Slotsgården

Slotsgården, der ligger omkranset af slottets høje mure, har brostensbelægning. Brostensbelægningen er fra 1550’erne. Stenene er lagt i et mønster vha. sten i forskellige størrelser og er den eneste af sin art i Danmark.

Fontænen

I midten står Fortuna-springvandet i bronze og granit skabt af billedhuggeren Jette Vohlert i 1994.

Alle Jette Vohlerts mytologiske figurer er fremstillet uden hoveder, fordi hun ikke ønsker at personificere figurerne. De er desuden alle udført som fragmenter for at underbygge det symbolske budskab, de hver især har.

Fortuna, der er Lykkens gudinde, har gennem århundreder været et yndet motiv i billedkunsten. Ofte ses hun med bind for øjnene og bærende et overflødighedshorn, hvorfra frugter vælter ud. Lykken er tilfældig, for hun strøer sine gaver i blinde. At Jette Vohlerts statuer konsekvent er uden hoveder, giver blot Fortunas tilfælde en ekstra pointe. Fortuna har motiv og dimensioner som den nu forsvundne vandkunst, Christian 4. fik opstillet i gården i slutningen af 1500-årene. Fra en illustration fra 1749 ved vi, at fontænen bestod af et ottekantet bassin med en Fortuna-statue placeret i midten på en muslingeskalformet skål.

Christian 4.s vandkunst gik desværre tabt, da Koldinghus brændte i 1808. Resterne af skålen er i dag udstillet på museet.

Sandstensportaler

​I slotsgården fornyede Christian 4. alle trappetårne og lod de nye tårne udsmykke med sandstensportaler. På billederne kan du se den sandstensportal, der pryder indgangen til Kæmpetårnet og Trompetertårnet, som den så ud i cirka 1910 og som den ser ud i dag. Her kan man se, hvordan vind og vejrs slid har sat sit præg på portalen på de cirka 100 år, der er imellem billederne.

Da arbejdet med trappetårnene på Koldinghus gik i gang stod det hurtigt klart for arkitekterne Inger og Johannes Exner, at hver enkelt tårn rummede sin egen fortælling og arkitektoniske elementer, der måtte tages højde for i forbindelse med restaureringsarbejdet. Om de mange gamle sandstensportaler på tårnene siger Johannes Exner selv:
”Christian IV smykkede alle slotsgårdens trappetårne med portaler af sandsten, som imidlertid skadedes af branden 1808 og yderligere reduceredes ved at tjene som stenbrud til byggeri og slibesten. Portalresterne er nu overdækket med et beskyttende halvtag af hærdet glas.

At opsætte nyhuggede portaler ville være forkert. I stedet er rudimenterne registreret fotogrammetrisk og vil fremover leve i en slags symbiose med ruinen for til sidst at dø i skønhed. De nuværende portalfragmenter bekræfter med deres originale substans in situ såvel bygningens autencitet som dens identitet – hvilket er særdeles vigtigt for en historisk bygning.”

Læs en beskrivelse af slottets sandstensportaler og deres rekonstruktion her