Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum I: SkatkammeretScepteret

Scepteret

Scepteret, af guld med emalje og taffelslebne diamanter. Det blev udført til Frederik 3.s kroning 1648 af en ukendt københavnsk guldsmed og anvendtes ved enevældens salvinger indtil 1840.

Læs mere om kronregalierne på Kongehusets hjemmeside

Relationer

Christian 5. med sin halvbroder, ca. 1671

Christian 5. i samtale med sin ældre halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve og med greve Anthon af Aldenburg (1633-1680). Grisaille af Anton Steenwinkel. Gyldenløverne, kongernes naturlige, dvs. “uægte” børn, spillede en betydelig rolle i 1600 tallets politiske spil i Danmark. De var som kongebørn placeret højt i det standsopdelte samfund. Samtidig var de dog udelukket af tronfølgen og havde dermed ingen egne dynastiske ambitioner, hvilket gjorde dem aldeles loyale over for den regerende konge. Ulrik Frederik Gyldenløve var resultatet af et forhold Frederik (3.) havde med Margrethe Pape, inden han i 1643 blev gift med Sophie Amalie.

Frederik 6., 1830

Frederik 6. i salvingsdragt. Skitse af Vilh. Bendz fra 1830.

Charlotte Amalie

Dronning Charlotte Amalie, malet af Jacob d’Agar.

1625-1650

Sidste halvdel af Christian 4. regeringsperiode blev en nedgangstid. Den økonomiske krise begyndte at kradse, og samtidig vendte krigslykken for alvor til det værre.

Frederik 3.

Frederik 3. var konge af Danmark-Norge 1648-1670 og gift med Sophie Amalie. Han blev først tronfølger efter sin brors, den udvalgte prins Christians død i 1647.

Kroningskåbe

Kroningskåbe af rødt silkefløjl, broderet i guldtråd med 1400 kongekroner og foret med hvidt kaninskind; kanten på oversiden er af hermelin. Christian 5. bar kåben ved sin kroning i 1671.

Kroningsdragt

Caroline Amalies kroningsdragt. Dragten består af et guldbroderet liv af hvidt atlask med guldkniplinger i halsen og på ærmerne. Nederdelen er ligeledes af guldbroderet atlask.

Kroner

Kongelige og adelige kroner. Kronerne er arrangeret efter enevældens rangforordning 1671.