1. sal

10 Frederik 4.s sal

RUM 10: Dette rum var oprindelig et fag større og tjente som Christian 4.s audiensgemak. Til udstyret hørte en marmorkamin, som nu er i Kongens Gemak, og mytologiske loftsmalerier, der nu befinder sig i Christian 4.s Vinterstue. På væggene hang portrætter af kongen og hans slægt.

Rummet blev forkortet ved en ombygning ca. 1700, og det blev indrettet som forgemak for Frederik 4.s søster, prinsesse Sophie Hedevig. I forbindelse med ombygningen blev loftets felter med malede emblemer opsat; de har oprindelig siddet i Riddersalens ældste loft og er måske malet af Anders Nielsen i 1623. Ved ombygningen blev væggene beklædt med gobeliner, vævet i den nederlandske by Oudenaarde.

Lysekronen, af bjergkrystal med arme af ciseleret stål, er antagelig udført af Anton Matthias Joseph Domanöck i Wien. Den er en gave fra den østrigske kejserinde Maria Theresia; 1754-1794 hang den i kongens audiensgemak på Christiansborg Slot.

Rum 11 ->

Genstande i dette rum
1000 – 1009
1002. Bord med plade af indlagte halvædelsten. Udført i Firenze. En gave til Frederik 4. 1709 fra storhertugen af Toscana.
1003. Dronning Louise, knæstykke, malet af J.S. du Wahl.
1004. Frederik 4., lille rytterstatue af sølv; skænket kongen som nytårsgave 1701 af dronning Louise; udført i København af kongens guldsmed Andreas Norman. De emaljerede skjolde af Josias Barbette?
1005. To brillantlakerede borde og spejle, udført af familien van Bracht? Indgik i et brillantlakeret møblement, udført til Kongens Gemak (rum 6) 1720’erne.
1006. Dobbeltportræt af Frederik 4. og hans søster Sophie Hedevig, malet på riflet grund, således at kun det ene kan ses ad gangen; udført 1692 af G.A. Bois-Clair.
1007. Kabinet, dekoreret med brillantlak og med mosaikker af halvædelsten. Lakeringen udført af Christian van Bracht, mosaikkerne hjembragt af Frederik 4. fra Firenze 1709. Har tilhørt kongens søster, prinsesse Sophie Hedevig.
1008. Sølvkande i form af en hest.
1009. Frederik 4., knæstykke, malet af J.S. du Wahl.
1010 – 1019
1010. De to generationer: Christian 5. og dronning Charlotte Amalie samt Frederik 4. og dronning Louise. Elfenbensrelieffer fra o. 1700.
1011. Fire portrætrelieffer af Frederik 4. og dronning Louise, udført af bl.a. Jean Cavalier i 1690’erne.
1012. Te-service. En kande, to sukkerskåle og kopper. Forgyldt sølv med kineserier i lakmaleri. Udført af Elias Adam i Augsburg 1708-09. En gave fra Frederik 4. til søsteren Sophie Hedevig.
1013. Lågskål af islandsk obsidian, udført af Hartwig Holst 1725 i København, og prydet med miniaturer af Frederik 4., Anna Sophie og Carl XII.
1014. To karafler med Frederik 4.s og Christian 6.s spejlmonogrammer og indskrifter. Sachsen, o. 1714.
1015. Husapotek. Sydtyskland o. 1720.
1016. Et par kinesiske kopper, med dansk indskrift om freden på Frederiksborg Slot 1720.
1017. Lille kinesisk tepotte med Frederik 4.s og Anna Sophies monogrammer.
1018. Frederik 4. kranses af sejrsgudinden. Statuette på en sokkel med forgyldning og grøn emalje; udført i anledning af freden på Frederiksborg Slot 1720; signeret: Peter Klein.
1019. Frederik 4. Stauette af alabast, udført af Thomas Quellinus eller værksted o. 1700.
