemoden har ændret sig.

Ombygget i 1840’erne

På Rosenborg findes der i dag fire smykkesæt, der betegnes kronjuveler. De fire smykkesæt – smaragdsættet, perle-rubinsættet, brillantsættet og rosenstenssættet – har alle fået deres nuværende form under Christian 8.s dronning Caroline Amalie (1796-1881), som lod dem ombygge af guldsmed C.M. Weishaupt & Söhne, Hanau i Hessen mellem 1840 og 1842. Hun fik arrangeret samlingen af kostbare sten i fire nye sæt efter den mode, som siden Napoleons kejserdømme omkring år 1800 var blevet – og endnu er – standard for store smykkegarniturer.

Flere smykker kommer til

Nogle dronninger har brugt kronjuvelerne meget, andre næsten ikke. Frederik 8.s dronning Lovisa (1851-1926) interesserede sig meget for kronjuvelerne fik i 1910 på ny defineret, hvilke smykker der hører til kronjuvelerne. Hun fik samtidig bygget en transportkuffert med tre skuffer, så hele beholdningen relativt nemt kunne flyttes, når de skulle bruges. Dronning Lovisa lagde også en række ældre smykker fra forgængeren, dronning Louise (1817-1898), til, ligesom hun ud af løse perler og ædelstene fra Rosenborg fik skabt en række supplerende smykker. Smykkerne fra dronning Lovisa er i dag udstillet på Amalienborgmuseet.  

Bruges stadig

Traditionen foreskriver at kronjuvelerne kun bruges af den siddende Dronning og kun indenfor Rigets grænser. Det skete typisk et par gange om året i H.M. Dronning Margrethes regeringsperiode. H.M. Margrethe bar eksempelvis ofte kronjuveler ved Nytårskuren, ved statsbesøg, og andre særlige begivenheder, hvor der blev båret galla. I forbindelse med Kronprinsparrets bryllup i maj 2004, var intet mindre end tre sæt i brug, da H.M. Dronning Margrethe både bar perle-rubinsættet, smaragdsættet og brillantsættet i dagene omkring brylluppet.

Her efter tronskiftet 14. januar 2024, står de danske kronjuveler til rådighed for H.M. Dronning Mary.

 

 

Relationer

Perle-rubinsættet

De store perler og rubinerne – de ældste smykker i kronjuvelerne Perle- og rubinsættet består af en perlekæde, en stor broche med løvværk, et par ørenringe og to små låse. Sættet er skabt i sin nuværende form i 1842 på foranledning af dronning Caroline Amalie (1796-1881), og udført af guldsmed C.M. Weishaupt & Söhne, Hanau i Hessen. Ved den lejlighed, blev den ret korte perlekæde suppleret og forlænget en smule med otte ganske små perler. Ved at kombinere de hvide perler med rubinernes dybrøde farve skabtes et smykkesæt i tidens nyeste formsprog, nyrokokoen, der i farvevalg samtidig refererer til Dannebrogs rød-hvide farver. Sjældne perler Perlekæden i Perle- og Rubinsættet hører til blandt kronjuvelernes ældste smykker. Perlekæden var tidligere betegnet som et såkaldt hussmykke. Det betyder formentligt, at kæden med de store perler længe havde været i det danske kongehus’ eje som en slags kronjuveler, før samlingen af kronjuveler overhovedet blev etableret. De store perler i perlekæden kan med sikkerhed føres tilbage til slutningen af 1600-tallet. Der findes portrætter af Christian 5.s dronning Charlotte Amalie (1650-1714), som bærer en tætsiddende halskæde af usædvanligt store perler. Og det er endda muligt, at perlerne kan spores endnu længere tilbage. Der findes nemlig også et portræt af Leonora Christina (1621-1698), datter af Christian 4. og Kirsten Munk, hvor hun bærer en identisk kæde af store perler. Dette kan dog ikke bevises, men perler af den store størrelse og regelmæssighed er meget sjældne. Nyslebne brillanter Brochen og ørenringene består af brillanter, rubiner og perler. Dronning Caroline Amalie leverede sættets 17 rubiner, der stammede fra Christian 6.s søster prinsesse Charlotte Amalie (1706-1782). Og hertil kom en del brillanter. Brillanter er diamanter som er slebet på en bestemt måde. Man opdagede omkring 1700, at ved at slibe diamanter i bestemte vinkler fik man den maksimale effekt af det reflekterede lys. Brochen kan – meget praktisk – skilles ad og bruges på flere måder. Perle-rubinsættet i H.M. Dronning Margrethes regeringsperiode H.M. Dronning Margrethe bar ofte Perle-rubinsættet ved særlige lejligheder især i de senere år af regeringsperioden. Til H.K.H Kronprins Christians 18-års fødselsdag i 2023 bar H.M. Dronning Margrethe blandt andet hele sættet med en af de små låse foran på kæden. Foto: Iben Kaufmann  

