Bliv frivillig

Har du lyst til at blive frivillig på Koldinghus? 

Du bliver en del af en etableret gruppe og får mulighed for at bidrage med lige netop det, du har lyst til og interesse for – alle kompetencer er velkomne.

Som frivillig kommer du også til at lære museet, medarbejderne og andre frivillige at kende. Du er selv med til at planlægge dit arbejde.

Museet samarbejder med frivillige om en lang række opgaver: Udvikling af nye formidlingsaktiviteter, praktisk hjælp ved afvikling af vores store markeder og events, uddeling af flyers, vært for gæsterne ved indgangen til museet, bemanding af Det Kongelige Udklædningsværksted og Den Kongelige Systue og mange andre opgaver.

Læs om alle vores frivillige tilbud i menuen til venstre.

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores skønne arbejdsplads som frivillig så send en mail til cbh@kosa.dk