Grundet begrænset antal billetter, anbefaler vi, du køber entrébillet online før besøget. Køb din billet her.
Rosenborg Slot
Øster Voldgade 4A
1350 København K
Tlf: +45 3315 3286
museum@dkks.dk
1-18
1. Portræt af Christian 5. Ca. 1685, Jacob d’Agar. Et moderigtigt kongeportræt efter fransk forbillede. Rustningsklædt og med høj allongeparyk fremtræder Christian 5. som en dansk solkonge, stående foran et draperi og med et kig ud i naturen. Louis 14. lod sig også male i denne positur.
2. Portræt af Christian 5. Ca. 1690, Jacob d’Agar. På de fem år som er gået, siden d’Agar malede nr. 1, har han åbenbart udviklet sig som kunstner. Omsvøbt i salvingskåben udstråler kongen ro og moden værdighed på portrættet, som forekommer mere realistisk, om end uden tvivl kraftigt forskønnet.
3. Portræt af Christian 5. 1696, Jan Frans Douven. Douven (1656-1727) var hofmaler hos kurfyrsten af Pfalz og blev på foranledning af kejser Leopold 1. sendt til København for at male kongen og hans børn – især datteren Sophie Hedevig, der var ægteskabsemne for kejserens ældste søn.
4. Portræt af Christian 5. med regalierne. 670’erne, Abraham Wuchters. Skitse til et helfigursportræt af Christian 5., som aldrig blev virkeliggjort. Kongen står i samme udstyr som på det ovale portræt, dog med kommandostav i højre hånd. Bag ham ses regalierne på et rødt draperi.
5. Portræt af Christian 5. Ca. 1671, Abraham Wuchters. Det ovale typeportræt satte i mange år standarden for afbildninger af kongen og er kopieret i det uendelige. Den rustningsklædte Christian 5. bærer sin salvingskåbe, og over skulderen hænger elefantordenen i sit blå silkebånd.
6. Portræt af Peder Griffenfeld. Ca. 1672, Abraham Wuchters. Den borgerligt fødte Peder Schumacher (1635-99), som blev adlet med navnet Griffenfeld, var Christian 5.s vigtigste rådgiver i de første regeringsår. Kongen valgte dog allerede i 1675 at smide sin ”favorit” i fængsel på livstid på grundlag af en diskutabel anklage om forræderi. Griffenfeld er malet i slåbrok efter seneste parisermode, og maleriet var en gave til hans mor.
7. Portrætter af Christian 5. og Charlotte Amalie. Ca. 1675, Abraham Wuchters, venligst udlånt fra SMK. Skitsen af kongen kan være udført som forstudie til et civilt portræt. Den er koloristisk raffineret med de varme farver og den knaldrøde sløjfe. På skitsen af Charlotte Amalie samler opmærksomheden sig på hendes røde mund.
8. To miniature portrætter af Christian 5. Ca. 1675, tilskrevet Abraham Wuchters. Det firkantede udlånt fra SMK. Miniatureportrætter fik under Frederik 3. og Christian 5. en glansperiode og blev gerne foræret til folk som særlige udmærkelser. I det minimale format turde Wuchters fremstille kongen mindre forskønnet end ellers.
9. Tre miniature portrætter af Christian 5. 1674, Paul Prieur (2 stk.); 1693, Josias Barbette. Paul Prieur malede mange miniaturer af den yngre Christian 5. efter Abraham Wuchters’ typeportræt. Josias Barbette, der har malet den ældre konge, var reformert ligesom Jacob d’Agar, som miniaturen er malet efter.
10. Miniature portrætter af Christian 5. og Hans Leth. Ca. 1675, tilskrevet Paul Prieur efter Wuchters. Kongeportrættet var en gave til Hofkonfessionarius Leth (1625-88), som et tegn på kongens velvilje. Leth lod sig også portrættere af Prieur i 1675. Det vides ikke, om Leth skænkede kongen sit portræt retur.
11. Miniatureportrætter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie. Ca. 1690, Josias Barbette efter d’Agar. Barbette var en af de mange reformerte kunstnere, der nød godt af dronningens protektion. Han kom til København fra Strasbourg i 1690 og malede flere portrætter af kongeparret og deres børn.
12. To miniatureportrætter af Peder Griffenfeld. 1673/1675, Paul Prieur efter Wuchters. Griffenfeld er portrætteret som ridder af Elefanten (det ene dog et tilrettet portræt af ham som Dannebrogsridder). Ligheden med tilsvarende portrætter af kongen er slående, og Griffenfeld har endda vovet at bære hermelin.
