Planlæg dit besøg
Åbningstider 2023
3. januar – 31. januar: tirsdag – søndag kl. 10-17
1. februar – 23. december: Alle dage kl. 10-17
26. december – 30. december: Alle dage kl. 10-17
Billetsalget standser 30 minutter før lukketid.
Lukkedage:
1., 2., 9., 16., 23. og 30. januar
2. februar i forbindelse med udstillingsåbning
24., 25. og 31. december
Entrépriser 2023
Voksne | 130 kr. |
Studerende | 84 kr. |
Gruppepris (min. 10 pers.) | 104 kr. pr. pers. |
Børn og unge under 18 år | Gratis adgang |
Skoleklasse* 28 elever under 18 år samt to lærere | 150 kr. |
Rundvisning 1 time (maks. 25 personer) | 995 kr. + entré |
*For grundskoler og ungdomsuddannelser, der går rundt på egen hånd.
Køb et årskort
Køb et klubkort og få fri entré i et år til Rosenborg slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Med et klubkort bliver du medlem af Kongernes Samlings Museumsklub og får dermed adgang til en lang række fordele og tilbud samt invitationer til særarrangementer og rabatter kun for medlemmer.
Kultur Kur
Besøg Dronning Dorotheas Badstue, Trapholt og Koldinghus
1 billet | 3 oplevelser | kun 395 kr.
Glæd dig til en enestående mulighed, hvor du kan kombinere kulturoplevelser med et kurbad i eksklusive rammer. Kultur Kur er en fællesbillet til Koldinghus, Trapholt og Dronning Dorotheas Badstue, hvor du sparer op til 30 % på entréen. Den perfekte oplevelsesgave, hvis du, eller en du kender, både er til kultur og kur.
Praktisk info
Gyldighed: Billetten er gyldig i ét år efter køb og skal ikke nødvendigvis bruges samme dag
Pris: 395 kr. for adgang til Dronning Dorotheas Badstue, Trapholt og Koldinghus
Antal: Billetten giver adgang for 1 voksen
Slotsbutikken
Uanset om det er et minde eller den perfekte gave, har vi et stort og varieret udvalg af dansk design samt unikke produkter, inspireret af aktuelle udstillinger og samlinger. Udvalget spænder fra bøger, bl.a. vores egen serie om danske konger, tekstiler, smykker, brugskunst, lokale produkter til nøgleringe, magneter og julepynt.
Har du et årskort til Kongernes Samling, får du 10% på hele sortimentet i butikken.
Du kan besøge museumsbutikken uden køb af billet til Koldinghus.
Særlige adgangsforhold
Koldinghus er blevet til gennem århundreder og der er derfor mange trapper og forskudte etager. Ved restaureringen 1976-93 er der skabt mulighed for at bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere kan få adgang til store dele af slottet. Det kan de fleste steder lade sig gøre uden vanskeligheder, men enkelte steder kræves en hjælpende hånd fra museets personale. Vagterne er altid parate til at hjælpe dig, når det behøves.
Fire P-pladser inde i Staldgården er forbeholdt handicapbiler. Vær opmærksom på, at der også betales p-afgift på handicappladser. Er du gangbesværet, er der mulighed for at køre helt frem til slottets port for af- og påstigning. Parkering er dog ikke tilladt her. Der henvises til parkeringspladsen ved Staldgården.
Når du ankommer til museet, vil du – hvis du er kørestolsbruger eller gangbesværet – få udleveret telefonnummeret til servicepersonalet i billetsalget.
Guide for bevægelseshæmmede
A. Port, billetsalg. Ved henvendelse til billetsalget kan du få direkte adgang til slotsgården. Det er muligt at låne museets ene kørestol, hvis den er ledig.
B. Hovedindgang for kørestole gennem Frederik 4.s Sal (nr. 34). Passage gennem sydfløj til elevator i østfløjen.
C. Elevator. Adgang til alle etager i sydfløjen.
D. Adgang til nordfløjen gennem Administrationen. Flytbar rampe med hjælp fra vores vagter.
E. Passage fra Dansesalen (nr. 9) til Riddersalen (nr. 10). Flytbar rampe med hjælp fra vores vagter. Det er muligt at få adgang til Riddersalen med hjælp fra vores vagter.