Rosenstensættet

Det mystiske kronjuvelsæt Rosenstensættet har længe været omgærdet af mystik, for hvordan har det imponerende smykkesæt været båret? Sættet er i dag beskrevet som en halskæde og to brocher. Udført 1840 af guldsmed C.M. Weishaupt & Söhne fra Hanau i Hessen til brug for Christian 8.s dronning Caroline Amalie (1796-1881). Ikke en halskæde I de bevarede regninger fra juvelerfirmaet C.M. Weisshaupt und Söhne, der i 1840 til 1842 nymonterede de danske kronjuveler i deres nuværende fatninger, lader rosenstensættet sig ikke umiddelbart identificere. Efter at smykkesættet i årtier er blevet opfattet som en lang halskæde med tilhørende corsage (brystsmykke), lykkedes det at få smykkesættet koblet til en regning af 29. marts 1842 fra juvelerfirmaet på et bælte (gürtel) der er kædens egentlige funktion. Rosenstensættet er altså tiltænkt som en kæde, der monteres omkring en korsetteret talje med det store hængesmykke, corsagen, midtfor. Hængesmykket kan deles og benyttes hver for sig som selvstændige brocher. Syet på kjolen Selvom de danske dronninger helt frem til Første Verdenskrig bar korset for at opnå tidens yndede timeglasfigur, skal man ikke forestille sig, at bæltet skulle nå hele vejen rundt om taljen. Små løkker rundt på bæltet og i enderne afslører, at det formentlig har været holdt på plads med nål og tråd. Tidens kjolemode under dronning Caroline Amalie fordrede foruden en smal talje også ofte et langt slæb, der fæstet bagpå dækkede kjolelivets bagerste del, og derfor var ryggen skjult for øjet. Bæltet har derfor kun været påsyet kjolen som dekoration fortil. At kæden faktisk er et bælte, var dronning Lovisa (1851-1926) dog godt klar over. Hun er bl.a. på et stort maleri portrættet med kæden om livet. Dronning Lovisa viste stor interesse for kronjuvelerne og fik ud af løse perler og ædelstene skabt en række supplerende smykker til kronjuvelerne. Disse smykker er i dag udstillet på Amalienborgmuseet. Diamanter som rosenknopper Rosensten er diamanter med en speciel slibning, der gør at stenene kommer til at ligne rosenknopper. Hovedparten af stenene stammer fra Christian 6.s ugifte søster, prinsesse Charlotte Amalie (1706-1782), der ligesom sin svigerinde Sophie Magdalene (1700-1770) ønskede at hendes brillanter og rosensten skulle indgå i samlingen af kronjuveler. Rosenstensættet i H.M. Dronning Margrethes regeringsperiode H.M. Dronning Margrethe bar ikke rosenstenssættet ofte i sin regeringsperiode. H.M. Dronning Margrethe har enkelte gange benyttet corsagen som brystsmykke – blandt andet ved en gallaforestilling i Det Kongelige Teater i anledning af H.M. Dronning Margrethes 50-års fødselsdag. Bæltet i Rosenstensættet har ikke har forladt Skatkammeret under Rosenborg, siden dronning Ingrid brugte det som halskæde omkring 1950. Fotos: Iben Kaufmann  

