Kongernes SamlingRosenborgDronning Sophie Amalie

Dronning Sophie Amalie

Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.

I den første del af Frederiks regeringsperiode og igen under sønnen Christian 5. fra 1670 havde Sophie Amalie en vis indflydelse på de politiske beslutninger. Hun tog aktivt del i opgøret i begyndelsen af 1650’erne med Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som var en ydmygende trussel mod kongeparrets position. Sophie Amalie var formodentlig medvirkende til beslutningen om enevældens indførelse. Det skete, mens kongeparrets popularitet var på sit højeste efter den svenske belejring af København 1658-60.

Sophie Amalie elskede jagt, og hun var, trods rigets dårlige økonomi, midtpunkt for et overdådigt hofliv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten. I 1669-73 opførtes lystslottet Sophie Amalienborg, hvor Amalienborg nu ligger; her opholdt hun sig oftest, efter at hun var blevet enke.

Relationer

Diamantring

Ring af emaljeret guld med diamanter. Ringen med penis og kvindehånd er muligvis Frederik 3.s kommentar til dronning Sophie Amalie, da hendes affære med kammertjeneren blev opdaget i 1664.

Dronning Sophie Amalie med den 3. arm

Hvad gør man, når man tror, man bare skal rense et maleri for gammel fernis og eftermørknede retoucher – en rutineopgave – og det viser sig at maleriet gemmer på en hemmelig gåde, man er nødt til at løse, før man kan sætte maleriet i stand og udstille det?       

Rum 9: Prinsessens Lakerede Kabinet

Tårnkammeret var oprindelig Christian 4.s gyldne gemak, dekoreret med blomster på forgyldte træpaneler. Det blev brugt, når der i forbindelse med kongens modtagelser i det tilstødende audiensgemak skulle føres samtaler under fire øjne.

Rum 7: Stengangen

Den lange gang, der danner forbindelsen mellem stueetagens to store gavlstuer, har oprindelig været delt i to. Man kan således se, at stukloftet er forskelligt i Stengangens to ender; i den nordlige ende er det fra Christian 4.s tid.

Rum 5: Marmorgemakket

Dette rum var oprindelig soveværelse for Christian 4.s hustru, fru Kirsten Munk. I 1668 lod Frederik 3. værelset udstyre i en pompøs barokstil til forherligelse af den enevældige kongemagt, som var indført 8 år tidligere. 

Rum 6: Christian 5.s Gemak

Dette rum var oprindelig stue for Christian 4.s hustru, Kirsten Munk, men i Frederik 3.s tid blev det en del af kongens suite som forgemak til Det Marmorerede Gemak.

Rum 4: Det Mørke Værelse

Dette værelse stod oprindelig i forbindelse med Stengangen (vær. 7) og skilte som en slags forstue kongens gemakker fra dronningens i slottets sydende. 

Abraham Wuchters

Den nederlandske maler og kobberstikker Abraham Wuchters gjorde en usædvanlig karriere, især i den sidste del af sit liv. 1671 blev han således Christian 5.s officielle portrætmaler, og senere fulgte tillige rollen som kongelig kobberstikker.