13. Miniatureportrætter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie. 1672, Louis Goullon efter Wuchters. Portrætterne er variationer af Wuchters’ første officielle typeportræt, indfattet i kostbare kapsler af guld med monogrammer i blå emalje på bagsiden. Goullon var formentlig flamsk, men meget lidt vides om ham.
14. Elfenbensportrætter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie. 1693, Jean Cavalier. Elfenbenskunst var en prioritet ved Christian 5.s hof, og nogle portrætter kom der også ud af det. Cavalier var en af tidens mange fordrevne fransk-reformerte kunstnere, der turnerede rundt i Europa, og han besøgte København to gange.
15. Elfenbensportrætter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie. 1683, Wilhelm Heinrich Wessel. Kunstneren kom fra Nordtyskland og arbejdede kortvarigt i København i årene 1683-84. Portrætmedaljoner er typisk idealiserende og ofte foryngende, men dronningens portræt synes at vise den modne Charlotte Amalie uden forskønnelse. Kongen er som vanligt portrætteret i harnisk.
16. Elfenbensportræt af Christian 5. 1689, Joachim Henne. Et af de fineste portrætter af Christian 5., som er iklædt harnisk med kappe og har sit monogram på skulderen. I armhulen gemmer elefantordenen sig. Joachim Henne skabte en række mesterlige relieffer, som kan ses i kælderen på Rosenborg.
17. To elfenbensportrætter af Christian 5. 1693, Jean Cavalier; 1695-99, Gottfried Wolfram. Det lader sig ane, at begge portrætter fremstiller kongen i 50-årsalderen, hvor han fik fyldigere kinder og dobbelthage. Adskillige kunstnere var på denne tid beskæftiget med at dreje og skære elfenben ved Christian 5.s hof.
18. Christian 5. bragt til live. 2020, Jim Lyngvild. Som et eksperiment har designeren Jim Lyngvild forsøgt
at bringe den døde Christian 5. til live. Denne buste i kunststof er nemlig blevet til med forlæg i Christian 5.s dødsmaske, dvs. en afstøbt kopi af kongens ansigt, somblev lavet ved hans død i 1699.
19-29
20. Agatpokal. Ca. 1620, Johann Kobenhaupt. Antagelig er pokalen kommet til Danmark som en gave til Christian 4. fra hertugen af Württemberg. Den blev udsat som præmie af enkedronning Sophie Amalie ved karrusellen i 1680 og vundet af hendes søn, Christian 5.
21. Tre kamppriser vundet af Christian 5. 1670’erne og 80’erne, tilskrevet Paul Prieur. To af kamppriserne har en rytter som motiv, den tredje et skjold. På modsat side ses monogrammer for de kvinder, som har udsat priserne: enkedronning Sophie Amalie, dronning Charlotte Amalie og prinsesse Ulrikke Eleonore.
22. Karruseldragt. Ca. 1690. En af Christian 5.s mest pragtfulde dragter, overbroderet med guldtråd og foret med broderet silkestof, der bl.a. ses i ærmernes opslag. Karruseldragter har gerne brede, knælange skørter, som lægger sig smukt over sadlen.
23. Rytterkårde. 1686. Anvendt af Christian 5. ved karrusel på Gottorp Slot. Kården er i sig selv forholdsvis ordinær, om end graveret med VIVAT CHRISTIANUS QUINTUS REX ET DOMINUS MEUS (”længe leve Christian 5., min konge og herre”).
24. To turneringspistoler. Ca. 1685, Friedrich Ostermann. Har været anvendt af Christian 5. til karruselridning. Pistolerne bærer kongens navnetræk og er rigt udsmykket med smykkesten og kulørt glas samt fem kameer med kvindeportrætter.
25. Turneringsharnisk med elefanter. 1680. Anvendt af Christian 5. ved karrusellen i anledning af Ulrikke Eleonores bryllup 1680. Elefanter blev i anden halvdel af 1600-tallet et symbol på den danske konge, som derfor fik lavet dette harnisk med elefanter på skuldre og hjelm.
26. Lanse og spyd. 1700-tallet, venligst udlånt af Statsinventariet. Lansen brugtes til at ramme forskellige mål, og en opgave var også at knække lansen – som det er sket med denne. Det korte kastespyddet (kaldet en javelin) brugtes til at ramme forskellige mål, som det også ses på malerierne.
