Dronning Sophie Magdalene
Sophie Magdalene blev dronning i 1730. Hun var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach. I 1721 blev hun gift med den senere Christian 6.; sammen fik de bl.a. Frederik 5.
Kongeparrets samliv var harmonisk, men Sophie Magdalene var upopulær. Hun fik skyld for at skabe lukkethed om hoffet og kongefamilien. Hendes baggrund i et stærkt religiøst miljø, præget af pietismen, er en væsentlig del af forklaringen på det afdæmpede hofliv. Hun er desuden af eftertiden blevet kritiseret for aldrig at aflægge sig sin tyskhed, selvom tysk sprog og kultur var fremherskende ved hoffet også før hendes tid.
Sophie Magdalene stod bag udformningen af en ny dronningekrone, da hun nægtede at bære den samme, som den forhadte dronning Anna Sophie havde båret. Samlingen af kronjuveler blev også grundlagt af hende, idet hun testamenterede en del af sine smykker til dette formål. Hun lod slottet Hirschholm opføre; her boede hun, efter at hun i 1746 var blevet enke.