Planlæg dit besøg
På denne side kan du se åbningstider, entrépriser, særlige adgangsforhold og andre praktiske informationer til dit besøg på Amalienborgmuseet.
Åbningstider 2023
3. januar – 10. februar: tirsdag – torsdag kl. 10-15 | fredag – søndag kl. 10-16
11. februar – 19. februar: Alle dage kl. 10-16
21. februar – 31. marts: tirsdag – fredag kl. 10-15 | lørdag – søndag kl. 10-16
1. april – 10. april: Alle dage kl. 10-17
11. april – 23. juni: tirsdag – fredag kl. 10-15 | lørdag – søndag kl. 10-16 samt følgende helligdage:
Fredag 5. maj (Store Bededag) kl. 10-16
Torsdag 18. maj (Kr. Himmefartsdag) kl. 10-16
Mandag 29. maj (2. Pinsedag) kl. 10-16
Mandag 5. juni (Grundlovsdag) kl. 10-16
24. juni – 31. august: Alle dage kl. 10-17
1. september – 13. oktober: tirsdag – fredag kl. 10-15 | lørdag – søndag kl. 10-16
14. oktober – 22. oktober: Alle dage kl. 10-17
24. oktober – 23. december: tirsdag – fredag kl. 10-15 | lørdag – søndag kl. 10-16
26. december – 30. december: Alle dage kl. 10-16
1. januar 2024: 11-19
Vær opmærksom på, at billetsalget lukker en halv time før museet lukker.
Lukkedage:
2. januar
24., 25. og 31. december
Alle mandage med undtagelse af mandage i uge 7, 14, 26-35 samt 42
Entrépriser 2023
Voksne: | 120 kr. |
Studerende (Gyldigt ID): | 78 kr. |
Gruppepris (min. 10 pers.): | 96 kr. pr. pers. |
Børn og unge under 18 år: | Gratis adgang |
Fællesbillet Rosenborg & Amalienborg* | 200 kr. |
Fællesbillet Rosenborg & Amalienborg Studerende* (Gyldigt ID) | 140 kr. |
Skoleklasser maks. 28 elever under 18 år samt 2 lærere | 150 kr. |
Rundvisning: | 995 kr. + entré |
- Bemærk venligst at fællesbilletten for de to slotte ikke kan købes online. Fællesbilletten er gyldig i 2 dage
Online booking for skolebesøg
Besøgende skoleklasser kan booke via vores bookingkontor.
Ring venligst mellem kl. 10.00 og 12.00 på 3318 6055 tirsdag til fredag, eller e-mail: booking@kosa.dk. Din booking er bekræftet, når du modtager en ordrebekræftelse og elektronisk billet via mail.
Køb et årskort
Køb et årskort og få fri entré i et år til Amalienborgmuseet, Rosenborg Slot og Koldinghus. Med et årskort bliver du medlem af Museumsklubben Kongernes Samling og får dermed adgang til en lang række fordele og tilbud samt invitationer til særarrangementer og rabatter kun for årskortholdere.
Museumsbutikken
Uanset om det er et minde eller den perfekte gave, har vi et stort og varieret udvalg af klassiske souvenirs, dansk design samt unikke produkter, inspireret af aktuelle udstillinger og samlinger. Udvalget spænder fra bøger, bl.a. vores egen serie om danske konger, tekstiler, smykker, brugskunst, lokale produkter til klassiske souvenirs som nøgleringe, magneter og julepynt.
Har du et årskort til Kongernes Samling, får du 10% på hele sortimentet i butikken.
Du kan besøge museumsbutikken uden køb af billet til Amalienborgmuseet.
Praktisk information
Spisning
Det er ikke muligt at indtage medbragt mad på museets område.
Bagage
På billetkontoret er der taskeskabe. Der er desværre ikke plads til kufferter. På museet må man af sikkerhedshensyn kun medbringe meget små tasker.
Barnevogne og klapvogn/klapstol
Klap- og barnevogne må ikke medbringes på museet, men kan stilles under trappen ved billetkontoret.
Af sikkerhedsmæssige årsager må lifte og sleep carriers ikke medbringes på slottet – vi anbefaler bæresele.
Solsikkesnoren
Har du et usynligt handicap, så kan du få udleveret en gratis solsikkesnor og plastiklomme til et personligt kort, når du besøger Amalienborgmuseet. Begge dele udleveres i vores butik- og billetområde.
Solsikkesnoren er et diskret signal til omverdenen om, at man kan have brug for lidt ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Som en del af Solsikkesprogrammet har vores frontpersonale forståelse for dette, og de er klædt på til at skabe rammerne om et godt og trygt besøg.
Særlige adgangsforhold
Kørestol
For kørestolsbrugere er der adgang til hele Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ ved hjælp af trappelift og elevator, men bemærk venligst at der på Beletagen er enkelte dørtrin, som muligvis kræver en hjælper at forcere. Vi gør opmærksom på, at visse elektriske kørestole kan være for store til elevatoren og trappeliften. Max belastningen er 225 kg.
Bemærk venligst, at omvisningen i Christian VII’s Palæ desværre ikke er egnet til gangbesværede. Der er mange trapper og ingen elevator, hvorfor rollatorer og kørestole ikke kan medbringes.
Førerhunde
Fører- og servicehunde må gerne medbringes, men skal holdes i snor.
Ledsager
Der er gratis adgang for en nødvendig ledsager.
Find vej
Amalienborgmuseet har til huse i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg. Indgangen finder du i porten nærmest Frederiksgade.
Metrostation
Metrostation tættest på er Marmorkirken (se kort), derefter Kongens Nytorv.
Buslinjer
23 (Dronningens Tværgade)