27. Skitse til karrusel. Udført af Christian 5. I kolonnen til venstre opremses de våben, der skal anvendes, idet numrene svarer til tegningen til højre. Der er to hold, det røde og det sorte, som kæmper mod hinanden. Under planen er en illustration af søjler i forskellige højder.
28. Karruseludstyr. 1700-tallet, udlånt af Statsinventariet. Hovederne, man skulle ramme, kunne være af træ eller som her af papmache, og var enten osmanniske eller afrikanske af udseende. Skjoldet anvendtes til den
egentlige ”karrusel”, hvor der blev skudt til måls efter det. Til højre en ring brugt til ringridning.
Skitse til karrusel udført af Christian 5. Øvelsen er tiltænkt to ryttere, der starter fra hver ende af banen. 1 med lanse, 2 med javelin (et kastespyd), 3 med pistol, 4 med pistol, 5 med kårde, 6 med kårde. På bordet herunder ses et eksempel på en af de mange avancerede baner som benyttedes i karrusellen.
29. Tolv malerier af karrusellen. 1690’erne, ukendt kunstner. Malerierne viser Christian 5. samt hans sønner kronprins Frederik (4.) og prins Carl i de forskellige karruseldiscipliner. Med skiftende våben “nedlægges” de forskellige trofæer – ringe, hoveder af træ og papmaché, kugler mv. – af de
pragtfuldt udstyrede ryttere.
30-45
30. Køllert. Ca. 1675. Båret af Christian 5. i Skånske krig. Ærmerne er syet af tyndere skind med
broderede blomster og guldtråd. Torsoen har været dækket af et harnisk og er derfor ikke udsmykket tilsvarende.
31. To studsere. Ca. 1660/1680. I Slaget ved Lund var Christian 5. bevæbnet med et par studsere udført af Lorenz Helbe i Strasbourg. I kampens hede mistede kongen den ene, og mange år efter lod han en lokal våbensmed fremstille en kopi.
32. Køllert. Ca. 1675. Tyk læderkjortel, båret af Christian 5. i Skånske Krig. Den er foret med silketaft og har ophæng til kården. På det vævede tapet til venstre ses Ulrik Frederik Gyldenløve iklædt en køllert og harnisk.
33. Kårde. Ca. 1675. Christian 5. kan have haft denne kårde med i kamp. Stålgrebet er dansk, klingen er signeret af den spanske våbensmed Tomas de Aiala. Den kombinerer dragtkårdens elegance med krigsvåbenets effektivitet.
34. To turneringspistoler. Ca. 1685, Friedrich Ostermann. Har været anvendt af Christian 5. til karruselridning. Pistolerne bærer kongens navnetræk og er rigt udsmykket med smykkesten og kulørt glas samt fem kameer med kvindeportrætter.
35. Iver Hoppes signetring. Ca. 1670. Kommandørkaptajn og senere viceadmiral Iver Hoppe førte orlogsskibet Fredericus Tertius i Skånske Krig. Skibet var med ved Slaget i Køge Bugt 1. juli 1677 og sejlede samme år kongen gennem en storm på Østersøen.
36. Elfenbensrelief med Christian 5. 1676, Joachim Henne. Kongen rider en stejlende hest, som flankeres af Justitia (retfærdigheden) og Pax (freden). Under hesten ligger en satyr med maske (falskhed) og en kvinde medslanger i håret (misundelse).
37. Elfenbensrelief med Christian 5. og København. 1693, Gottfried Wolfram. Kongen bærer hat med fjer, og i højre hånd løfter han kommandostaven. I mellemgrunden ser man tropper, og i baggrunden København og Øresund. De tre små tårne længst til venstre må være Rosenborg.
38. Flintelåsriffel. Ca. 1670-75, Paul Nielsen Norman. Riflen var med Christian 5. i Skånske krig. Som ethvert skydevåben fra tiden er den drevet med en flintelås, hvor en fjederbelastet arm med et stykke flint slår en gnist, som antænder krudtladningen.
39. Flintelåsmusket. Ca. 1675, Thuraine. Denne franske musket blev brugt af Christian 5. under belejringen af Wismar i december 1675. En musket er et forladegevær, hvis løb er glat indvendigt og derfor ikke bringer kuglen i rotation ligesom en riffel.
