Kongernes SamlingRosenborgSærudstilling: MAGT OG MOD

Særudstilling: MAGT OG MOD – Christian 5.s verden 

Udstillingen skildrer kong Christian 5.s liv i den storslåede Riddersal prydet af kunst, våben og krigsdragter, og fortæller historien om en verden af magt og pragt.


Foto: Berit Møller. Christian 5.s turneringsharnisk med elefanter.

En højdramatisk periode i monarkiets historie
Det er i år 350 år siden, at Christian 5. besteg den danske trone. Tronskiftet var anderledes end de tidligere, da Christian 5. var den første, der arvede tronen uden et forudgående valg, og var konge i det øjeblik faderen døde, i en alder af blot 24 år. Blot ti år før var arvemonarkiet og enevælden blevet indført i Danmark, så Christian 5. arvede et ungt og uprøvet politisk system. De første ti år af Christian 5.s regentskab er en højdramatisk periode i monarkiets historie, som fik vidtrækkende følger i eftertiden.

Historien om Christian 5. er særligt spændende fordi han satte sig selv i spil i kongegerningen. I modsætning til hans far Frederik 3. var Christian 5. ikke bogligt stærk og politisk snu. Hans styrke lå derimod i det fysiske og kropslige og brugte sine store evner som rytter, jæger og soldat til at løfte opgaven som rigets leder. Historien om Christian 5. fortæller noget om, at gå til livet på egne præmisser og at møde udfordringer på en måde der spiller til ens egne styrker – et budskab der stadig er aktuelt i dag.

Stemningsfuld iscenesættelse
Samlingen råder over et stort antal imponerende genstande og dragter, som gør det muligt at tegne et flersidet portræt af kongen og de særlige udfordringer, han var konfronteret med. I udstillingen kan man blandt andet se Christian 5.s salvingskåbe, ridderdragter og Kongens ordenskjortel. Desuden vil geviret fra den hjort, der ifølge traditionen forårsagede Cristian 5.s død, blive flyttet fra sin vanlige plads i kælderen til Riddersalen. Salen bliver mørkelagt, så der kan bruges lys til at skabe en stemningsfuld iscenesættelse af kongens liv.


Foto: Kroningskåbe

Stå ansigt til ansigt med kongen
Udover den omfangsrige samling vil de besøgende få mulighed for at opleve Christian 5. helt tæt på. Jim Lyngvild har i samarbejde med Kongernes Samling, udviklet en unik genskabelse af Christian 5. hoved, skabt ud fra kongens dødsmaske, der giver et helt særligt og virkelighedsnært resultat, og medvirker at de besøgende har mulighed for at stå ansigt til ansigt med kongen.


Foto: Berit Møller. Christian 5.s dødsmaske.


Foto: Berit Møller. Buste af C5 lavet af Jim Lyngvild.

Oplev udendørs installation foran Rosenborg Slot
Med udgangspunkt i relevante kunstværker fra Rosenborg etableres en udendørs udstillingsdel, der har til formål at formidle særudstillingens kunstværker fra relevante perspektiver. I udendørs installationen vil de besøgende kunne komme helt tæt på kongen i en genskabelse af hans passion for det spektakulære ridderspil – også kaldet karrusselspil. Her viste deltagerne deres ypperste kunnen til hest med pistol, sværd eller lanse. Til lejligheden er et af slottets kunstværker med kongen i fuld galop, forstørret til naturlig skalaforhold.


Christian 5. skyder med pistol efter morianen.

Fakta om udstillingen:

MAGT OG MOD – Christian 5.s verden

Tid: Fra d. 10 oktober 2020.

Sted: Rosenborg Slot, Øster Voldgade 4A

Åbningstider: Åbent tirsdag-søndag kl. 11:00-16:00

Entré: Voksne: 120 kr., Børn og Unge (0-17år): Gratis adgang, Studerende: 85 kr.

Udstillingen er generøst støttet af Ny Carlsbergfondet.

Presse:
Alle billeder på denne side kan downloades til redaktionelt brug ved omtale af museet eller i anden historisk kontekst.

Alle billeder skal krediteres ved brug (fotografens navn / Kongernes Samling). Hvis fotografens navn ikke er anført, skal du blot kreditere Kongernes Samling. Billedteksterne kan benyttes frit, så længe der er en stedsangivelse.

Har du spørgsmål til billedbrug eller andre forespørgsler vedrørende pressefotos, er du velkommen til at kontakte kommunikationsmedarbejder Trine Mernøe.

Læs hele pressemeddelelsen her. 

GENSTANDE I UDSTILLINGEN
1-10: KONGELIGE KRIGSLEGE

1. Karruseldragt
Ca. 1690
En af Christian 5.s mest pragtfulde dragter, overbroderet med guldtråd og foret med broderet silkestof, der bl.a. ses i ærmernes opslag. Karruseldragter har gerne brede, knælange skørter, som lægger sig smukt over sadlen.

2. To turneringspistoler
Ca. 1685, Friedrich Ostermann
Har været anvendt af Christian 5. til karruselridning. Pistolerne bærer kongens navnetræk og er rigt udsmykket med smykkesten og kulørt glas samt fem kameer med kvindeportrætter.

3. Rytterkårde
1686
Anvendt af Christian 5. ved karrusel på Gottorp Slot. Kården er i sig selv forholdsvis ordinær, om end graveret med VIVAT CHRISTIANUS QUINTUS REX ET DOMINUS MEUS (”længe leve Christian 5., min konge og herre”).

