Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum 7: StengangenFrederik 3., 1659

Frederik 3., 1659

Portræt af Frederik 3. knælende under Slaget ved Nyborg. Billedet er malet af Wolfgang Heimbach i 1659. Slaget ved Nyborg den 14. November 1659 anses som en af de afgørende danske sejre i den anden Karl Gustav Krig (1658-60). En pudsig detalje er at Frederik 3. var ikke selv tilstede under slaget.

Relationer

Stormen på København

Maleri forestillende Stormen på København d. 11. februar 1659. Efter godt seks måneders belejring beslutter Karl 10. Gustav sig for at storme København denne nat, hvilket mislykkes. Der skal dog gå yderlige halvandet år før belejringen af den danske hovedstad afsluttes i sommeren 1660. Maleriet er signeret: D(aniel) Vertangen for den hollandske maler. På maleriet ses den brand-oplyste by samt et skib, der menes at være fregatten ”Højenhald”.

Arvehyldningen 1660

Efter enevældens indførelse i efteråret 1660 blev Frederik 3. hyldet som Danmarks arvekonge på pladsen foran Københavns Slot den 18. oktober 1660.

Dyrefigurer i voks

Dyregruppe i voks, der forestiller en elefant, som ryster sin vogter af sig og slynger en stenbuk fra sig. Figurgruppen er en allegorisk fremstilling af den danske sejr over Gustaf Otto Stenbocks svenske hær ved Nyborg i 1659.

Frederik 3., ca. 1645

Ovalt miniatureportræt af Frederik 3. som yngre fra omkring år 1645, muligvis malet af den hollandske kunstner Karel van Mander. Frederik blev først tronfølger i 1647, men har her alligevel ladet sig afbilde med sin far Christian 4.s kendetegn: En hårpisk.    

Wolfgang Heimbach

Maleren Wolfgang Heimbach stammede fra Oldenburg, og han blev uddannet i Tyskland og Nederlandene. Han var døvstum, men kompenserede for sit handicap ved at kunne læse og skrive flere sprog. 

1650-1675

Carl Gustav-krigene 1657-1658 og 1658-1660 var periodens store udenrigspolitiske begivenheder; tabet af Skåne, Halland og Blekinge ved Roskildefreden i 1658 blev et magtpolitisk lavpunkt i Danmarkshistorien. 

Frederik 3.

Frederik 3. var konge af Danmark-Norge 1648-1670 og gift med Sophie Amalie. Han blev først tronfølger efter sin brors, den udvalgte prins Christians død i 1647.

Narhvalstronen og de tre løver af sølv

Narhvalstronen og de tre løver af sølv Tronstolene i Riddersalen vogtes af tre løver af sølv – en gående, en siddende og en delvist liggende. De er i naturtro størrelse, og deres øjne, manker og halespidser er belagt med guld. Sammen med kongens tronstol af sølv og narhvalstand udgør de et spektakulært skue. Hensigten var ikke blot at iscenesætte kongemagten på pompøs og ærefrygtindgydende vis – inspirationskilden til tronstolen og løverne kom fra Kong Salomon i det gamle testamente. Salomon var kendt for sin retfærdighedssans, visdom og rigdom, og Frederik 3. ønskede at låne noget af den massive symbolværdi, der ligger i det gammeltestamentlige forbillede. Det vides, at Frederik 3., der bestilte sølvløverne i 1665-70, havde et maleri af Rubens hængende på Københavns Slot. Maleriet forestillede Kong Salomons domsfældelse over de to kvinder, der sloges om moderskabet til det samme barn, og Salomon befalede derfor, at barnet skulle hugges i to, hvorved den rigtige moder udbrød i gråd, og kendelsen blev afgjort. At trække en linje til Kong Salomons legendariske retfærdighedssans øgede kongens ædelhed som hersker. Se Kongernes Samlings film om danske kroner og salvinger