Brillantsættet

Brillantsættet er en del af kronjuvelerne.  Sten i begivenhedernes centrum Brillantsættet består af en halskæde, en brystbuket og et sæt ørelokker. Den nuværende montering af brillanterne er udført i 1840 til Caroline Amalie (1796-1881), som bar sættet ved sin salving til dronning samme år. Med inspiration fra det diamantcollier, som Kejser Napoleon i 1811 forærede sin anden hustru, Kejserinde Marie Louise, blev brillanterne monteret af C.M. Weishaupt & Söhne, Hanau (Hessen) i en halskæde, der i karat langt overgik sit franske forbillede. Fra ring til hårnål Flere af stenene i kronjuvelernes brillantgarniture, hørte til de juveler, som Dronning Sophie Magdalene (1700-1770) i 1746 testamenterede til den danske krone. Det drejer sig blandt andet om den store dråbeformede pendeloque-brillant, der hænger midt i halskæden, der oprindeligt sad i Dronning Sophie Magdalenes hårnål. Hårnålen må have betydet noget ganske særligt for dronningen, da den ikke alene var det dyrebareste men også det første smykke, som hun oplistede i sit testamente. Hvad der fik dronningen til at værdsætte sin hårnål særligt, var måske en anden stor sten, der også prydede nålen. Nemlig en stor brillant, der i dag sidder i rækken af brillanter i halskæden. Denne brillant havde Sophie Magdalene angiveligt foræret sin gom Kronprins Christian (6.) i en ring ved deres bryllup i Sachsen i 1721. Fra hår til ring Den store firkantede brillant midt i kæden stammer også fra Sophie Magdalene som benyttede den i håret eller i en kæde om halsen. I 1766 blev den store brillant monteret i endnu en ring, som den nygifte Christian 7. forærede sin engelske brud, Dronning Caroline Mathilde (1751-1775). Blot 15 år gammel og netop ankommet fra det engelske hof må alene stenens størrelse have givet den nygifte dronning en fornemmelse af, at det var et på en gang prægtigt og tyngende virke, der ventede hende forude. Et virke, som hun som bekendt satte over styr med affæren med livlægen Johann Friderich Struensee. Ved skilsmissen fra Christian 7. i 1772 og efterfølgende deportering til Hannover blev hendes ring med den store brillant returneret til Kongehuset. Og to generationer senere monteret i det nuværende sæt af Caroline Amalie. De seks andre store brillanter i kæden er fra Frederik 6.s dronning Marie Sophie Frederikke (1767-1852). De øvrige brillanter er fra dronning Sophie Magdalenes og prinsesse Charlotte Amalies smykker. Til sættet hører også et par ørelokker af brillanter, der fastgøres på normal vis med en øreclips, men for at tage vægten af smykket og som en ekstra sikring, er øreringen også forsynet med en bøjle, der hviler rundt om øret. Solgt og genskabt Til brillantsættet hører en brystbuket, der er formet som en bundet buket med blade og blomster, alt dækket med brillanter. Flere af blomsterne har en gullig diamant som centrum. Buketten er yderligere raffineret ved, at den største af blomsterne er monteret på en spiralfjeder, der vibrerer, når brystbuketten bæres. På den måde får man maksimalt udbytte af lysets spil i de mange brillantslebne sten. Den er inspireret af en tilsvarende buket udfærdiget af Dronning Sophie Magdalene, som Caroline Mathilde med hjælp fra Struensee lod sælge kort inde i deres affære. Med udformningen af en ny brystbuket og monteringen af den store sten fra Caroline Mathildes fingerring centralt i den store kæde, fik Caroline Amalie på en og samme tid rådet bod på fortidens synder og på diskret vis nikket til hendes bedsteforældre – Caroline Mathilde og Struensee. Brillantsættet i H.M. Dronning Margrethes regeringsperiode H.M. Dronning Margrethe bar ofte brillantsættet eller dele af det ved særlige begivenheder i sin regeringsperiode. H.M. Dronning Margrethe bar blandt andet både halskæden, ørenringene og brystbuketten ved nuværende Kongepars bryllup i Vor Frue Kirke i 2004. Foto: Iben Kaufmann  

Smaragdsættet

Smaragdsættet er en del af kronjuvelerne. Komplet sæt med diadem Smaragdsættet er det eneste sæt af kronjuvelerne, der også indeholder et diadem. Med empirens ankomst omkring år 1800 blev det moderne at arrangere ædelsten efter farver i overdådige sæt med collier (halskæde), ørelokker, corsage (broche) og diadem. Smaragdsættet følger denne tradition tilsat diverse sløjfer og svungne former, der med biedermeiertidens komme omkring 1840 blev højeste mode Dette sæt er netop skabt i 1840 på foranledning af dronning Caroline Amalie (1796-1881), og udført af guldsmed C.M. Weishaupt & Söhne, Hanau (Hessen). Barselsgave Også historisk har smaragderne været båret samlet, da over en tredjedel af sættets grønne sten kan føres tilbage til en smaragdkæde med tilhørende kors, som Dronning Sophie Magdalene (1700-1770), modtog i 1723 af sin mand Kronprins Christian (6.) ved fødslen af deres første barn Frederik (5). Smaragdkæden med tilhørende kors må uden tvivl have betydet meget for Sophie Magdalene, og da de samtidig blev givet ved fødslen af en kommende konge, er det kun naturligt at finde smaragderne blandt kronjuvelernes ædelsten i dag. Ikke tænkt som kronjuveler Imidlertid havde Sophie Magdalene slet ikke tænkt de kulørte sten som del af juvelerne til kronen, da hun i 1746 udfærdigede sit testamente. Her forbigik hun nemlig stenene i tavshed. Når de alligevel endte som kronjuveler, måske endda de bedst kendte af dem alle, hænger det sammen med Dronning Juliane Marie (1729-1796), der efter Sophie Magdalenes død sikrede, at også smaragderne blev en del af kronjuvelerne og dermed blev bevaret samlet for eftertiden. Kommer til sin ret i lyset Smaragdsættet består af et spinkelt stel af guld, hvor brillanter og de store smaragdsten er monteret i åbne fatninger, så lyset kan trænge gennem stenene både forfra og bagfra. Særligt i diademets dråbeformede smaragder og i sættets store ørelokker kommer monteringen af stenene til sin fulde ret. Her kan lyset indfanges og genspejles og få smykkesættets ellers mørkegrønne smaragder til for alvor at stråle. Netop den ensartede og dybe farve i smaragderne gør smykkesættet til noget helt særligt og en helhed, som næsten altid bæres samlet. Brochen er udført, så den kan skilles ad og delene anvendes separat. Smaragdsættet i H.M. Dronning Margrethes regeringsperiode H.M. Dronning Margrethe bar ofte smaragdsættet sammen med grønne kjoler, der matchede stenene. Sættet blev blandt andet båret ved gallamiddagen i forbindelse med det spanske kongepars besøg i november 2023. Foto Iben Kaufmann