Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeMagasinKroningskåbe

Kroningskåbe

Kroningskåbe af rødt silkefløjl, broderet i guldtråd med 1400 kongekroner og foret med hvidt kaninskind; kanten på oversiden er af hermelin. Christian 5. bar kåben ved sin kroning i 1671.

Relationer

Kongekroner og herskersymboler

Kongekroner og herskersymboler Kongerigets ypperste symboler kaldes også regalier og kan oversættes til “det som hører kongen til”. I dansk sammenhæng drejer det sig om kongens og dronningens kroner, scepteret (herskerstaven), rigsæblet (symbolet for Universet og jordkloden), kroningskården, rigssværdet, beholderen til salvingsolien og tronstolene. Mange forestiller sig formentlig Kongen sidde i daglig audiens på sin tronstol iført sin krone og med de øvrige regalier indenfor rækkevidde, men genstandene blev faktisk kun brugt én gang i en konges liv, og det var ved hans kroning eller salving. Den ældste kendte kroning i Danmark er Knud 6.s i 1170 i Ringsted Kirke, og kroningstraditionen fortsatte til og med Frederik 3. Ved Frederik 3.s kroning var Danmark et valgkongerige, hvor kongens ældste søn kun på rigsrådets nåde blev valgt som konge og måtte underskrive en kontrakt – en håndfæstning – der begrænsede hans magt i forhold til rigsrådet. Ved kongens kroning var det derfor rigsråderne, der på symbolsk vis deltog i påsættelsen af kronen. Under Frederik 3. blev enevælden indført i Danmark og hans søn, Christian 5. arvede derfor automatisk kongetitlen – kun af Guds nåde og ikke længere også af rigsrådets. Derfor ophørte kroningsceremonien; kongen satte nu selv kronen på sit hoved, hvorefter han lod sig salve i kirken som en Guds velsignelse af monarkens gerning. Christian 4.s krone blev også brugt ved Frederik 3.s kroning, men ved Christian 5.s salving til enevældig konge i 1670 indsmeltede man indsatsen fra Frederik 3.s krone og skabte en ny krone af guldet. En ny epoke begyndte og kronen bliver også kaldt ”de enevældige kongers krone”. En ny epoke begyndte igen med enevældens ophør i 1848, og Christian 8.s salving i 1840 blev den sidste. Fra da af anvendes kronen kun en gang i hver konges liv, og det er, når han er død. Monarkens kiste sættes frem i Slotskirken på Christiansborg til det såkaldte ”Castrum doloris” (af latin: smertens leje), hvor kronen lægges på kistens låg, og de øvrige regalier opstilles foran kisten.

Ametyst

Ametyst (1305 karat/261 g) i indfatning med Christian 5.s navn i guld på emalje, muligvis udført af Paul Kurtz 1671. Juvelen blev kun anvendt, når kongen sad på tronstolen under salvingen.

Scepteret

Scepteret, af guld med emalje og taffelslebne diamanter. Det blev udført til Frederik 3.s kroning 1648 af en ukendt københavnsk guldsmed og anvendtes ved enevældens salvinger indtil 1840. Læs mere om kronregalierne på Kongehusets hjemmeside

Rigsæblet

Rigsæblet, af guld med emalje og taffelstene. Det blev fremstillet i Hamburg til Frederik 3.s kroning i 1648 og anvendtes ved enevældens salvinger. Læs mere om kronregalierne på Kongehusets hjemmeside

Alterkalk

Alterkalk af guld med emaljemaleri. På bægeret de 8 dyder, indvendigt 8 sindbilleder med citater fra bjergprædikenen og i bunden englen, der overvinder døden.