Grib fat i dragten, og drej rundt.

Christian 5.s dragt

Ridning var én af Kongens vigtigste færdigheder. Han skulle ride til hverdag, og han var til hest både i krig, og når han deltog i de festlige rideturneringer. Her er det en af Christian 5.s ridedragter. Den er både praktisk og smuk. Måske har kongen båret dragten ved rideturneringen i 1696, som blev afholdt i anledning af hans 50-års fødselsdag.

Dragten er et godt eksempel på tidens ridemode. Den er knælang og med runde skøder, der ligger beskyttende over benene og falder flot over sadlen bagtil. I ryggen er kjortlen opslidset, så man nemt kan stige af og på hesten. Foroven sidder tøjet helt tæt til kroppen, og det er uden løse dele, der kan hænge fast i grene eller andet, når man rider.

Kjortlen har glatte ærmer med store, opbøjede manchetter forneden og snævre, tilknappede underærmer i et andet stofmønster. Den er syet af rødt uldklæde og overbroderet med guld. Den lukkes med store, syede guldknapper. På venstre bryst kan man se Elefantordenens sølvbroderede bryststjerne.

Christian 5. – dragtens historie og konstruktion
Christian 5. – snittegning