Stueetage

Christian 9.s arbejdsværelse

Fra den seneste af de glücksborgske konger (Frederik 9.) springer vi på rundturen tilbage til den første (Christian 9.), som regerede fra 1863-1906 og er stamfar til den glücksborgske kongeslægt. Oprindeligt var værelset indrettet i Christian IX’s Palæ på modsatte side af slotspladsen, der nu bebos af H.M. Dronning Margrethe 2.

De mange nipsgenstande, draperingerne, de tunge gardiner og de mange kvaster vidner om, at rummet hører den victorianske tidsalder til. Dele af møblementet er medbragt fra Christian 9.s arbejdsværelse i Det Gule Palæ, hvor familien boede frem til tronbestigelsen. Størstedelen af møblementet er dog kommet til i Christian 9. og Dronning Louises regeringstid.

Indretningen bærer præg af, at Christian 9. var et udpræget familiemenneske, hvilket fremgår af de mange familiefotos, som på hans tid var et nyt fænomen. Fotografierne var til dels statussymboler, da de endnu var meget dyre at fremstille, men de viser også, at Kongen identificerede sig med rollen som “Europas svigerfar”.

Næste værelse ->

Relationer

Vagtskifte

Få den komplette kongelige oplevelse og se Livgardens vagtskifte på Slotspladsen i kombination med et museumsbesøg i palæet. I snestorm og hedebølge står Den Kongelige Livgarde trofast vagt ved deres skilderhuse på Amalienborg og passer på Kongefamilien. Livgarden har med stiftelsen i 1658 dybe historiske rødder og har siden 1785 holdt til ved Rosenborg. Skilderhusene i deres nuværende form kan formentlig dateres helt tilbage til 1740, hvor de blev anvendt ved Christiansborg Slot. Fra Rosenborg marcherer garderne hver dag fra kasernen mod Amalienborg til vagtskifte klokken 12, hvor de afløser deres kammerater. Gennem byen går paraden – ofte med musikkorps – og tiltrækker store mængder af tilskuere, og det er da også som taget ud af et eventyr. Livgardens uniform med bjørneskindshuen har udviklet sig over 300 år, og f.eks. har de karakteristiske blå bukser været brugt siden 1822. Parade og vagtskifte findes i forskellige udgaver. Der findes kongevagt, løjtnantsvagt og palævagt. Kongevagten er den mest omfattende og finder sted, når H.M. Kongen opholder sig på Amalienborg. En palævagt kendetegnes ved, at ingen fra Kongefamilien bor på Amalienborg på det pågældende tidspunkt. Kronprinsparret i Frederik 8.s Palæ, H.M. Dronning Margrethe har bolig i Christian 9.s Palæ, mens D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie samt H.K.H. Prinsesse Benedikte benytter Christian VIII’s Palæ, hvor også museet er placeret. Ud over størrelsen på vagtskiftet indikeres også hvem fra Kongefamilien, der residerer på Amalienborg ved brug af forskellige flag. Her skal man kigge efter, om Kongeflaget,  Rigsforstanderflaget eller Kongehusflaget vajer over Amalienborgs sorte tage. Hvis kun splitflaget er sat, bor ingen fra Kongefamilien i palæerne på Amalienborg i øjeblikket. Et besøg på Amalienborgmuseet med indblik i den kongelige families liv og færden på Amalienborg er derfor oplagt at supplere med overværelse af vagtskiftet. Kom dog i god tid, for man er aldrig alene om at ville opleve historiens vingesus på Amalienborgs Slotsplads.