Rosenborg-tapeterne

Christian 5.s serie gobeliner, med hans sejre fra Skånske Krig, vævet 1685-93, til riddersalen på Rosenborg Slot.

I september 1675 fik Christian 5. opfyldt sit ønske om en krig mod Sverige. Formålet var at generobre områderne øst for Øresund, der var gået tabt ved freden i Roskilde 1658.

Under den første Karl-Gustav krig i 1657/58 havde den svenske hær fuldstændig overrumplet danskerne ved hurtigt at trække nordpå fra de svenske områder langs det Tyske Riges østersøkyst og pludselig stå foran København.

Dette katastrofale udfald ville Christian 5. forhindre for enhver pris og koncentrerede således indsatsen i krigens første fase om at sikre herredømmet i den sydlige Østersø og erobre Svensk Forpommern.

 

Indtagelse af Marstrand

Motivet viser slaget ved Møen 1. juni 1677. I forgrunden ses to mindre fartøjer, et dansk med en skarpskytte, der nærmer sig de overlevende fra “Calmar Castel”, som svenskerne, stik imod krigsretten, havde forsøgt at sænke.

Landgangen ved Raa

Som en konsekvens af sejeren i slaget ved Øland havde den allierede dansk-nederlandske flåde vundet hærdømmet i den sydlige Østersø. Christian 5. udnyttede dette gunstige udgangspunkt til at landsætte de sanske tropper. Dette skete den 29. juni 1676 i Raa, syd for Helsingborg, hvor 14.000 mand betrådte skånsk jord.

Vægtæppet, som blev vævet af Berent van der Eichen, viser dette omfattende militæriske manøvre. I forgrunden ses transportflåden og bagved (nærmest land) de eskorterende orlogsskibe mens Skånes kyst ligger i baggrunden.

Gobelinerne på salens vægge viser de danske sejre under den Skånske Krig, der var Christian 5.’s mislykkede forsøg på at generobre områderne øst for Øresund der var gået tabt ved freden i Roskilde 1658. De er udført efter mål til salen på Rosenborg.

Slaget ved Øland

Slaget ved Øland 1. jun. 1676, hvor den svenske flåde mistede sine tre største skibe. I midten synker admiralskibet “Kronan”, mens det beskydes af “Christianus Quintus”. Til højre overgiver “Svärdet” sig og til venstre rammer “Äpplet” et skær.

Gobelinerne på salens vægge viser de danske sejre under Skånske Krig 1675-79, der var Christian 5.’s mislykkede forsøg på at generobre de områder øst for Øresund der var gået tabt ved freden i Roskilde 1658.De er udført efter mål til salen på Rosenborg. Senere flyttedes de til Christiansborg Slot, men fandt i 1999 vejen ”hjem”.

Helsingborgs indtagelse

Sommerfelttoget 1767 begyndte lovende for Christian V. og den danske hær. Efter landgangen ved Raa indtoges Helsingborg den 3. juli, få dage efter landgangen. Den Skånske Krig var dermed trådt i en ny fase hvor den danske konge øjnede en mulig revanche for ydmygelserne under Karl-Gustav krigene.

I gobelinens forgrund ses (med hat) Christian 5. og hans bror prins Jørgen. Under røgens es Helsingborgs slots tårn og på den anden side af Øresund skimtes Kronborg.

Gobelinerne på salens vægge viser de danske sejre under Skånske Krig 1675-79, der var Christian 5.’s mislykkede forsøg på at generobre de områder øst for Øresund der var gået tabt ved freden i Roskilde 1658.De er udført efter mål til salen på Rosenborg. Senere flyttedes de til Christiansborg Slot, men fandt i 1999 vejen ”hjem”.

Christianstads erobring

Motivet viser Christianstads erobring 15. august 1676. Til højre Christian 5. til hest efterfulgt af prins Jørgen. I baggrunden byen med Trefoldighedskirken, bygget af Christian 4.

Landgangen på Rügen

Den 17. september 1677 indleder den danske flåde erobringen af øen Rügen. Det mellemste skib til højre er Christian 5.’s flagskib “Fredericus Tertius”.

Damgartens erobring

I oktober 1675 nåede den danske hær til Svensk Forpommern og påbegyndte et angreb på byen Damgarten, som indtoges den 6. Oktober 1675.

Denne gobelin i Riddersalen skildrer byens erobring. Til venstre for midten ses Christian 5. i prægtig uniform, der med sin marskalstav i hånden peger mod netop Damgarten.  Til højre for kongen ses lillebroren prins Jørgen.

Gobelinerne på salens vægge viser de danske sejre under Skånske Krig 1675-79, der var Christian 5.’s mislykkede forsøg på at generobre de områder øst for Øresund der var gået tabt ved freden i Roskilde 1658.De er udført efter mål til salen på Rosenborg. Senere flyttedes de til Christiansborg Slot, men fandt i 1999 vejen ”hjem”.

Slaget i Køge Bugt

 

Slaget i Køge Bugt 1. juli 1677, hvor admiral Niels Juel ved en dristig manøvre besejrede en overlegen svensk flåde. Til højre ses den symbolske kamp mellem det svenske skib “Mars” og det danske “Tre Løver”.

Landskronas indtagelse

Landskronas indtagelse 11. juli 1676. I midten Christian 5., til højre prins Jørgen og til venstre hærens øverstbefalende Frederik Arenstorff. I baggrunden Landskrona.

Wismars indtagelse

En vigtig rolle i Svensk Forpommern tilfaldt byen Wismar der rådede over den eneste havn af betydning i området. Ikke overraskende koncentrerede de danske styrker deres indsats om denne befæstede by i felttogtet det sene efterår 1675. Fra den 1. november havde man lagt en tæt belejring omkring byen og den 13. december blev Wismar indtaget.

Dette gobelin viser i forgrunden til venstre Christian 5., med prægtig hat of marskalstav i hånden, der modtager byens overgivelse. Til højre, nede for bakken, ses dronning Charlotte Amalie i en vogn.

Gobelinerne på salens vægge viser de danske sejre under Skånske Krig 1675-79, der var Christian 5.’s mislykkede forsøg på at generobre de områder øst for Øresund der var gået tabt ved freden i Roskilde 1658.De er udført efter mål til salen på Rosenborg. Senere flyttedes de til Christiansborg Slot, men fandt i 1999 vejen ”hjem”.

Erobringen af Landskronas kastel

Erobringen af Landskronas kastel 4. august 1676. I midten Christian 5. og den øverstbefalende Johan Adolf af Plöen. I baggrunden fæstningen samt, yderst til venstre, Københavns silhuet, hvorunder to herrer tager sig en pris tobak.

Slaget ved Møen

Slaget ved Møen 1. juni 1677. I forgrunden to mindre fartøjer, et dansk med en skarpskytte, der nærmer sig de overlevende fra “Calmar Castel”, som svenskerne, stik imod krigsretten, havde forsøgt at sænke.