Stue

Rum 3: Christian 4.s sengekammer

I dette rum døde Christian 4. den 28. februar 1648. Sammen med de to foregående rum udgjorde det hans personlige opholdsrum, og herfra havde han direkte adgang til toilet og badeværelse. Under Frederik 3. og Christian 5. tjente sengekammeret antageligt som kongeparrets fælles sovegemak. De genstande, som nu ses i rummet, har været i Christian 4.s eje.

Vægpaneler og døre stammer fra Christian 4.s tid og havde oprindelig blomstermalet rammeværk. I 1660’erne lod Frederik 3. og Sophie Amalie, der var særdeles modebevidste, træværket dekorere i “kinesisk” stil. Panelfelterne står i grøn lak med stregtegninger i guld. Motiverne (landskaber, både og interiører) stammer fra samtidige beskrivelser af Kina og ældre kinesiske romaner.

Stukloftet er fra 1630’erne. Loftsmalerierne forestiller jordens, himlens og havets guder. Abraham Wuchters har malet det midterste: Hera med dronning Sophie Amalies ansigtstræk og Zeus på Olympen. De to øvrige er af Isaac Isaacsz.

Næste rum ->

Genstande i dette rum
300 – 309
300. Firkantet toiletspejl i ramme af rigt dekoreret ibenholt udført af den tysk-danske medaljør Nicolaus Svabe. Rammen er udsmykket med sølvforsiringer og med dronning Anna Cathrines, Christian 4.s første kones, navnetræk, samt hendes og kongens medaljer med små reliefportrætter forestillende parret.
301. Ibentræsbord med slyngdrejede ben indlagt med perlemor og sølv og med graverede kærlighedsscener og allegoriske fremstillinger, inspireret af stik af H. Goltzius og D. Vinckboons. Sølvpladerne er graveret af den kongelig kobberstikker Simon de Pas på Christian 4. befaling omkring år 1624.
302. Knæstykke af Christian 4., altså et portræt af kongen skåret ved knæene, malet af den nederlandske maler Karel van Mander, som Christian 4. ansatte som hofmaler under hans regeringstid. Manders portrætter nød stor popularitet blandt de danske konger, som han malede hele tre af, nemlig Christian 4., Frederik 3. og Christian 5.
303. Christian 4.s velbevarede, blodplettede klæder fra det berømte slag på Kolberger Heide den 1. juli 1644, hvor kongen blev ramt af sprængstykker og mistede synet på højre øje. Det var Christian 4.s eget ønske at gemme krigstøjet, så han kunne vise det frem for sine gæster og berette om sit store mod til søs -selvfølgelig uden at afsløre det egentlige resultat af søslaget.

* Pragtstykket blandt tøjet er trøjen af sort-og-lilla-mønstret silkefløjl med sønderrevet og blodplettet kniplingskrave og -manchet. Trøjen er desuden gennemskudt ved højre skulder.

* Hue af kulørt silke med tønderske kniplinger. På underforet er der broderet ”C4 1642”. Huen er ligeledes gennemskudt.

* Kongens blodplettede lommetørklæde med kniplet bort og broderet med ”C4 1644”.

* Broderet hue af lysegrønt atlask med et stykke grønt taft hæftet med to knappenåle som en klap ned over kongens blindede øje.

* Skjorte med kniplet bort og broderet med ”C4 1644”. Blodplettet på både halslinning og skulder.

* Kårde med tveægget klinge og forsølvet jernfæste, kaldet Hertug Ulrichs Sværd. På knappens håndtag er der indgraveret: VHZSH (for Ulrich, Herzog zu Schleswig Holstein, Christian 4.s yngste søn). På klingen er indgraveret: Juan Martinez En Toledo Espadero del Rei. Sværdet menes at være fremstillet i Nederlandene omkring år 1620-30.

* Blodplettet pudevår af fint lærred med tønderske kniplinger. I et hjørne er Christian 4.s kronede monogram påsyet i hørtråd med kontursting.

