Kongernes SamlingAmalienborgPalæetSale og genstandeChristian 9.s arbejdsværelseAlexandra, Dagmar og Thyra

Alexandra, Dagmar og Thyra

Billedrammen med fotografierne af de tre prinsesser illustrerer meget godt, hvor meget Christian 9.s døtre betød for ham. Han havde tilnavne til dem alle, prinsesse Alexandra var den kønne, prinsesse Dagmar var den kloge og prinsesse Thyra var den milde og gode.

Relationer

Kongelige børneportrætter

Amalienborgmuseet udfolder den kongelige families historie gennem de seneste 150 år. Navnlig Dronning Louises private salon bærer præg af et rigt familieliv med mange portrætter på væggene. Christian 9. og Dronning Louise var Danmarks kongepar fra 1863 og indledte den glücksborgske kongelinje. Allerede i samtiden var de kendt som ”Europas svigerforældre”, idet alle deres seks børn blev gift ind i europæiske fyrstehuse. Familiens liv var imidlertid relativt beskedent og lignende på mange måder snarere det bedre borgerskabs end europæiske fyrsters. Prins Christian og Louise af Hessen-Kassel blev gift i 1842, men først 10 år senere blev det besluttet, at de skulle efterfølge den barnløse Frederik 7., deres slægtning, på tronen. Familien boede i de første mange år i Det Gule Palæ ved Amalienborg, og forældrenes ægteskab var lykkeligt. Det var de nære og borgerlige værdier, der prægede barndommen, og sammenholdet i familien var tæt. Dronning Louise var selv kunstnerisk begavet, og der er flere blomstermalerier fra hendes hånd i samlingen. Dronningen var desuden en bekendt af kunstneren Elisabeth Jerichau Baumann (1819-81), der formentlig pga. Dronning Louises introduktioner portrætterede mange kongelige i Europa. Baumann er også kunstneren bag dobbeltportrættet af Prinsesserne Alexandra og Dagmar samt portrættet af Prins Frederik, mens kunstneren August Schiøtt (1823-95) har malet to portrætter af Prinsesse Thyra og Prins Vilhelm. Både Baumann og Schiøtt var kendte kunstnere i deres samtid, og for en familie, der skulle overtage tronen og grundlægge et dynasti, har det været meget naturligt at lade børnene portrættere. Det ses tydeligt i skildringen af tronfølgeren Prins Frederik, der har et officielt og majestætisk præg, mens billederne af døtrene og den yngre søn er tættere på privatsfæren. I 1886 lod Kongeparret med børn, svigerbørn og børnebørn sig forevige af Lauritz Tuxen på Fredensborg Slot. Selv om familien var spredt over store geografiske afstande, lykkedes det ofte at samles på slottet om sommeren til de såkaldte ”Fredensborgdage”. Originalen hænger på Christiansborg, mens en mindre reproduktion kan ses på Amalienborgmuseet.

Tapet

Tapetet i Frederik 8.s arbejdsværelse er lavet af imiteret gyldenlæder. Imiteret gyldenlæder, der blev fremstillet af papir i modsætning til læder, var meget populært i den sidste halvdel af 1800-tallet, da det takket være industrialiseringens indtog kunne fremstilles ved hjælp af maskiner. Brugen af maskiner til fremstillingen gjorde prisen på det imiterede gyldenlæder billigere end almindeligt gyldenlæder. Tapetmønstret er taget fra et mønster der findes i Vemmetofte kloster fra ca. 1720.  

Prinsesse Thyra, 1857

Dronningens yngste datter Prinsesse Thyra, malet i hel figur af August Schiøtt i 1857. August Schiøtt (1823-1895) var en af sin tids mest populære portrætmalere. Aristokratiet og det bedre borgerskab foretrak ham frem for andre på grund af hans tekniske kunnen og hans evne til at få den portrætterede til at tage sig fordelagtig ud. Han forstod at iscenesætte modellen på en passende og tækkelig måde, og han havde sans for at udglatte modellens mindre smigrende træk.

Elektrisk cigartænder

Gave til Kongen fra hans yngste datter, Hertuginde Thyra (1853-1933), der var gift med Hertug Ernst August af Cumberland og bosat i Østrig. Den elektriske cigartænder vidner om, at elektricitetens mange nye muligheder blev opfindsomt udbredte i slutningen af 1800-tallet. Et sådant apparat har på den tid været ganske forbløffende. Den vidner også om, at de gaver, som ustandseligt blev udvekslet i Kongefamilien, langtfra altid repræsenterede en salgsværdi. Særligt i industrialiseringens tidlige år kunne masseproducerede genstande virke mere spændende end de mere eksklusivt forarbejdede genstande.

Rytterstatuette

Sølvstatuette af kvinde ridende i damesaddel, omtrent 40 cm høj. Smukt og detaljeret forarbejdet, formentlig fra 1870’erne. Hvis man skal dømme efter portrætlighed og klædedragt, forestiller statuen formentlig Christian 9. og Dronning Louises ældste datter, Prinsesse Alexandra, som senere blev dronning af England. Det kan dog ikke udelukkes, at statuen forestiller dennes lillesøster Kejserinde Dagmar. Kunstner og fremstillingsår er ukendt, men som så mange andre ting i arbejdsværelset er statuetten formentlig givet Kongen i gave.

Dronning Louise

Fotografier kom frem i Danmark i begyndelsen af 1840´ene, og var dyre at fremstille. På grund af den høje pris var det kun de velhavende og højt placerede i samfundet, der havde råd til fotografier, og de kom derfor til at fungere som et slags statussymbol. Udover at være et statussymbol, var fotografiet en oplagt gaveide til kongen, der jo havde familien spredt ud over hele Europa.

Lysekrone af porcelæn

Lysekronen blev givet som gave til Christian 9. og dronning Louise til deres guldbryllup i 1892, fra den tyske kejser Wilhelm 2. Den er fremstillet i Berlin, på den tyske kongelige porcelænsfabrik. Lysekronen er særlig, idet at den er lavet som en kopi af en krone fra 1768, der hang i Neues Palais i Potsdam, i værelset der stødte op til Wilhelm 2.s sovegemak.

Samarbejdspartnere

Kongernes Samling er forbundet med mange nationale og internationale institutioner og netværk.