Dronning Sophie Magdalene

Religiøs, foretagsom og kærlig bedstemor

Født 28. november 1700, død 27. maj 1770, dronning af Danmark-Norge 1730-1746

Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach og Sophie Christiane af Wolfstein. Hun voksede op i en stor børneflok på slottet Schönberg ved Nürnberg. Familien var stærkt religiøs og af en fattig fyrsteslægt, og hendes far måtte sælge sin arveret til Bayreuth til kongen af Preussen.

En hurtig beslutning

Sophie Magdalene var hofdame for den sachsisk-polske dronning i Pretzsch syd for Berlin, da hun som 21-årig mødte den danske kronprins Christian (6.). Og det blev en meget kort periode med kurmageri. Parret mødte hinanden første gang 16. juli 1721. Dagen efter var der bal på slottet og endnu to dage senere 19. juli skrev Christian til sin far, Frederik 4., at han havde fundet hende han ville leve og dø med. Så snart der var positivt svar retur hjemmefra blev de gift. Den 7. august stod brylluppet i Pretzsch. Ægteskabet var bygget på kærlighed og var meget harmonisk. De bekendte sig begge til pietismen og den inderlige religiøsitet, som de begge nærede, bandt dem tæt sammen. Men det begrænsede også selskabelighed til et minimum, og er en væsentlig del af forklaringen på det noget stive og afdæmpede hofliv, der herskede i deres tid.

Parret fik to børn, som absolut ikke gik sine forældre i bedene i forhold til livsførelse; Frederik (5.) og Louise, som blev hertuginde af Sachsen-Hildburghausen.

Kronjuveler og ny dronningekrone

Sophie Magdalenes forhold til svigerfarens hustru, Anne Sophie Reventlow, var ikke ligefremt varmt. Da Frederik 4. døde i 1730, nægtede Sophie Magdalene at lade sig krone med den samme krone, som Anne Sophie havde båret. Derfor insisterede hun på at få udført en ny dronningekrone. Samlingen af kronjuveler blev også grundlagt af Sophie Magdalene, da hun testamenterede en del af sine smykker til Kronen. Hendes ønske var, at den til enhver tid siddende dronning, altid skal have noget passende at bære. Både kronen og kronjuvelerne kan i dag ses i Skatkammeret under Rosenborg.

Byggeri og bedstemor

Parret var meget optaget af at bygge nyt, stort og kostbart, selvom deres religiøse livsførelse gjorde, at der aldrig rigtig var fest i de nye pragtfulde gemakker. Selv lod Sophie Magdalene Hirschholm Slot opføre og da hun blev enke i 1746, efter 24 års ægteskab, flyttede hun ind på Hirschholm. Her blev hun én af pionererne for hoveriets afskaffelse, da hun gennemførte reformer for godsets bønder. De blev selvejere med fri rådighed over deres gård så længe, at de betalte den årlige afgift. I sin enkestand på Hirschholm trådte hun også i karakter som en varm og kærlig bedstemor med stor omsorg for sine børnebørn. Især Christian 7. synes at have været hendes øjesten.
Sophie Magdalene døde på Christiansborg Slot i 1770, 69 år gammel. Hun er begravet sammen med sin mand Christian 6. i Frederik 5.s Kapel i Roskilde Domkirke.