Digte af H.C. Andersen

I Dronning Caroline Amalies bibliotek har der mellem de mange bøger ligget en række håndskrevne digte af fremtrædende danske digtere fra tiden. Man finder således Adam Oehlenschläger, B.S. Ingemann, Carsten Hauch, H.P. Holst og N.F.S. Grundtvig, og – ikke mindst – H.C. Andersen.

Dronningen var, som man kan se af hendes bibliotek, interesseret i samtidens litteratur og holdt, især i sin enketid, litterære saloner i Christian VIIIs Palæ. Om tirsdagen mødtes en mindre indbudt flok til højtlæsning og diskussion, og det er uden tvivl fra disse sammenkomster, at en del af digtene har fundet deres vej til reolerne. Andre digte er betegnet med sted og dato, hvoraf det fremgår, at de er skrevet på f.eks. Sorgenfri Slot, hvor Christian VIII og Caroline Amalie blandt deres gæster også talte tidens kulturpersonligheder.

Af H.C. Andersen findes der i Caroline Amalies bibliotek otte håndskrevne digte. Flere er trykt, enten i digterens egen levetid eller i senere udgaver af hans værker, dagbøger og almanakker. De fleste digte stammer fra et ophold med kongefamilien hos dronningens bror, Hertugen af Augustenborg, på Føhr i 1844, et enkelt fra farten på dampskibet ”Kiel”, der var datidens Kongeskib. Andersen underholdt med improvisationer, digtet på stående fod, ofte på opfordring.

En aften på skibet improviserede han både til kongeparret og til dronningen. Det sidste fik titlen ”Da Maanen stod op” og lyder:
See, der et glødende Hjerte staae,
I Bølgerne fik det daaben,
Men her de levende Hjerter slaae,
Hjerter i Danmarks Vaaben.

For en nutidig læser vil digttitlen ”Zombien” sikkert undre – den synes ikke at passe til Guldalderen, men snarere til nutidens gyserfilm. Digtet, der igen er en improvisation, er skrevet på Sorgenfri Slot i 1845, og blev aldrig udgivet. Det er resultatet af en test, som selskabet gav digteren, idet han fik en række tilsyneladende tilfældige rimord at improvisere ud fra, herunder ordet ”zombie”. Selskabet har sikkert taget det fra hans egne digte, for i 1838 havde han udgivet et langt digt med titlen ”Det har Zombien gjort!” , handlende om en sort slavedreng i den spanske barokmaler Murillos hus, der viser sig at være den største kunstner af alle.
Resultatet af improvisationen er da heller ikke uhyggeligt, men nærmest en takkeskrivelse til de kongelige værter:

Improvisation
Hvortil opgivne Riim gaves i følgende Orden.
Sommerquæl – Strande – Farvel – Vande – Seil – lund – Speil –
Stund – svandt – Øie – oprandt – Fløie –.
Digtets Overskrift skulde være: ”Zombien”.

Zombien .
Min Lykkes Zombie kom en Sommerquæl,
Og søgte mig paa Danmarks Bøgestrande;
Tro ei han kom at sige mig Farvel,
Han vinkede ved Sjølunds friske Strande,
Hvor Baaden glider med de røde Seil,
Hvor tidt i Solglands Skyen sælsomt lued’,
Hvor Havets Flade, udstrakt som et Speil,
Jeg mangen deilig Sommer-Aften skued’,
Min Lykkes Zombie fulgte mig og svandt,
Ak, bange, speidende saae der mit Øie.
Hvor er min Lykke – ! Lykken just oprandt –
– Foran laae Sorgenfri med sine Fløie!

H. C. Andersen
Sorgenfri-Slot den 10 Sept: 1845

Læs mere om H. C. Andersens håndskrevne digte her.

Relationer