Tronstol til audiens

Tronstol med sølvbeklædning, udført af A.F. Holling i København 1740 til Christian 6.s audiensgemak på Christiansborg Slot.

Sølvmøbler symboliserede storhed og magt, og var uundværlige rekvisitter i barokkens fyrstebolig. Hovedparten af de her udstillede møbler blev udført til Christiansborg, enevældens nye residens der stod færdig i 1740. Da det nye slot brænder i 1794 bliver de reddet og finder en plads på Rosenborg. Flere stammer fra Christian VI’s audiensgemak.