* Et par lange øreringe, formet som hænder af hvidt emaljeret guld, hvoraf den ene holder et stykke bronze fra en dansk kanon og den anden et stykke jern fra en svensk kugle. Christian 4. fik disse øreringe fremstillet til sin elskerinde, Vibeke Kruse, ud fra splinter af den sprængte kanon og svenske kugle, der efter slaget ved Kolberger Heide blev fjernet fra kongens pande og sårede øje.

304. Portræt af den afdøde Christian 4. Kongen døde på Rosenborg den 28. februar 1648 og lå derefter ”lit de parade” (en fremvisning af det royale lig) i Vinterstuen. Ligportrættet er malet af Bernt Hilwaerts i 1648. For eftermælets skyld har Hilwaerts sørget for at male kongen i profil, så kun det raske øje er synligt.
305. Jernbeslået trækiste med Christian 4.s og dronning Anna Cathrines monogram kronet og sammenslynget på forsiden, flankeret af to løver i oprejst stilling og med hellebarder. Det kan aflæses af kisten, at den er fra år 1599.
306. Burgundisk to-håndssværd med en tveægget klinge på hele 121 centimeter. Sværdet har tilhørt Christian 4., hvis navn er indgraveret på klingen. Sværdet er udsmykket med grove blomsterforsiringer og med detaljer af et lærredslignende stof.
307. Tre stående figurer af hvidt, kinesisk porcelæn. Figurerne har ikke indgået som en del af interiøret i Christian 4.s tid, men er opstillet i sengekammeret i dronning Charlotte Amalies, Christian 5.s kones, tid.
308. Portræt af den udvalgte prins Christian, Christian 4. og dronning Anna Cathrines søn. Malet på træ i 1642 af den nederlandske maler Karel van Mander, der var hofmaler under adskillige danske konger.
309. Portræt af den udvalgte prins Christians gemalinde Magdalene Sibylle, født kurprinsesse af Sachsen. Portrættet er malet på træ af Karel van Mander i 1642. Portrættet hører sammen med genstand 308, portrættet af Magdalene Sibylles mand, prins Christian.
310 – 317
310. Kobberpladen til det store kobberstik af Christian 4., graveret af den danske kobberstikker Albert Haelwegh efter Karel van Manders maleri af kongen.
311. Hoftestykke – altså et portræt af Hertug Ulrik, Christian 4.s yngste søn, skåret ved hoften. Malet på træ som en kopi foretaget af den tyske maler Wolfgang Heimbach i 1660.
312. Portræt af Dronning Anna Cathrine, Christian 4.s kone, og deres ældste søn, den udvalgte prins Christian. Malet af den flamske kunstner Jacob van Doordt i 1611.
313. Udførlig model af Rosenborg komplet med vold og sidebygninger, skåret i ben og rav og med detaljer i forgyldt metal, udført af Niels Nielsen omkring år 1750.
314. Portræt af Kurfyrstinde Hedevig af Sachsen, Christian 4.s søster. Portrættet har form som en buste af kurfyrstinden stående på en sokkel, foretaget på en forgyldt kobberplade graveret af den tyske kunstner Daniel Kellerthaler i 1606.
315. Portræt af Leonora Christina, grevinde af Slesvig og Holsten (1621-98), Christian 4.s datter og gift med rigshofmester og rigsgreve Corfitz Ulfeld. Portrættet er en kopi foretaget af den danske maler Anton Dorph i 1869.
316. Portræt af Christian 4., malet på træ af den flamske kunstner David Bailly omkring år 1627.
317. Træskrin fra før 1645, der indeholder en sværteplade, to sværtepuder og et trykstempel med Christian 4.s navnetræk i facsimile, hvilket vil sige en nøjagtig gengivelse af kongens hånskrift, der derfor kunne udgøre hans underskrift på vigtige dokumenter.