1020 – 1029
1022. Frederik 4.s Iæderbetrukne sparebøsse.
1023 Lågbæger af sølv. Augsburg-arbejde. Turneringspris fra en fest for Frederik 4. i Dresden 1709.
1025. Kortspil med silkelapværksbilleder.
1026. Pokal af kobber med stilk af to krydsende gafler, sammenholdt af en krone. Gave 1717 til dronning Louise fra admiral Christian Carl Gabel. De to kronede gafler er familien Gabels våbenmærke.
1028. To pokaler af forgyldt sølv med indskrifter for alliancen mod Carl XII af Sverige, indgået 1709 mellem Frederik 4. af Danmark, August den Stærke af Sachsen-Polen og Peter den Store af Rusland. Låget sachsisk, bægrene Nürnberg-arbejder fra 16. årh. Efter traditionen benyttet 1716 af Peter den Store i København til brændevin.
1030 – 1039
1030. Elfenbensrelieffer med bibelske og mytologiske scener, udført af den norskfødte billedskærer Magnus Berg (1666-1739).
1032. Frederik 4. Portrætmedaljon i elfenben.
1033. En lille flaske med olie fra Frederik 4.s salving.
1034. Frederik 4. som prins. Emaljeret miniature; signeret: J. Barbette.
1035. Anna Sophie Reventlows signet som hertuginde af Slesvig, skåret i karneol.
1036. Krucifiks af sølv med forgyldte ornamenter og med tilhørende etui af sølvfiligran. Ifølge italienske beretninger skænket Frederik 4. af Maria Maddalena Trenta fra Lucca, som kongen første gang traf 1692, anden gang 1709, hvor hun var gået i kloster.
1037. Dronning Anna Sophies salmebog.
1038. Sølvlommeur, udført af Jacob Nic. Witte i København. Det bærer indvendig reliefportrætter af Frederik 4. og Anna Sophie.
1039. Guitar, belagt med skildpadde og elfenben, med prinsesse Sophie Hedevigs navnetræk og franske indskrifter. Udført af Joachim Tielke i Hamburg 1703.
1040 – 1049
1040. Alterformet ur med gangværk og kvarterslag og orgelværk. I spejlnichen oprindelig en udstoppet hvid kanariefugl. I en skuffe et skrivesæt. Udført i Augsburg o. 1700 af bl.a. J.A. Thelott.
1041. Frederik 4., marmorbuste, udført af Just Wiedewelt 1719.
1042. Christian 5. præsiderende i Højesteret, formentlig malet 1697. Billedet hænger på sin oprindelige plads.
1043. Kaminskærm af sølv med Christian 6.s navneciffer som kronprins. Udført 1723 af Marcus Pipgros i København.
1044. To sølvbrandbukke med det hessiske våben og dronning Charlotte Amalies moders, landgrevinde Hedwig Sophies våben og navn, samt 1654. Udført af Christoph Bucher i Kassel.
1045. Dronning Louise, pendant til nr. 1041.
1046. Alterformet ur (som nr. 1040) med gangværk og kvarterslag. Kasse af træ med skildpadde, delvist grønfarvet elfenben og til dels forgyldt sølv. I skuffen skrive- og toiletredskaber, under bunden et spejl. Udført i Augsburg o. 1710 af bl.a. Tobias Baur og J.A. Thelott. Købt af Frederik 4. som fødselsdagsgave til dronning Louise 1716.
1048. Standur med lak-dekorationer i kinesisk stil. Skiven signeret: W:m Webster Exchange Alley, London.
1049. Skabsmøbel, udført i Rom o. 1700 af Giacomo Hermano? Dekoreret med akvareller af bibelske scener efter Raphael; foroven nat-ur, signeret: Gio. Wendelinus Hessler fecit Romae. I en skuffe indbygget spinettino signeret Johannes Meisser og dateret 1678. Indkøbt 1767 til Christiansborg Slot.

Relationer