Det Kongelige Udklædningsværksted

I Det Kongelige Udklædningsværksted kan børn (og voksne) prøve vores flotte renæssancedragter og træde ind i et maleri med renæssanceslottet Koldinghus i baggrunden.

​Nu kan museets gæster iklæde sig flotte kopier af renæssancedragter, syet af Den Kongelige Systue og træde ind i et stort maleri af Koldinghus, som det så ud på Christian 4.s tid.Det store maleri er, som mange kongelige portrætter var dengang, draperet med rødt fløjl og fyldt med symboler, der understreger den portrætteredes magt og rigdom.

​Christian 4. lod sig fx ofte afbillede med en hjelm og andre krigssymboler for at vise omverdenen, at han var krigsherre. Langt tilbage i tiden er konger, dronninger og hertuger i hele Europa blevet portrætteret med deres yndglingshund. Derfor er Christian 4.s Dronning Anna Cathrines hund Tyrck, en hvid, tyndbenet mops, som var højeste hundemode i renæssance, også en del af scenariet.

​Udklædningsværkstedet og fotovæggen er åbent alle dage for museets gæster. Du finder det på 3. etage i Nordfløjen på Koldinghus – lige ved siden af Den Kongelige Systue, hvor dragterne skabes.