Riddersalen
På de kongelige slotte var Riddersalen rammen om det officielle liv – herunder modtagelse af fremmede fyrster og ambassadører. Når de officielle pligter var overstået, blev salen omdannet til fest- og dansesal. Riddersalen på Koldinghus er velegnet som ramme om fester, officielle begivenheder og receptioner.
Beliggenhed
Riddersalen ligger på 3. etage i slottets nordvestlige hjørne. Kæmpetårnet ligger oven over Riddersalen. Der er adgang fra Riddersalen til Slotsgården via en gennemgående trappe.
Kapacitet
Ved leje af Riddersalen er der inkluderet leje af runde borde og stole til 120 personer. Det er muligt at være 150 personer i Riddersalen ved lange borde – der må dog påregnes leje af bordene. I biografopstilling er der plads til 190 personer.
Teknik
Der er mulighed for lån af projektor, flip-over, et mindre lærred, overheadprojektor – og for at benytte trådløst internet. Bærbar computer bedes medbragt. Det er også muligt at leje lydanlæg. Pris: 1.500 kr. plus moms.
Praktiske forhold
- Der er mulighed for at opstille garderobestativer i nærheden af Riddersalen.
- På 2. etage i nordvesthjørnet findes toiletter – lige uden for Riddersalen.
- Der er handicaptoilet på nederste etage i Østfløjen.
- Læs om Parkering her
Forplejning
Ved leje af lokaler på Koldinghus leveres forplejning af MADKÆLDEREN, der har til huse i slottets historiske kælderetage.
Tlf.: 75 50 47 98
E-mail: info@madkaelderen.dk
Forespørgsel
For mere info om vores forskellige lokaler, aktivitetstilbud og pris bedes du udfylde formularen på denne side.
Historien
Vil du vide mere om Riddersalen? Læs historien her