Frederik 7.s råber

Frederik 7. anvendte denne råber af nysølv ombord på dampskonnerten “Falken” der var kongens private ejendom, men blev udrustet og vedligeholdt af den Danske Marine. Råberen, en slags højtaler, har været belejligt for at henvende sig til dele af den 16 mand stærke besætning.

1800 tallet var præget af industriel fremdrift og “nysølv” var ingen undtagelse heri. Legeringen af kobber, nikkel og zink var et industriel fremstillet materiale der lignede sølv af udseende og egenskaber.

Som kongens hjelm af aluminium i samme rum anskueliggør denne genstand Frederik 7.s interesse for tidens opfindelser og teknologiske nyskabelser.