Kongernes SamlingRosenborgDronning Sophie Amalie

Dronning Sophie Amalie

Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.

I den første del af Frederiks regeringsperiode og igen under sønnen Christian 5. fra 1670 havde Sophie Amalie en vis indflydelse på de politiske beslutninger. Hun tog aktivt del i opgøret i begyndelsen af 1650’erne med Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som var en ydmygende trussel mod kongeparrets position. Sophie Amalie var formodentlig medvirkende til beslutningen om enevældens indførelse. Det skete, mens kongeparrets popularitet var på sit højeste efter den svenske belejring af København 1658-60.

Sophie Amalie elskede jagt, og hun var, trods rigets dårlige økonomi, midtpunkt for et overdådigt hofliv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten. I 1669-73 opførtes lystslottet Sophie Amalienborg, hvor Amalienborg nu ligger; her opholdt hun sig oftest, efter at hun var blevet enke.

Relationer

Diamantring

Ring af emaljeret guld med diamanter. Ringen med penis og kvindehånd er muligvis Frederik 3.s kommentar til dronning Sophie Amalie, da hendes affære med kammertjeneren blev opdaget i 1664.

Loftsmalerier

Hera og Zeus på Olympen, malet af Abraham Wuchters i 1660'erne. Billedet er det midterste af tre malerier, der forestiller Himlens, Jordens og Havets guder, alle indfældet i et rigt stukloft fra Christian 4.s senere år.

Sophie Amalie, ca. 1650

Dronning Sophie Amalie som bondepige, malet af Wolfgang Heimbach.

Jacob Jensen Nordmand

I 1648 lykkedes det Jacob Jensen Nordmand at overrække dronning Sophie Amalie et af sine arbejder. Det blev så vel modtaget, at han kaldtes til Danmark og fik ansættelse ved hoffet som drejer. 

Pokal af agat

Pokal af agat, indfattet i emaljeret guld med rubiner og diamant. Låget udskåret med det württembergske våben.

“Kastemønter” fra Frederik 3.s kroning 1648

Ved kroningen 23. november 1648 i København red kongen i procession fra Vor Frue kirke til Københavns Slot. Han sad muligvis på den udstillede saddel, der dog var fremstillet til hans storebrors bryllup i 1634. Pragtsadlen kan ses i samme montre som mønterne. Bagved kongen red der folk, som kastede disse specielt fremstillede mønter i grams til pøbelen. Samtidig sprang byens fontæner med vin, og der blev uddelt stykker af helstegt okse – alt sammen måder som kongen viste sin rigdom på og sin evne til at sørge for sit folk. Traditionen med at kaste penge i grams er ikke specielt dansk – men kendes over hele Europa og går tilbage til antikken. Hvorfor mønterne er firkantede, og ikke runde, er der ikke nogen forklaring på. Til Christian 5.s salving i 1670 var de endda trekantede!

Sophie Amalie i kroningsdragt

Frederik III og Sophie Amalie i kroningsdragt, 1648. Frederik III bærer Christian IV’s krone ombygget til lukket krone med bøjler. Olieminiaturer, ukendt kunstner.

Rum 9: Prinsessens Lakerede Kabinet

Tårnkammeret var oprindelig Christian 4.s gyldne gemak, dekoreret med blomster på forgyldte træpaneler. Det blev brugt, når der i forbindelse med kongens modtagelser i det tilstødende audiensgemak skulle føres samtaler under fire øjne.