40. Kommandostav. Ca. 1667-69. Som kronprins anvendte Christian 5. denne stav med topknap af guld og diamanter. Kommandostaven er et simpelt symbol på autoritet, som kan hjælpe til at give tydelige kommandoer.
41. Militæremblem. Ca. 1680-90. Formentlig fremstillet som udsmykning til en officers kiste. På pladen ses to pauker omgivet af forskellige krigsvåben: kanoner, rifler, lanser og faner med Christian 5.s monogram samt Sveriges tre kroner.
42. Kugletaske. Ca. 1675. Tasken bærer Christian 5.s kronede monogram i messing og har givetvis været med i Skånske krig. En kugletaske hørte til standardudrustningen for soldaten, som medbragte værktøj til selv at lave kugler undervejs.
43. Karl 11.s udsyede jakke. Ca. 1676-79. Stykkerne må være opsnappet af Christian 5.s folk på vej fra Paris til Stockholm, hvor jakken skulle have været færdiggjort. I Livrustkammeret findes en matchende kappe, som må være blevet sendt en anden vej.
44. Miniatureportræt af Karl 11. Ca. 1680, tilskrevet Elias Brenner. Karl 11. (1655-97) blev som femårig konge af Sverige. I 1680 blev han gift med Christian 5.s søster Ulrikke Eleonore som et pant på freden mellem Danmark og Sverige.
45. Flyvefisk af bjergkrystal. Ca. 1580. Christian 5. fik denne opsats i gave som tegn på underkastelse efter at have erobret den nordtyske by Wismar. Den er skåret på Miseroni-værkstedet i Milano, mens fadet er fra Sydtyskland ca. 1640.
46-51
46. Jagtpokal. Før 1703. Geviret, som denne pragtpokal er bygget af, stammer givetvis fra en kronhjort, som kongen har nedlagt. Geviret er monteret på en fod af forgyldt sølv, og imellem dets ender er anbragt en stor skål af sølv.
47. Christian 5.s pisk. 1690’erne. Pisk med håndtag af ibenholt, indlagt i sølv. Knappen af sølv er præget med Christian 5.s monogram. Pisken er kommet til Rosenborg efter 1699 og bærer ikke præg af samme brug som den anden.
48. Christian 5.s “jagtelefant”. 1670’erne, Paul Kurtz. Elefantordenstegn med uægte sten, hvor tårnet er lavet til en fløjte. Det siges, at Christian 5. altid bar dette ordenstegn på parforcejagterne og brugte det til at give signal.
49. Christian 5.s ridepisk. Før 1667. Ridepisk med håndtag af træ, dekoreret med to beslag af guld og med fire ringe med diamanter. Pisken bærer bræg af flittig brug og mangler et par sten.
50. Fangstkniv. Ca. 1680. En fornem kniv med greb af agat og forgyldte detaljer, som har tilhørt Christian 5. En fangstkniv blev brugt til at give dyret “fangst”, dvs. skære halsen over.
51. Jagtsæt med kårde og knive. Ca.1680. Det franske sæt har formentlig været brugt af Christian 5. på hans parforcejagter. Kården med greb af agat kan både bruges som stikvåben og som kniv. De to små knive er beregnet til flåning.
52-57
52. To hesteportrætter. Ca. 1690, ukendt kunstner. På hesten til venstre ses mærket med kongens kronede navnetræk. En hest med dette mærke turde folk næppe stjæle. Kongen var engageret i hesteavl til flere forskellige formål.
53. Tegning af kopulerende heste. 1650’erne. Tegningen menes at være udført af en ganske ung Christian 5. Tegneundervisning indgik i prinsens opdragelse, og interessen for hesteavl har åbenbart indfundet sig tidligt.
54. Stutteripokal. Ca. 1686, tilskrevet Johan Kohlmann. En hyldest til hestens ynde og avlskraft. Pokalen menes at være udført til minde om det kongelige stutteri i Østrup (nu Fredensborg) – et blandt flere stutterier under Christian 5.s stald-etat.
55. Dyreknogle med skudhuller. 1676. Det fortælles, at Christian 5. ved et besøg i Varde skulle demonstrere sin skydefærdighed. En borger holdt denne knogle i hånden, og kongen skød to huller i den. På knoglen blev malet et vers om begivenheden.
