Rum B: Våben og vin

Rosenborgs våbensamling blev grundlagt af Frederik 3. og var indrettet i to af de øverste rum i Store Tårn. Christian 5., der havde stor interesse for våben, lod samlingen udbygge og nyindrette, bl.a. sørgede han for at bevare de våben, han havde brugt under Den Skånske Krig 1675-79. I 1700-tallet blev hovedparten af Rosenborgs våben overført til Christiansborg, enevældens nye residens. Her brændte de i 1794. Det udstillede er desværre blot en flig af fordums pragt.

Montren tydeliggør dog stadig samlingens opdeling: Til venstre ses pragtvåben. De forenede den nyeste teknik med ypperlig kunsthåndværk i kostbare materialer og var eftertragtede fyrstegaver. Som regel viste den rige dekoration inskriptioner for både giver og modtager. Dernæst følger karruselvåben. At ride karrusel kom på mode ved Ludvig 14.’s hof i 1660’erne og vandt hurtigt international popularitet. Karrusellen er en slags turnering, hvor det gælder om at ramme diverse genstande med forskellige våben. Dermed fik fyrsten en mulighed for både at vise sine evner som rytter og for at bære prægtige våben og fantasifulde kostumer. Ved siden af karruselvåben ses krigsvåben, hvoraf flere har været anvendt af Christian 5.

Til højre ses kongelige jagtvåben. Jagt var et privilegium, der var forbeholdt fyrster og adel, og som med tiden blev iscenesat med pragtfulde ceremonier.

Overfor den kongelige våbensamling ses tønder af træ, der oprindelig indeholdt den såkaldte Rosenborgvin, hvidvin fra det tyske Rhinområde. De tre ældste fra 1598, 1599 og 1615 blev under krigen i 1659 taget som krigsbytte af svenskerne, men undervejs til Stockholm blev vinen generobret af et dansk kaperskib. I 1982 var de gamle træfade imidlertid så medtagne, at vinen blev tappet på ståltanke og flasker. Rosenborgvinen bydes under nytårskuren, samt ved særlige lejligheder, og smager som en tør sherry.

Næste værelse ->