Christian 3.s Kapels historie

Christian 3. havde som ung oplevet Martin Luther i Worms, og efter den tid var han en ivrig og åbenlys tilhænger af Luthers lære. Efter Grevefejdens krigsår (1533-36) gik han straks i gang med at indføre den lutherske kirkeordning i Danmark med Kirkeordinansen af 2. september 1537 (på latin), og i en ændret udgave på dansk, der blev vedtaget 14. juni 1539. Trykt første gang i 1542 – i dag kendt som Folkekirken.

Christian 3. overtog allerede Koldinghus i 1534, og omkring 1550 fik han ombygget slottet til residensslot og til et kommende enkesæde for dronningen. Kongeparret var begge dybt engageret i reformationstidens religiøse liv, hvorfor de i slottets sydvestlige hjørne indrettede det første protestantiske fyrstekapel i Norden. Kapellet blev skadet ved en brand i 1581, men blev istandsat og tjente som kapel i 1585, da Caspar Markdanner blev lensmand på Koldinghus.

Om kapellet ved vi kun det, der umiddelbart kan aflæses i murværket: det er et rum over to etager med fire høje rundbuede vinduer, hvoraf to vender mod syd og to mod vest. Derudover fandtes et pulpitur, der rummede kongens og dronningens stole med adgang fra den del af sydfløjen, hvor kongeparret havde deres bolig.

Efter at Christian 4.s nye slotskirke under Kæmpetårnet stod færdig i begyndelsen af 1600-årene, var der ikke længere brug for det gamle kapel. I 1614 blev rummet derfor delt i to etager; den øverste blev inddraget i kongens gemakker, mens den nederste blev indrettet til bageri. I nordmuren ses to buer, der engang var dele af to bageovne, “en stor til grovbrød og en liden til sigtebrød at bage udi”. Under gulvet ligger endnu resterne af ovnenes massive kampestensfundamenter, der i dag er antydet med stiplede linier i marmorgulvet. Døren, der i dag bryder den store ovnbue er fra Frederik 4.s ombygning af slottet omkring 1720, og det samme er de vinduesåbninger, der benyttes i dag.

Ved restaureringen er kapellet genskabt som et rum over to etager, men omdannet til foredragssal. Adgangen fra kongens gemakker til pulpituret er markeret med en lille trekantet balkon mod øst, men vore dages pulpitur er udformet uden tanke på det pulpitur, som Christian 3. lod opsætte. Adgang til det nye pulpitur opnås gennem en ny døråbning ud til det lille runde Badstuetårn fra Christian 4.s tid, der oprindelig kun gav adgang fra sydfløjens to øverste etager ned til den kongelige badstue, der stod på græsplænen i sikker afstand af slottet.

Ved restaureringen af kapellet har man søgt efter at skabe et ærværdigt rum, der i materialer, former, farver og belysning skiller sig ud fra den øvrige del af fløjen.

Vil du leje Christian 3.s kapel? Læs mere her