Kælder

H Skatkammeret

Den væsentligste genstand i skatkammerets 2. sektion er Christian 4.s krone, som blev fremstillet til kroningen i 1596. På den tid foreskrev moden egentlig lukkede kroner; at Christian fik en gammeldags åben krone, hænger nok sammen med symbolikken; man ville vise, at han var arvtager til det forenede Norden, som Danmark tidligere havde stået i spidsen for, og hvis konger netop bar en åben krone.

I 2. sektion kan man også se det dåbssæt med fad, kande og lysestager, som fortsat bruges ved dåb i det danske kongehus. Indtil 1796 blev barnets og faderens navne, samt fødselstidspunktet indgraveret, først på fadets underside, senere på den påsatte plade.

Kongens private eksemplar af enevældens grundlov, Kongeloven, er også udstillet her. Blandt de mere pudsige genstande i udstillingen er en sølvæske med Frederik 3.s ubrudte fosterhinde, som skulle bringe ham lykke; samme tankegang ligger bag de otte sølvæsker med hans børns navlestrenge, som skulle beskytte mod sygdom.

Næste værelse ->

Genstande i dette rum
5124
5124. Christian 4.s krone, udført 1595-96 af guldsmed Dirich Fyring i Odense. Guld med emalje, taffelstene og perler. Samlet vægt 2895 g. Den gode konges dyder og herskerfunktioner symboliseres af de emaljerede figurer på kronens store takker. Foran, over kongens pande, og gentaget over kongens ører, ses en pelikan, der hakker sig i brystet for at nære sine unger, oprindelig et sindbillede på Kristi offerdød, her et symbol på kongens pligt til med sit blod at værne sit folk. Over kongens højre hånd Fortitudo, ryttersken på løven, et symbol på kongen som krigsherre, og over venstre hånd Justitia, kvinden med sværd og vægt, kongen som øverste dommer. Over kongens nakke Caritas, moderen med diende barn, et sindbillede på kongen som kirkens overhoved, hans kærlighed til Gud og til hans undersåtter.
Indvendig på kronens takker ses våbenskjolde for de provinser, der hørte til kongens riger og lande. De nuværende sort-emaljerede skjolde blev påsat til Frederik 3.s kroning 1648, fordi Danmark havde måttet afstå Gotland og Øsel ved fredsslutningen 1645. Deres våben ses i kransen af brogede skjolde, der må være kronens oprindelige.
Heri ses tillige unionsvåbnet med tre åbne kroner, hvad der måske forklarer kronens form. For også på Christian 4.s tid var den lukkede krone, hvor takkerne mødes i bøjler over pulden (som på enevældens krone, nr. 5592) den gængse i Europa. Ved at vælge en åben krone som den unionskongerne havde anvendt, markerede Christian 4., at han var arvtager til et forenet Norden.
Kronen benyttedes sidste gang ved Frederik 3.s kroning 1648. Hertil udførtes en indsatsbøjle, så kronen blev lukket, som det ses på miniatureportrættet af Frederik 3. (nr. 5174). Denne bøjle er sikkert indsmeltet og materialerne genanvendt, da Christian 5. lod enevældens krone udføre 1670-71.
5126 – 5138
5126. Hængesmykker med navnetræk i emaljeret metal; har været anvendt som gaver og som erindringstegn om afdøde. Fra o. 1650?
5128. Ottepassig alterkalk af guld med emaljemaleri. På bægeret de 8 dyder, indvendigt 8 sindbilleder med citater fra bjergprædikenen, i bunden en engel, der overvinder døden. På foden dyr, på undersiden blomster og signatur for Nürnbergmaleren Georg Strauch 1648. Udført til Frederik 3.s kroning samme år?
5130. Et firkantet stykke jade i sølvramme med indskrift: 1648 28 Februar døde Kong Christian dend 4 med denne Guldkiæde om Halsen och Stenen udi. Jade mentes bl.a. at beskytte mod nyresten.
5132. To armbånd af guld med relieffremstillinger af årstiderne og emaljerede, diamantbesatte blomsterornamenter. Bryllupsgave fra Christian 4. til svigerdatteren Sophie Amalie 1643. Udført i Hamburg (nr. 5540)?
5134. Bønnebog, skrevet af Christian 4. og Kirsten Munks datter Anne Cathrine, i hendes dødsår 1633. I bind af guld og emalje med naturalistiske blomster, forgængelighedssymboler og bibelcitater. På spænderne Anne Cathrines navnetræk, på ryggen hendes våben som grevinde af Slesvig og Holsten. Udført i København (nr. 5534) o. 1648?
