Kongernes SamlingRosenborgSlottets historieRum og genstandeRum G: SkatkammeretBalsambøsse, ca. 1600

Balsambøsse, ca. 1600

Dette emaillerede dødningehoved fungerede som balsambøsse. Dødningehovedet kan åbnes og indvendig er en svamp og seks små rum til parfumer. Duften kommer ud gennem øjenhulerne. På kæden er der fire dødningehoveder, samt to kronede kvindehoveder, hvis bagside er kranier. Disse såkaldte “memento mori” skulle minde ejeren om livets og tilværelsens forgængelighed.

Relationer

Kongekroner og herskersymboler

Kongekroner og herskersymboler Kongerigets ypperste symboler kaldes også regalier og kan oversættes til “det som hører kongen til”. I dansk sammenhæng drejer det sig om kongens og dronningens kroner, scepteret (herskerstaven), rigsæblet (symbolet for Universet og jordkloden), kroningskården, rigssværdet, beholderen til salvingsolien og tronstolene. Mange forestiller sig formentlig Kongen sidde i daglig audiens på sin tronstol iført sin krone og med de øvrige regalier indenfor rækkevidde, men genstandene blev faktisk kun brugt én gang i en konges liv, og det var ved hans kroning eller salving. Den ældste kendte kroning i Danmark er Knud 6.s i 1170 i Ringsted Kirke, og kroningstraditionen fortsatte til og med Frederik 3. Ved Frederik 3.s kroning var Danmark et valgkongerige, hvor kongens ældste søn kun på rigsrådets nåde blev valgt som konge og måtte underskrive en kontrakt – en håndfæstning – der begrænsede hans magt i forhold til rigsrådet. Ved kongens kroning var det derfor rigsråderne, der på symbolsk vis deltog i påsættelsen af kronen. Under Frederik 3. blev enevælden indført i Danmark og hans søn, Christian 5. arvede derfor automatisk kongetitlen – kun af Guds nåde og ikke længere også af rigsrådets. Derfor ophørte kroningsceremonien; kongen satte nu selv kronen på sit hoved, hvorefter han lod sig salve i kirken som en Guds velsignelse af monarkens gerning. Christian 4.s krone blev også brugt ved Frederik 3.s kroning, men ved Christian 5.s salving til enevældig konge i 1670 indsmeltede man indsatsen fra Frederik 3.s krone og skabte en ny krone af guldet. En ny epoke begyndte og kronen bliver også kaldt ”de enevældige kongers krone”. En ny epoke begyndte igen med enevældens ophør i 1848, og Christian 8.s salving i 1840 blev den sidste. Fra da af anvendes kronen kun en gang i hver konges liv, og det er, når han er død. Monarkens kiste sættes frem i Slotskirken på Christiansborg til det såkaldte ”Castrum doloris” (af latin: smertens leje), hvor kronen lægges på kistens låg, og de øvrige regalier opstilles foran kisten. Se Kongernes Samlings film om danske kroner og salvinger

Altersæt

Alterkalk, disk, oblatæske og kande af guld med graveringer i niello, hvid og sort emalje, safirer og diamanter. 

Balsambøsse

Balsambøsse af katøje i emaljeret guld. Indvendig er der en lugtesvamp og emaljerede motiver med indskrifter, der spotter forfængeligheden. Balsambøssen har tilhørt Leonora Christina.

Ellen Marsvin, 1648

Portræt af Ellen Marsvin, Kirsten Munks mor, i halv figur. Billedet er malet af Karel van Mander. Det er dateret 1648, året før Ellen Marsvins død.

1600-1625

De første årtier af 1600-tallet blev en storhedstid for den driftige og ambitiøse Christian 4. En økonomiske nedgangsperiode var på vej, men den havde ikke for alvor slået igennem endnu.

Christian 4.

Christian 4. blev konge 1588, men først kronet 1596. Hans dronning Anna Cathrine døde allerede i 1612, hvorefter han lod sig vie til Kirsten Munk. Det antages, at han var far til mere end 20 børn.