Ekstraordinær rundvisning om branden på Koldinghus i 1808
Slotsbrand, storpolitik og spaniere
For 215 år siden, natten mellem 29. og 30. marts 1808, udbrød der en altødelæggende brand på Koldinghus, der fik det stolte gamle slot til at styrte i grus.
Vi sætter fokus på den dramatiske beretning onsdag 29. marts med to rundvisninger.
I denne rundvisning om branden kan du opleve den dramatiske historie om storpolitiske intriger, et sjovt kulturmøde og heltemod, når guide Erik Lysbjerg viser, hvor på slottet begivenhederne fandt sted.
Hør den spændende beretning om dengang Koldinghus var en brik i Napoleonskrigenes politiske spil om magten i Europa og om de dramatiske begivenheder på Koldinghus, da slottet brændte.
Var det de spanske soldater, der brændte slottet ned? Er der mange efterkommere af spanske soldater i Kolding? Ville de spanske soldater myrde Bernadotte? Der er myter om slotsbranden og de spanske troppers ophold i Kolding, men vi vil aflive dem, og gøre deltagerne klogere på, hvad der virkelig skete.
Praktisk info
Hvornår: 29. marts kl. 10.30, kl. 13.30 og kl. 15.30 OBS: Pga. stor efterspørgsel har vi en ekstra rundvisning 30. marts kl. 11.00
Varighed: 1 time
Hvor: Christian 3.s kapel
Guide: Erik Lysbjerg
Pris: 30 kr. + entré | gratis entré for årskortholdere samt børn og unge under 18 år