5136. Oval æske af guld med emaljerede blomster; fra o. 1650.
5138. Kniv med skede. Reliefarbejde af guld med emaljerede naturalistiske blomster, dyr og insekter, besat med ædelstene. Danmark, o. 1650?
5140 – 5154
5140. Barberkost med emaljeret guldskaft, besat med taffelstene og smaragder. Danmark, o. 1650?
5142. Knivskaft af guld, støbt og ciseleret, med blomster. Danmark, o. 1650?
5144. Knivskaft af guld med havdyrshoved og taffelstene. Danmark, før 1650?
5146. Etui af guld med blomstergraveringer, hvori en kniv med guldskaft. Danmark, o. 1650?
5148. Fransk almanak fra 1647 i en rulle af emaljeret guld. Hjembragt af Leonora Christina fra Paris?
5150. Emaljeret skyder til en kæde med indgraveret navnetræk C. V. F., betegnende Corfitz Ulfeldt.
5152. Kande af guld, graveret med naturalistiske blomster og besat med diamanter og rubiner i emaljekorn. Under tuden graveret kronet MS for den udvalgte prins’ enke, Magdalena Sibylla, samt 1650. Udført af hendes hofguldsmed i Nykøbing, Henrik Langmack?
5154. Kejser Ferdinand III (1637-1657). Kamé af konkylie med navn og våben i en ramme af emaljerede blomster. Efter medalje af Georg Schweigger, o. 1650.
5156 – 5176
5156. – 5160. Tre guldbægre med Frederik 3.s navneciffer og Holstens våben i emalje; i bunden en hamburgsk gulddaler. Som nr. 503, 2111 og 5162 udført til påtænkt hylding af Frederik 3. i Hamburg 1654?
5162. Frederik 3.s såkaldte kroningspokal. Som nr. 5156-60, 503 og 2111 udført til påtænkt hylding af Frederik 3. i Hamburg 1654? Signeret af H.C. Brechtel i Haag 1653.
5164. Krus af guld, drevet med hyrdescener. Lågmedaljon med Orfeus, der spiller for dyrene, lågknoppen en sækkepibeblæser i emalje; fra 1650’erne.
5166. Etui af guld med Frederik 3.s kronede navnetræk, indeholdende saks, raderekniv m.m.; fra 1650’erne.
5168. Lågbæger af guld med de tre nordiske rigers våben, F3 og 1669 i emalje. Indvendigt 12 tumlingebægre til at sætte i hinanden. Udført af Paul Kurtz?
5170. Pincenez og futteral af guld, graveret med Norges løve og Holstens nældeblad. Udført enten til hertug Friedrich III af Holsten-Gottorp (1597-1654) eller, som en satire, til Frederik 3. af Danmark.
5172. Medaljon. Inden i et stykke af Frederik 3.s “livstræ”, det eneste af Christian 4.s tre sønners “livstræer”, der trivedes. På forsiden i emalje et træ med indskriften: Non sine omine ex tribus superstes: Ikke uden varsel skal du overleve af tre.
5174. – 5176. Frederik 3. og Sophie Amalie i kroningsdragt, 1648. Frederik 3. bærer Christian 4.s krone ombygget til lukket krone med bøjler (nr. 5124). Olieminiaturer, ukendt kunstner.
5178 – 5196
5178. Toiletspejl i emailleret ramme med flusser og masker. Sydtyskland, o. 1670?
5180. – 5182. To smykkeskrin af sølv og agat med emaljerede blomster og besat med stene. Udført af Hans Jakob Mair i Augsburg o. 1680.
5184. To elefanter af bjergkrystal, købt af Frederik 3. i Hamburg 1652.
5186. Krucifiks, emaljeret og forgyldt, med indskriften: Wachset printz zu hohen fürsten Ehren. Ehre Jahr und Glück sich stets vermeren.
5188. Jydepotte af guld og emalje. Har tilhørt Frederik 3.
5190. Ske af guld.
5192. Hængesmykke. Emaljeret, kronet trekløver med hjerte, talrebus og navnetræk for kurprins Carl af Pfalz og hustru Vilhelmine Ernestine, datter af Frederik 3. Bryllupsgave fra 1671; udført af Paul Kurtz?
5194. Emaljeret guldplade med den lüneborgske hest omgivet af de danske og lüneborgske provinsvåben samt to skjolde med Frederik 3.s og Sophie Amalies kronede navnetræk. Udført af Paul Prieur, o. 1670?
