Grib fat i dragten, og drej rundt.

Frederik 5.s dragt

I forbindelse med at en af hærens ingeniører havde udviklet en ny kanon, skulle Frederik 5. til prøveskydning den 6. august 1750. Da en krudtkasse eksploderede, var kongen nær blevet dræbt.

Det var denne røde frakke Frederik 5. havde på. Den er ikke en egentlig uniform, men den ligner meget i farve og udsmykning. Kongen var faktisk meget interesseret i uniformer, selv om han ikke havde nogen særlig indsigt i militære sager. Frakken er syet af samme slags uldstof som uniformerne, og ligesom officerernes frakker er den udsmykket med brede, vævede guldbånd – pynten på kongens frakke er blot endnu flottere.

Vesten, som er meget synlig, fordi frakken er beregnet til at stå åben, er også pyntet med meget brede guldbånd. I øvrigt er kombinationen af rød frakke og hvid vest sikkert ikke tilfældig. Kongen må have haft Christian 4.s blodplettede tøj i tankerne, da han beordrede frakken og vesten gemt som minde om hans heldige overlevelse.

Frederik 5. – dragtens historie og konstruktion
Frederik 5. – snittegning

Relationer

Viden skaber Kunst

Særudstilling 21. mar. 2013 – 23. jun. 2013 Når viden skaber kunst er det centrale tema i Rosenborgs særudstilling, der indgår i lanceringen af Parkmuseerne. Udstillingen sætter fokus på to af museets fineste samlinger – Flora Danica-porcelænet, og 50 blomstermalerier af maleren, botanikeren og insektforskeren Maria Sibylla Merian (1647-1717). Begge samlinger har deres udspring i jagten på at opbygge viden og dokumentation af naturen, og begge har de afstedkommet frembringelsen af kunstværker, der spænder fra det ganske sarte, til det stærkt pompøse. Med udstillingen illustreres to forskellige vinkler af naturen som emne for udforskning og registrering, i mødet med det æstetiske og det prestigeskabende.             På udstillingen vises 50 tegninger på pergament af nederlænderen Maria Sibylla Merian (1647-1717). De er formentlig udført i årerne 1670-80. Merian blev oplært som tegner hos sin stedfader Jacob Marrell (1613/4-1681). Hendes store interesse var blomster og insekter, og hvor hendes virke startede som tegne- og broderiforlæg, udviklede hun sig til udføre korrekte gengivelser baseret på videnskabelig observation; Merian var en af de første til at iagttage blomster i naturen og beskrive dem. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår og hvordan tegningerne er kommet til Rosenborg, dog ved vi at tegningerne senest er tilkommet samlingen i 1696, hvor man har valgt at indramme dem. Tegningerne var oprindeligt indbundet i en bog, og man nummererede dem derfor inden selve indramningen og hængte dem i tilsvarende numerisk orden. Man kan kun gisne om deres rejse hertil, men meget kunne tyde på, at det var den nederlandske læge Hendrik van Deventer, der kom fra den samme pietistiske menighed som Merian, som medbragte dem. Han opholdt sig fire gange i København i årerne 1689-91 for at behandle kongens børn. En anden hypotese går på, at Merian fulgte med Deventer til København og underviste den kunstnerisk begavede prinsesse Sophie Hedvig.   Flora Danica er i dag en fornem repræsentant for dansk kulturarv. Stellet blev oprindeligt fremstillet i årerne 1790-1802 som en gave fra Christian 7. til kejserinde Katharina den Store af Rusland. Idet hun døde før fremstillingsprocessen var tilendebragt, beholdte det danske kongehus stellet. Af de 1802 dele, der blev lavet, eksisterer 1530 stadigvæk. Stellet er baseret på bogværket Flora Danica, der var et barn af oplysningstiden og dens iver efter at registrere og optegne verdenen. Flora Danica stellet er ligeledes et udtryk for videnskabelig ihærdighed, idet planterne er gengivet med stor nøjagtighed. Samtidig ligger repræsentationen af den danske flora til bund for motivvalgene og ikke æstetiske hensyn. Det er derfor, at stellet udover blomster “prydes” af svampe, rødder, mos og alger, som for nutidsmennesket kan virke som et bizart valg til dekoration af et så fornemt stel. Samtidig ligger en stor del af Flora Danicas fascinationskraft netop i, at her mødes den delikate dekoration, den forfinede formgivning og det dragende motivvalg. I et sidetema illustreres den tætte historiske tilknytning, som kongelige kvinder har haft til blomstermaleriet. Der præsenteres en række eksempler, fra 1600 tallet og frem til Dronning Margrethe i dag.