Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum 11: Frederik 4.s Kabinet
1. sal

Rum 11: Frederik 4.s Kabinet

Dette rum blev brugt af Frederik 4.s søster, prinsesse Sophie Hedevig, som audiensgemak, men intet af rummets oprindelige udstyr er bevaret.

Da Rosenborg i 1800-tallet blev indrettet til en kronologisk samling, udstyrede man 1. etage med kongelige interiører fra Frederiksberg Slot og Prinsens Palæ, som begge ved enevældens afskaffelse overgik til statens ejendom. Det indlagte gulv i Frederik 4.s Kabinet stammer således fra Prinsens Palæ.

På væggen ses tre gobeliner, udført af Bernt van der Eichen i København omkring 1695. De gengiver historien om Jupiter og Io fra Ovids metamorfoser. Hovedparten af de udstillede genstande i rummet er fra årtierne omkring 1700.

Rum 12 ->

Genstande i dette rum
1100 – 1109
1101. Seks stole af mahogni. Den høje ryg består af udskåret akantus-træ, og sæderne er senere påsat gyldenlæder. Stolene blev anskaffet af Christian 5. til Frederiksborg Slot i 1690’erne.
1102. Kabinetskab af træ med forgyldninger og marmorsøjler. Skabet er udført af Claus Harder i 1706. Låger og skuffer er udsmykket med kærlighedsscener udført af hofmaleren Hendrick Krock.
1103. To vaser af sølv belagt med perlemorsspån monteret med gemmer, halvædelsten og flusser. Vaserne er udført i Gujarat i Indien omkring år 1640, monteringen er senere tilføjet i København, formentlig på Lorenz Spenglers værksted omkring 1750.
1104. Alterformet ur med gangværk og kvarterslag samt himmelglobus med måneds- og datoviser. Kasse af træ med skildpadde, elfenben, koral, halvædelsten og sølv. I skuffen findes et skrivesæt. Uret er udført af bl.a. J.A. Thelott i Augsburg omkring år 1715.
1105. ”Triade”-sæt bestående af sammenhørende bord, gueridoner og spejl af buksbom, ben og oversøiske træsorter, udført efter Athanasius Kirchers og Arnoldus Montanus’ beskrivelser af Kina og Japan fra 1667-1669. Til sættet hørte også et skab. Sættet er formentlig købt af snedkeren Conrad Geisler i Altona i 1712.
1107. To seksarmede lysestager af forsølvet metal med brogede og klare glasprismer og -perler. Købt af Frederik 4. i Italien.
1109. Portræt i halv figur af Frederik 4. som gammel, malet af den tyske portrætmaler Balthasar Denner.
1110 – 1119
1110. Portræt af prinsesse Sophie Hedevig (1677-1735), Frederik 4.s søster, stifterinde af Vemmetofte kloster. Brystbilledet er malet af en ukendt kunstner.
1111. Elfenbensrelieffer udført af den norske billedskærer Magnus Berg.
1112. Brillantlakeret toiletspejl på skuffeunderdel, dekoreret med flusser og med miniaturer af Frederik 4., dronning Anna Sophie og hendes familie. Antagelig udført af Christian van Bracht og Carsten Tønder omkring år 1720.
1113. Maleri, forestillende Kristus, som fører enken Anna Sophie til himlen, hvor Frederik 4. venter hende.
1114. Jagtscene udført i pap-maché fremstillet af Christian van Bracht.
1115. Portræt af Dronning Anna Sophie, formentlig malet af J.S. du Wahl.

Relationer

Bernt van der Eichen

Den formentlig flamsk fødte tapetvæver Berent van der Eichen var aktiv i Danmark i slutning af 1600 tallet. Hans værksted i København fik af Christian 5. til opgave at væve de store vægtæpper, der hænger i Rosenborgs Riddersal.

Benoit le Coffre

Bénoit le Coffre var Danmarks væsentligste maler under Frederik 4. Han var født København og uddannede sig i Paris. Han gik i sin fars fodspor som loftdekoratør, og i 1700 blev han udnævnt til hofmaler. 

Sophie Hedevig

Sophie Hedvig var datter af Christian 5. Flere forsøg på at arrangerede ægteskab, bl.a. med den svenske konge Carl 12., mislykkedes og hun forblev ugift livet igennem. 

Dronning Anna Sophie

Anna Sophie blev dronning af Danmark i 1721. Hun var datter af storkansler Conrad Reventlow og blev gift med Frederik 4. Anna Sophie mødte kongen ved et maskebal i 1711 og blev forelsket i ham; han lod hende året efter bortføre og ægtede hende til venstre hånd.

1700-1725

1700-tallet blev indledt med endnu en dansk-svensk krig, som dog blev kort for Danmarks vedkommende. For Sverige var det indledningen til Store Nordiske Krig, som Danmark først igen blev en del af i 1709. I 1720 blev der sluttet fred med svenskerne, og den sidste svenskekrig var forbi. Nu var Sverige reduceret til en magt på Danmarks niveau, men Danmark måtte også endeligt opgive håbet om at genvinde Skåne. Under Frederik 4.s styre begyndte pietismen, en religiøs fromhedsbevægelse, at vinde indpas i Danmark, og det danske missionsarbejde på Grønland blev indledt. Begyndelsen af 1700-tallet blev indledningen til en ny periode med stor kongelig byggeaktivitet. Frederiksberg Slot blev indviet i 1703, og i 1722 fulgte indvielsen af Fredensborg Slot. Til gengæld blev Rosenborg opgivet som kongelig residens. Barokken dominerede stadig som stilart, men påvirkningen kom i stigende grad fra Italien og Frankrig, og den nye rokokostil var begyndt at gøre sig gældende.

1725-1750

Afslutningen af Store Nordiske Krig i 1720 var indledningen på en lang dansk fredsperiode. Christian 6. efterfulgte Frederik 4. i 1730, og hans regeringspriode blev den første, hvor Danmark ikke var i krig.

Frederik 4.

Frederik 4. var konge af Danmark-Norge fra 1699; søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, gift første gang 1695 med Louise af Mecklenburg-Güstrow, med hvem han fik bl.a. Christian 6. Anden gang i 1721, umiddelbart efter Louises død, med den adelige Anna Sophie Reventlow, hvilket skabte splid i kongefamilien.