5196. Sophie Amalies signet med plade af topas og greb i form af den lüneborgske hest, af emaljeret guld. Udført af Paul Kurtz 1671?
5198 – 5218
5198. Frederik 3.s signet med plade af lys violet onyx og greb af emaljerede blomster. Udført af Paul Kurtz o. 1665?
5200. Sophie Amalies signet med kroneformet greb af guldfiligran.
5202. – 5206. Guldmundtøj med Frederik 3.s monogram i emalje: Skeen med riflet laf fra 1650’erne, gaflen og skeen med fligede skafter fra 1660’erne. Udført af Paul Kurtz?
5208. – 5210. Knivskaft og gaffel af guld med Sophie Amalies emaljerede navnetræk. Danmark, o. 1650 og 1660. Udført af Paul Kurtz?
5212. Lommeur med blomsteremalje. På låget en antik kamé med Ganymedes på ørnen i krans af rubiner. Værket signeret: Nicolaus Rugendas. Aug(sburg).
5214. Lommeur med emaljeret fremstilling af Venus og Adonis. Værket signeret: Georg Cameel in Strasburg, fra o. 1650-60.
5216. Guldur med jagtscener, værket signeret: Johan Oldenburg, Hamburg; fra sidste halvdel af 17. årh.
5218. Lommeur med guldfiligran og blomsteremalje, besat med diamanter. Værket signeret: J. Thuret à Paris, fra o. 1660.
5220 – 5240
5220. Det danske rigsvåben med ordenskæder og vildmænd, af emaljeret sølv. Udført af Josias Barbette?
5222. Elefantordenstegn. Model med uægte stene, fra før tegnets endelige udseende blev fastlagt 1679 (nr. 5546). Udført af Paul Kurtz?
5224. – 5228. ”Den væbnede Arm”. Tre emaljerede ordenstegn med Christian 5.s navnetræk, det ene med diamanter. Prototyper til en planlagt genoplivelse af Christian 4.s orden fra Kalmarkrigen (nr. 5028), udført af Paul Kurtz 1671?
5230. – 5232. To relieffer i guld med portræt af Christian 5., fremstillet med marelok som hans store forbillede, bedstefaderen Christian 4. (nr. 202). Prototyper på påtænkte hæderstegn? Det ene har tilhørt Peder Griffenfeld.
5234. – 5236. To dragtsmykker med rosenkvarts, indfattet i guld med Christian 5.s navnetræk i emalje. Udført af Paul Kurtz, 1670’erne?
5238. En lille elefantorden, hvor tårnet er gjort til en fløjte. Christian 5.s kendetegn under jagterne i Dyrehaven. Udført af Paul Kurtz, 1670’erne?
5240. Hosebåndsordenens knæbånd, besat med taffelstene, tildelt Christian 5. 1662, da han som kronprins var i England.
5242 – 5260
5242. Etui af guld med blomster, gennembrudt og graveret arbejde; fra o. 1675?
5244. Hovedvandsflaske af guld (“pilgrimsflaske”) med Christian 5.s og dronning Charlotte Amalies navnetræk.
5246. Knivskaft forestillende en figur med turban, emaljeret guld besat med diamanter; fra o. 1675?
5248. Lommeur i kapsel af guldfiligran, signeret: Johan Stamhart; fra sidste halvdel af 17. årh.
5250. Notitsbog af elfenben med guldfiligran, hvori Christian 5.s kronede navnetræk.
5252. Æske af guldfiligran med koraller; fra o. 1675?
5254. Buste af granatfluss, emaljeret og besat med diamanter, beregnet til piedestal; fra o. 1675?
5256. Mandsbuste af koral på emaljeret piedestal. Busten italiensk fra o. 1600, piedestalen Paris o. 1665? Har tilhørt dronning Sophie Amalie.
5258. Kvindehoved af topas, beregnet til piedestal.
5260. Guldmedalje med prinsesserne Sophie Hedevig og Louise, Christian 5.s datter og svigerdatter, som på bagsiden symboliseres ved to perler af lige skønhed. Udført til deres fælles fødselsdag 28.8 1699 af Anthon Meybusch. Den sidste af Christian 5.s mange medaljer.
5262 – 5274
5262. – 5268. Dåbsfad, gieskande og to lysestager, af guld, benyttet siden 1671 ved de kongelige børns dåb. Indtil 1796 graveredes faderens og barnets navne, fødselsdatoen og klokkeslettet, først på fadets underside og fra 1750 på den påsatte plade. Dekorationen er uden religiøst indhold, f.eks. symboliserer fadets drevne putti årstiderne. Er dåbssættet oprindelig et toiletgarniture, udført af hamburgmesteren Hinrich Lambrecht (II) o. 1650?
