Frederik 4.s sal historie

Vestfløjen hører til blandt slottets ældste dele. Den er opført i 1470’erne af Christian 1., men er senere blevet forlænget. Man kan stadig se rester af den senmiddelalderlige facade fra slotsgården i form af de fremhævede pilastre (fremskudte søjler) i murværket. Huset har fungeret som slottets hovedbygning indtil Christian 3.s ombygning og opførelse af sydfløjen. Det oprindelige hus havde en anderledes etageinddeling end den som findes i dag. Dengang havde fløjen to kælderetager, to salsetager og et skytteloft. Frederik 4.s Sal er i dag placeret et sted mellem det som oprindeligt var den øverste kælder og den hævede stueetage.

​Under Christian 4.s opførelse af Kæmpetårnet, Slotskirken og den nuværende Riddersal, blev vestfløjen forlænget og via Kæmpetårnet forbundet med nordfløjen. Tidligere havde vest- og nordfløjen været forbundet med en ringmur.​

​Rummets historie knytter sig tæt til Frederik 4.s store ombygning af Koldinghus i årene omkring 1720. Formålet fra kongens side var, i overensstemmelse med barokkens idealer, at give det noget uensartede renæssanceslot et mere ensartet og symmetrisk udseende. Indgangsportalen fra slotsgården som bærer Frederik 4.s monogram var et forsøg på at skabe symmetri i den skæve slotsgård. Det var planen, at portalen skulle fungere som slottets hovedindgang, og rummet skulle have fungeret som et storslået trapperum, som skulle afløse de ældre trappetårne. Planen blev imidlertid opgivet, og trappetårnene overlevede. På den ældste bevarede grundplan over slottet fra 1740 kan man se, at stueetagen var inddelt i en række mindre rum, primært til opbevaring som bl.a. sølvkammer, taffeldækkeri og taffellinnedrum. Denne ruminddeling beholdte man frem til branden i 1808, hvorefter vestfløjen, som resten af slottet henlå som ruin.

​Salen fik sit nuværende udseende i 1911-17, hvor det i begyndelsen fungerede som udstillingssal for Kolding Kunstforening. Senere har museet brugt lokalet som særudstillingslokale, men det fungerer i dag i lige så høj grad som udlejningslokale til fester, receptioner og andre arrangementer. Desuden inddrages lokalet også ofte i forbindelse med museets større arrangementer og events.

Varige spor af Frederik 4.s ombygning kan ses på facaden ud mod slotsgården, hvor de tilmurede vinduespartier, vidner om den etageregulering som blev foretaget under renoveringen, og sørgede for at alle etager i alle fire fløje fik samme højde. Foruden de svungne gavle og et utal af kviste, fjernede man også latrinskakterne på slottets yderside. Latrinskakterne, som havde været forbundet med slottets ”hemmeligheder” (lokummer), pyntede næppe i sig selv på slottets murer, men da de heller ikke nåede helt ned til jorden, kan man levende forestille sig, hvordan det har sat sit præg på slottets hvidkalkede facade. I stedet var slottets beboere nu henvist til at besørge i natpotter, som ikke blev tømt lige ofte. En ændring, der ikke har gjort noget godt for indeklimaet på slottet.

Vil du leje Frederik 4.s sal? Læs mere her.