Bibliotekssalens historie

Bibliotekssalen befinder sig i vestfløjen, der er opført omkring år 1500 som hovedbygning (palatium) i middelalderborgen. Huset havde en høj kælder, to etager med spidsbuede vinduer og et skytteloft øverst med skydeskår ud mod vest. Den nedre etage har sandsynligvis rummet slottets store sal. De nuværende vinduesåbninger stammer formentlig fra Christian 3.s tid (ca. 1550) og er senere udvidet, måske ved Frederik 4.s ombygning ca. 1720.

Slottets oprindelige ruminddeling kendes ikke. Den ældste kendte grundplan af Koldinghus fra 1740 viser, at Bibliotekssalen ikke eksisterede, men at en korridor langs gårdsiden førte fra kongens bolig i sydfløjen til pulpituret i kirken. Langs korridoren lå en række værelser for de højere hofembedsmænd.

​Bibliotekssalen på Koldinghus blev indrettet 1911-17 af materi­aler hentet fra Det kongelige Biblioteks gamle bygning i Kø­benhavn. Disse materialer: søjler, galleri og bogreoler, var blevet til overs, da biblioteksbygningen i 1909 blev ombygget til Rigsarkiv.

​Danmark fik meget sent et stort kongeligt bibliotek. Det var først da Frederik 3. (konge 1648-70) grundlagde et kongeligt bibliotek. I årene 1665-73 blev et hus opført ved Københavns slot til at rumme biblioteket og samtidig blev det Kongelige Kunstkammer oprettet. Underetagen blev anvendt til feltartilleriets skyts.

Til bøgerne indrettede bygmester Th. Walgensten (ca. 1627-81) en pragtsal efter fransk forbillede. Salen var 78 meter lang og 11 meter bred og havde langs alle fire sider et galleri båret af 66 korintiske søjler. Gulvet var lagt med sort og hvid marmor, og i loftet opsattes tre store plafond­malerier. Denne pragtsal blev nedbrudt i 1909, og materialerne derfra findes i dag anvendt for­skellige steder: Marmorgulvet ligger i Christiansborg slots riddersal. En del af søjlerne står i Nationalmuseets festsal og i dele af dets udstillingssale. Resten af søjlerne og galle­riet har været magasineret på Koldinghus.

​1781-84 blev der indrettet endnu to bogsale til Det kongelige Bibliotek. Arkitekt C.J. Zuber (1736-1802) kopierede til den ene sal Walgenstens bogsal fra 1673, mens han anvendte et enklere og spinklere nyklassicistisk inventar til den anden sal. Disse to sale findes endnu på deres oprindelige plads i Rigsarki­vet.

Da Det kongelige Kunstkammer blev ophævet i 1824, blev lokalerne overladt til biblioteket. Med forbillede i Zubers anden sal indrettede arkitekt J.H. Koch (1787-1860) i 1827 tre nye bogsale af forskellig størrelse. Disse tre sale for­svandt, da bygningen blev omdannet til Rigsarkiv. Inventaret fra J.H. Kochs bogsal blev overført til Koldinghus, da slottets vestfløj blev restaureret i årene 1911-17, hovedsagelig ved genbrug af materialer fra den gamle biblioteksbygning i København. Bibliotekssalen blev indrettet med J.H. Kochs inventar, men er en ‘gendigtning’ i formindsket målestok af Walgenstens monumentale bogsal fra 1673. Grundskemaet, et søjlebåret galleri hele salen rundt og bogreoler langs væggene, er Walgenstens.

​Ved en senere istandsættelse af Bibliotekssalen kunne man igen skimte det store forbillede. Omkring 1960, da salen blev restaureret, åbnede der sig mulighed for opsætning af to ovale 1700-tals loftsmalerier (læs mere kommer snart), der stammer fra en nu ukendt herregård. Mellem disse blev et cirkelformet midt­felt med mørk bund opsat. Man aner forbilledets tre loftmalerier. Samtidig overmaledes det mønsterlagte trægulv i grå, sorte og røde kvadrater; som var endnu et forsøg på at nærme sig forbilledet. Gulvet blev i 1978 renset for denne bemaling.

​Salens tre prismekroner fra begyndelsen af 1800-årene er en gave fra Ny Carlsbergfondet. Salen dannede indtil slutningen 2020 ramme omkring Koldinghus’ samling af porcelæn og fajance.

Vil du leje Bibliotekssalen? Læs mere her