5270. Kongeloven, i en æske af sølv med Frederik 3.s navnetræk og dateringen: 1665 14 Novembris. Kongens private eksemplar, opbevaret blandt regalierne, mens det eksemplar, der blev fremlagt under salvingerne, findes på Rigsarkivet.
5272. Otte sølvæsker med navnetræk og årstal, indeholdende Frederik 3.s børns navlestrenge, der mentes at beskytte mod sygdom og død.
5274. Sølvæske med Frederik 3.s navnetræk, indeholdende hans ubrudte fosterhinde, “sejrsskjorte”, der mentes at bringe styrke og sejr.
5276 – 5300
5276. – 5278. To blomstermalerier, udført af prinsesse Sophie Hedevig og skænket broderen Frederik 4. på hans 50 års dag 1721. Kongens navnetræk modsvares af spejlet og er en opfordring til mådehold, idet kongen, dagen efter dronning Louises død, ægtede Anna Sophie Reventlow og kronede hende til dronning. Ramme af forgyldt sølv med emaljer og stene, udført af københavner-mesteren Niels Jonsen.
5280. Lågskål af granater i emaljeret og forgyldt sølv. På låget prinsesse Sophie Hedevigs monogram, graveret af Johann Christian Jönsch 1731. Selve skålen dannes af én, udhulet og antagelig middelalderlig granat.
5281. Skrin med negerhoved. Forgyldt sølv med emalje, agat, perler og ædelstene. Udført af J.Chr. Köhler i Dresden o. 1700. Har tilhørt prinsesse Sophie Hedevig.
5282. Neger bag træ. Bemalet sølv med smaragder, perle, diamanter, rubiner. Dresden o. 1700? Har tilhørt dronning Sophie Magdalene.
5284. – 5286. To statuetter med Bacchus på tønden af forgyldt sølv med diamanter og emalje. Tyskland o. 1700?
5288. Lille lågskål og to flakoner af guld med emalje og diamanter, udført af Johan Melchior Dinglinger i Dresden o. 1700.
5290. To negerkrigere, skåret af ibenholdt med guld, emalje, sølv og diamanter. Balthasar Permoser og Johann Melchior Dinglinger, Dresden o. 1700. Har tilhørt hertuginde Hedvig Sophie af Holsten-Gottorp.
5292. Svane med krone om halsen (Stormarns våben), dannet af en perle med emalje og rosensten, rugende på to æg af perler i en kurv af guld. Har tilhørt prinsesse Charlotte Amalie, Frederik 4.s datter.
5294. Miniature-alter, opbygget af Kristi lidelsesredskaber, udført i guld og emalje. I midten en akvamarin.
5296. Den russiske Skt. Andreas-orden af emaljeret guld med diamanter. Givet til Frederik 4. af Peter den Store.
5298. Frederik 4. Buste skåret i klar onyx.
5300. Miniature-alter af forgyldt sølv, med bibelske scener, besat med emaljefigurer og rosenstene; fra o. 1700.
5302 – 5334
5302. Tumling af guld, fra o. 1700.
5304. – 5306. To rejsebægre af guld med graveret dekoration, Frederik 4.s spejlmonogram og det kongelige våben, fra o. 1730.
5308. Guldbæger med Frederik 4.s navnetræk i diamanter. En gave til den senere storkansler greve U.A. Holstein, Anna Sophies svoger, som havde støttet Frederik 4. ved hendes bortførelse fra Clausholm.
5310. – 5318. Bæger, to tumlinger og to lågbægre af guld med Frederik 4.s kronede spejlmonogram i emalje. Lågbægrene stemplet med hofjuveler Frederik Fabritius (I)’s mærke 1730.
5320. – 5324. Tre guld-skrivetøjer med henholdsvis prinsesse Sophie Hedevigs, Frederik 4.s og Christian 6.s navnetræk. Sidstnævnte udført af Frederik Fabritius (I) o. 1730.
5326. Dåse af guld til krydderier. På låget Frederik 4.s kronede spejlmonogram i emalje.
5328. – 5332. Rejsebestik: kniv, ske og gaffel af guld med Frederik 4.s kronede spejlmonogram i emalje.
5334. Etui af forgyldt sølv, fra o. 1720. Indvendigt skriveblade af elfenben med signaturen Charles; Frederik 4.s broder, prins Carl?
