Brandmysteriet på Koldinghus

På Koldinghus byder vi jer velkommen til brandmysteriet; et historisk interaktivt mysterium, der kombinerer sjove øvelser og en spændende opklaringskonkurrence.

Træd ind i rollen som historiske efterforskere og tag del i et unikt eventyr, hvor fortiden bliver levende.

Selvom mere end 200 år er gået siden det stolte danske kongeslot blev hærget af flammerne en kold nat i marts 1808, forbliver gåden om brandens årsag og gerningsmænd uløst. På Koldinghus får I mulighed for at udforske mysteriet og finde sandheden bag den skæbnesvangre begivenhed.

For en kort stund bliver det muligt at træde i kontakt med de afdøde personer, der var til stede på slottet den skæbnesvangre nat. I vil skulle afhøre den stolte og en smule flamboyante franske feltmarskal Jean Baptiste Jules De Bernadotte, en ung spansk soldat, en sløj brandvagt og den handlekraftige kvinde, Oberstinde Hviid, der havde styr på mere end de fleste på slottet.

Gennem afhøringer, læsning af hemmelige dokumenter og løsning af kryptiske opgaver vil I forsøge at afdække, hvad der egentlig skete op til branden på Koldinghus, hvem der stod bag, og hvorfor det gik så galt.

Brandmysteriet er 100 % interaktivt, hvor de dygtige skuespillere giver liv til historien og tilfører en ekstra dimension af spænding.

Konkurrenceelementet er selvfølgelig også en central del af arrangementet, hvor holdene kæmper om at være de kvikkeste hjerner til at opklare mysteriet og løse de udfordrende opgaver undervejs. Velkommen til en uforglemmelig oplevelse på Koldinghus, hvor fortiden venter på at blive genopdaget og forstået.

Brandmysteriet er udviklet i samarbejde med World of Adventure.

Praktisk info

Varighed: Fra 3 timer
Pris i museets åbningstid: 17.900 kr. for op til 25 deltagere, herefter 478 kr. pr. ekstra deltagere. Herudover betaler deltagerne entré til museet.
Pris udenfor museets åbningstid: som i åbningstiden + 920 kr. + moms pr. påbegyndt time

20 % rabat for Erhvervsklubben Kongernes Samling samt gratis entré.

Booking

Kontakt World of Adventure ved at udfylde formularen på denne side.

Branden 1808 på Koldinghus

Roald Als, branden på Koldinghus