Koncert: CHROMESTHESIA
I den smukke kirkesal kan man opleve en helt speciel koncert kaldet CHROMESTHESIA. Værkerne, der opføres af Ensemble Hermes, er alle skrevet af komponister, der menes at have været synsæstetikere – hvilket betyder at de så farver for sig, når de hørte musik og i nogle tilfælde også omvendt hørte musik, når de så farver. Iblandt disse et helt nyt værk skrevet til lejligheden af den danske komponist Asger Agerskov Buur.
Under koncerten vil den franske synsæstetiske kunstner Jeremie Queyras male et 4 meter langt maleri. Maleriet vil efterfølgende blive solgt på auktion.
Når Ensemble Hermes møder den franske prisvindende billedkunstner, Jeremie Queyras, oversættes musik til billedkunst og billedkunst til musik i en forestilling, der tager udgangspunkt i samsansning. På programmet er bl.a. musik af Sibelius, Skriabin og Duke Ellington ligesom den danske nulevende komponist Asger Agerskov Buur har skrevet et værk til lejligheden.
Praktisk info
Hvornår: 16. november kl. 19.00-20.15
Hvor: Kirkesalen
Pris: 175 kr. | 125 kr. for årskortholdere og studerende
Om Ensemble Hermes
Ensemble Hermes er et Aarhus-baseret musikerkollektiv, drevet af seks unge strygere. Gruppen optræder i alle former for kammermusikalske konstellationer og inviterer desuden regelmæssigt flere musikere til at samarbejde om forskellige produktioner f.eks. fuldt strygeorkester, andre kammermusik-sammensætninger eller endda symfoniorkester.
Ensemble Hermes spiller som udgangspunkt uden dirigent og dyrker altid en lyttende og kammermusikalsk tilgang til musikken. Ved således at gøre afstanden mellem musik og musikere mindre, er det vores mål gennem større personligt engagement at fremmane en dybere forståelse af musikken og transformere disse til intense koncertoplevelser.
Om Jeremie Queyras
Jeremie Queyras kommer fra en musikerfamilie, og har således altid været i nær kontakt med den klassiske musik. Gennem de seneste år har han forbundet sine kunstneriske rødder igennem forestillinger som Chromesthesia, hvor han improviserer et maleri til levende musik:
“Maleriet reagerer på musikken, og musikken reagerer på maleriet. I disse øjeblikke af udveksling og symbiose får publikum et indblik i fødslen af et billede. I disse forestillinger præsenteres processen, snarere end det endelige resultat. Således, oplever publikum en dialog mellem lyd og syn, en planlagt rejse, med ulykker og improvisationer. Til slut vil kun det sidste lag maling være synligt. De skjulte lag maling er dog graveret ind i minderne hos dem, der overværede skabelsen af maleriet. Tilbage er et stort lærred, som et landskab af den musikalske og billedlige rejse, efterladt af bevægelsens og lydens mærker.” – Jérémie Queyras