5336 – 5342
5336. Toiletsæt af forgyldt sølv med emalje og med københavnermesteren Marcus Pipgros’ mærke 1729. Emaljearbejdet udført af Pierre Fromery i Berlin?
5338. Seks kopper med kinesiske figurer i guld på hvid emalje fra o. 1720.
5340. Vase af forgyldt sølv med emalje og rosenstene. Dresden, o. 1710.
5342. Oval dåse med kinesiske figurer i guld på hvid emalje; fra o. 1720.
5344 – 5372
5344. Stok af skildpadde, knappen med kinesiske figurer i guld på emalje og bånd af ædelstene; fra o. 1730.
5346. Stok af skildpadde, knappen af guld med kinesiske figurer; fra o. 1730.
5348. Stok af spanskrør, knappen af emaljeret guld med rosenstene; på toppen Frederik 4.s kronede spejlmonogram. Emaljen udført af hans søster, prinsesse Sophie Hedevig.
5350. Stok af skildpadde med knap af guld. På toppen emaljeret motto: Mes Mouvemens sont cachés: mine bevægelser er bundne.
5352. Stok af spanskrør med knap af emaljeret guld, diamanter og kronet dobbelt F; har tilhørt Frederik 4.
5354. Christian 6.s ordenskårde med fæste af emaljeret guld og diamanter; fra o. 1730.
5356. Stok af narhvaltand med guldknap; har tilhørt Christian 6.
5358. Stok af spanskrør, greb af onyx med guldbeslag fra o. 1750; har formentlig tilhørt Frederik 5.
5360. Repeter-ur i kasse og châtelaine af onyx med guldbeslag, uret signeret: J. Faver, London. Samhørende med 5358?
5362. Hængselschâtelaine med syetui og to lugtedåser af onyx med beslag af forgyldt messing. Købt 1841 af Christian 8. Samhørende med nr. 5358?
5364. Ur og châtelaine af guld med jaspis, brillanter og rubiner, uret signeret: D. Hubert, London. Gave fra Christian 6. til Sophie Magdalene.
5366. – 5372. Fire brystnåle af guld, med kroneformede greb, besat med rosenstene samt:
*Safir. Gave til dronning Sophie Magdalene fra hendes svigerfader Frederik 4. Udført af Andreas Norman 1719 og 1723.
*Ungdomsportræt af Christian 6. under diamant. Portrættet formentlig udført af H.J. Pohle, nålen af Frederik Fabritius (I) 1723.
*Hjerteformet smaragd, slebet af prinsesse Sophie Hedevig og skænket Sophie Magdalene.
*Portræt af Christian 6. under bjergkrystal. Har tilhørt hans søster, prinsesse Charlotte Amalie.
5374 – 5392
5374. Et par ørenlokker med små brillanter i sølvranke med vedhængende pæreformet rosensten og to tilsvarende sorte glasflusser. Foroven formentlig senere tilføjet rosensten. Har tilhørt Sophie Magdalene.
5376. Ordenen “de l’union parfaite”, som Sophie Magdalene stiftede 1732 til minde om sit lykkelige ægteskab, og som hun uddelte til sin død. Den første orden i Danmark, der også kunne bæres af kvinder.
5378. Et par ørenlokker af pæreformede rosenstene. Har tilhørt Christian 6.s søster prinsesse Charlotte Amalie.
5380. Guldur med châtelaine besat med diamanter, lapis lazuli og mosagat; uret signeret: (Jean-Baptiste) Hervé, Paris. Nævnt i Sophie Magdalenes testamente 1746.
5382. Guldur, signeret Ferdinand Engelschalck, Prag o. 1720. På værket kronet spejlmonogram GR, betegnende Georg I af Storbritannien?
5384. Oval dåse af guld besat med rosensten, fra o. 1730?
5386. Spejl i guldramme, prydet med ædelstene, emalje og miniaturer, bl.a. af Paris og de tre gratier. Bagside og støtteben fineret med skildpadde og elfenben. Augsburg, 1710-20?
5388. Sophie Magdalenes husapotek; skrin af skildpadde og perlemor, udført i Neapel 1731 af I. Sarao.
5390. Etui af guld med kniv, blyantsholder, øreske, pren, handskeknapper og passer, fra o. 1730.
5392. Chokoladekop med låg. Forgyldt emaljeret sølv med kinesiske figurer i guld. Frankrig, o. 1740. Har tilhørt Sophie Magdalene. Tilhørende teske af guld.

Relationer