57. Christian 5.s dødsmaske. 1699. Dødsmasken er lavet som en gipsafstøbning af den afdøde konges hoved. Denne form er brugt til endnu en afstøbning i positiv, så den døde konges ansigt her ses, som det faktisk så ud. Jim Lyngvilds buste af Christian 5. i portrætgalleriet er baseret på denne maske.
58-67
58. Seglkapsel af sølv. Ca. 1670, Jeremias Hercules En seglkapsel bruges til at beskytte et hængende vokssegl. Denne er udført af den kongelige medaljør i tiden omkring Christian 5.s salving, og viser kongen på Salvingstronen med de tre løver foran sig.
59. Dannebrogsordenens storkors med kæde. Kopi fra 1700-tallet. Man sagde, at Dannebrogordenen egentlig var stiftet i 1219, hvor Dannebrog dalede ned fra himlen i Estland. Derfor har storkorset en kæde dannet af skiftevis C5 for Christian 5. og W for Valdemar Sejr.
60. Dannebrogsordenen statutter. 1693. Ordenens reglement fastlægger, hvem der kan være medlem, og hvilke bestemmelser en ridder skal efterleve. Hvis man f.eks. viser sig offentligt uden ordenstegn, skal man betale ti gulddukater til fattige i Hillerød.
61. Elefantordenen med kæde. Første halvdel af 1700-tallet. Ordenstegn med Christian 6.s monogram. Som kyskhedssymbol indgik elefanter i kæden til en tidligere orden, hvis ordenstegn var Jomfru Maria med barnet. Denne ordenskæde til Elefanten blev indført i 1693.
62. Elefantordenens statutter. 1693. Den ”ypperligste ordens” reglement. Som elefantridder bærer man sin elefant som eneste ordenstegn og lader eventuelle andre blive hjemme. Tryk og indbinding er fra begyndelsen af 1800-tallet.
63. Rigsvåbenet med ordenskæder. Ca. 1693, tilskrevet Josias Barbette. Det blev indført med de nye statutter af 1693, at ordenstegnet på særlige dage skulle bæres i en ordenskæde, som også skulle omkranse ridderens våbenskjold. Her er det ordensherren Christian 5.s våbenskjold.
64. To kobberstik med ordensdragter. Ca. 1693. De danske ridderordeners statutter af 1693 påbød brugen af ordensdragter ved særlige begivenheder. Øverst ses kongen i elefantridderens dragt, nederst en uidentificeret Dannebrogsridder i sin ordensdragt. Ordensdragter bruges ikke længere i dag.
65. Ordensmarskalstav. Efter 1808. Dekoreret med ordenskæde med Frederik 6.s kronede monogram, et tårn, Christian 5.s kronede monogram, et dannebrogkors, Valdemar Sejrs monogram, samt en elefant. Viser Christian 5.s blivende status som indstifter af Dannebrogordenen.
66. Christian 5.s ordenstrøje. 1679-1693 (datering ukendt). Silkestof indvævet med sølv, hvor mønsteret består af ordensstjerner med kronet monogram, elefantordensstjerner og elefantordener, som er indrammet af ranker af laurbær. Trøjen er gjort større flere steder.
67. Christian 5.s ordenskjortel. Ca. 1694. Silkefløjl med underærmer af hvidt sølvindvævet silkestof og påsyet elefantordensstjerne i sølvtråd. Muligvis syet til den første ordensfest, som fandt sted den 4. juli 1694 på Frederiksborg Slot.
68-70
68. Christian 5.s salving i Frederiksborg slotskirke. 1671, Michael van Haven. Maleri af ceremoniens højdepunkt, hvor kongen knæler ved alteret og modtager velsignelse efter at være blevet salvet. Denne fremstilling er ikke ganske tro imod virkelighedens slotskirke, som har et smalt kirkerum.
69. Christian 5. på tronen. 1671, Michael van Haven. Maleriet er en allegori. Kongens kåbe holdes af Justitia (retfærdigheden) og Pietas (fromheden). Baldakinen bæres af fire guder: forrest Neptun og Herkules, bagerst Minerva og Apollon. Over baldakinen ses Fama, berømmelsens gudinde, i et himmelsk lys.
70. Christian 5. med sine sønner. Ca. 1685, efter Jacob d’Agar. Kongen er klædt som romersk feltherre, men svøbt i sin salvingskåbe. Han er omgivet af sine tre sønner Frederik (4.), Vilhelm og Carl. I draperiet hænger en engel, der holder en laurbærkrans over kongens hoved.