Forårskoncert med Vibykoret

Vær med, når Vibykoret spiller forårskoncert i Kirkesalen og spreder ægte forårsstemning med sange, der passer til årstiden. Programmet vil bestå af forårssange, natursange, sagnsange og nogle enkelte satser fra den østrigske komponist Franz Schuberts ”Deutsche Messe”. Derudover vil koncerten også byde på et par fællessange.

Vibykoret er et velklingende amatørkor bestående af ca. 35 medlemmer ledet af dirigenten Rasmus W. M. Beyer. Koret har et alsidigt repertoire, der spænder bredt mellem danske og udenlandske sange samt mindre og større klassiske værker.

Vi glæder os til at se dig!

Praktisk information

Hvornår: Søndag 26. maj, kl. 14.00-15.00
Hvor: Kirkesalen
Pris: Koncerten er gratis, når der er købt entré til museet

Om Vibykoret

Vibykoret blev stiftet i 1907 i Viby, men holder nu til i Aarhus. Koret øver i Folkehuset Trøjborg og giver 4-6 koncerter om året rundt omkring i landets kirker, museer og andre lignende spændende steder. Koret ledes af Rasmus W. M. Beyer, der tiltrådte som dirigent i august 2023. Rasmus er en ung komponist og dirigent, der er i gang med sin uddannelse på AM-linjen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

 

Tilbage til oversigt