F. Adgang til nordfløjens stueetage.
G. Handicaptoilet.
H. Handicaplift til Madkælderen på Koldinghus.
NB! Det er desværre ikke muligt for kørestolsbrugere at se tårnværelserne eller komme helt op i toppen af Kæmpetårnet (nr. 11-15, da der ikke er elevatorer hertil).
Find vej og parkering
Koldinghus ligger 5 minutters gang fra Kolding Banegård, Rutebilstation og Bybusterminal.
Parkering i Kolding City
Der findes mange gratis p-pladser i gåafstand til Koldinghus (5-8 minutters gang). Tryk her for at finde parkeringspladser i city
Parkering tæt på Koldinghus
Parkeringsområdet i Staldgården ejes ikke af Koldinghus, men af Slots- og Kulturstyrelsen, som opkræver p-afgift på parkering. Her findes et begrænset antal p-pladser i og lige udenfor Staldgården. P-AFGIFT: 12 KR. PR. TIME.
Betalingsmuligheder for parkering i Staldgården
- Med kort i kortautomaten
- Hent appen APCOA FLOW (12 kr. pr. time): Til Android | Til Apple
- Hent appen EasyPark (16 kr. pr. time): Til Android | Til Apple
Bemærk
- Du kan altid stoppe din parkering før den udløber, så reserver endelig lidt ekstra tid.
- Det er muligt at køre helt op til slotsporten og aflevere den besøgende, inden man kører bilen ned i Staldgården for at parkere.
Handicapparkering i Staldgården
Der findes fire p-pladser inde i Staldgården, der er forbeholdt handicapbiler.
Bemærk
- Vær opmærksom på, at der også betales p-afgift på handicappladser. Se hvordan ovenover.
- Du kan altid stoppe din parkering før den udløber, så reserver endelig lidt ekstra tid.
- Det er muligt at køre helt op til slotsporten og aflevere den besøgende, inden man kører bilen ned i Staldgården for at parkere.
Busparkering
Der findes tre gratis p-pladser til busser på p-pladsen lige uden for Staldgården. Parkering her er kun tilladt for køretøjer over 3500 kg. Derudover findes der turistbusparkering på Ejlersvej.
Praktisk information
Bagage
På slottet må du af sikkerhedshensyn kun medbringe en lille taske (den maksimale størrelse er D: 21 B: 29 H: 21 ). Større tasker skal opbevares i bagagebokse i billetsalget (depositum 10 kr./1 EURO/1 polet). Der er desværre ikke plads til kufferter. Vær venligst opmærksom på, at bagage skal afhentes inden lukketid, da slottet bliver lukket af.
Spisning
Det er ikke tilladt at spise medbragt mad i museets lokaler. Vand undtaget. Det er muligt at spise i restaurant Madkælderen på Koldinghus.
Fotografering
Privat fotografering er tilladt overalt i museet. Dog må fotostativer ikke medbringes.
Barnevogne og klapvogne
Barnevogne og klapvogne må gerne medbringes på museet.
Husdyr
Kun førerhunde og servicehunde må medtages på museet.
Rygning
Alt rygning er forbudt i Slotsgården i museets åbningstid – også e-cigaretter.
Når du færdes på slottet
- Stokke og krykker må gerne medbringes, hvis de er udstyret med en gummidut i enden, så de ikke ødelægger trægulvene. Stokke og krykker må ikke bruges til at pege med, af hensyn til samlingens genstande.
- Laserpointers er ikke tilladt at anvende på museet, fordi lysintensiteten er skadelig for malerierne.
- Besøgende må ikke berøre de udstillede genstande.
- Det er ikke tilladt at tale i mobiltelefon, hvis det forstyrrer slottets øvrige gæster.
- Skole- og børnegrupper skal opholde sig i samme rum som læreren/pædagogen.
Solsikkesnoren
Har du et usynligt handicap, så kan du få udleveret en gratis solsikkesnor og plastiklomme til et personligt kort, når du besøger Koldinghus. Begge dele udleveres i vores butik eller i receptionen, hvor du køber din adgangsbillet.
Solsikkesnoren er et diskret signal til omverdenen om, at man kan have brug for lidt ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Som en del af Solsikkesprogrammet har vores frontpersonale forståelse for dette, og de er klædt på til at skabe rammerne om et godt og trygt besøg.
Overnatning
Søg overnatning via Kolding Turistbureau, Visitkolding: Læs mere her
Feline feriehuse i nærheden: Læs mere her