4. Agatpokal
Ca. 1620, Johann Kobenhaupt
Antagelig er pokalen kommet til Danmark som en gave til Christian 4. fra hertugen af Württemberg. Den blev udsat som præmie af enkedronning Sophie Amalie ved karrusellen i 1680 og vundet af hendes søn, Christian 5.

5. Tre kamppriser vundet af Christian 5.
1670’erne og 80’erne, tilskrevet Paul Prieur
To af kamppriserne har en rytter som motiv, den tredje et skjold. På modsat side ses monogrammer for de kvinder, som har udsat priserne: enkedronning Sophie Amalie, dronning Charlotte Amalie og prinsesse Ulrike Eleonore.

6. Tolv malerier af karrusellen
Ca. 1690, ukendt kunstner
Malerierne viser Christian 5., kronprins Frederik (4.) og prins Carl udføre forskellige discipliner i en karrusel. Med en række våben gjaldt det om at “nedlægge” de forskellige trofæer; ringe, hoveder af træ eller papmaché, kugler mv.

7. Turneringsharnisk med elefanter
1680
Anvendt af Christian 5. ved karrusellen i anledning af Ulrike Eleonores bryllup 1680. Elefanter blev i anden halvdel af 1600-tallet et symbol på den danske konge, som derfor fik lavet dette harnisk med elefanter på skuldre og hjelm.

8. Lanse og spyd
1700-tallet, venligst udlånt af Statsinventariet
Lansen brugtes til at ramme forskellige mål, og en opgave var også at knække lansen – som det er sket med denne. Det korte spyd (kaldet en javelin) brugtes til at kaste efter målene, som det også ses på malerierne.

9. Karruseludstyr
1700-tallet, venligst udlånt af Statsinventariet
Hovederne, man skulle ramme, kunne være af træ eller som her af papmache, og var enten osmanniske eller afrikanske af udseende. Skjoldet anvendtes til den egentlige ”karrusel”, hvor der blev skudt til måls efter det. Til højre en ring brugt til ringrending.

10. Skitse til karrusel
Udført af Christian 5.
I kolonnen til venstre opremses hvilke våben, der skal anvendes, idet numrene svarer til tegningen til højre. Der er to hold, det røde og det sorte, som kæmper mod hinanden. Under planen er en illustration af søjler i forskellige højder.

11-22: JAGT OG HESTEAVL

11. To hesteportrætter
Ca. 1690, ukendt kunstner
På hesten til venstre ses mærket med kongens kronede navnetræk. En hest med dette mærke turde folk næppe stjæle. Kongen var engageret i hesteavl til flere forskellige formål.

12. Dyreknogle med skudhuller
1676
Det fortælles, at Christian 5. ved et besøg i Varde skulle demonstrere sin skydefærdighed. En borger holdt denne knogle i hånden, og kongen skød to huller i den. På knoglen blev malet et vers om begivenheden.

13. Stutteripokal
Ca. 1686, tilskrevet Johan Kohlmann
En hyldest til hestens ynde og avlskraft. Pokalen menes at være udført til minde om det kongelige stutteri i Østrup (nu Fredensborg) – et blandt flere stutterier under Christian 5.s stald-etat.

14. Tegning af kopulerende heste
1650’erne
Tegningen menes at være udført af en ganske ung Christian 5. Tegneundervisning indgik i prinsens opdragelse, og interessen for hesteavl har tilsyneladende indfundet sig tidligt.

15. Christian 5.s ”jagtelefant”
1670’erne, Paul Kurtz
Elefantordenstegn med uægte sten, hvor tårnet er lavet til en fløjte. Det siges, at Christian 5. altid bar dette ordenstegn på parforcejagterne og brugte det til at give signal.

16. Jagtsæt med kårde og knive
Ca.1680
Det franske sæt har formentlig været brugt af Christian 5. på hans parforcejagter. Kården med greb af agat kan både bruges som stikvåben og som kniv. De to små knive er beregnet til flåning.

17. Fangstkniv
Ca. 1680
En fornem kniv med greb af agat og forgyldte detaljer, som har tilhørt Christian 5. En fangstkniv blev brugt til at give dyret “fangst”, dvs. skære halsen over.

18. Jagtpokal
Før 1703
Geviret, som denne pragtpokal er bygget af, stammer givetvis fra en kronhjort, som kongen har nedlagt. Geviret er monteret på en fod af forgyldt sølv, og imellem dets ender er anbragt en stor skål af sølv.

19. Christian 5.s ridepisk
Før 1667
Ridepisk med håndtag af træ, dekoreret med to beslag af guld og med fire ringe med diamanter. Pisken bærer bræg af flittig brug og mangler et par sten.

20. Christian 5.s pisk
1690’erne
Pisk med håndtag af ibenholt, indlagt i sølv. Knappen af sølv er præget med Christian 5.s monogram. Pisken er kommet til Rosenborg efter 1699 og bærer ikke præg af samme brug som den anden.

21. Gevir fra hjorten som dræbte Christian 5.
1698
Den 16. oktober 1698 skulle Christian 5. til at dræbe denne hjort, da den med sine sidste kræfter kom på benene og sparkede kongen i hoften. Dette skal ifølge traditionen have ført direkte til kongens død den 25. august det følgende år.

22. Christian 5.s dødsmaske
1699
Dødsmasken er lavet som en gipsafstøbning af den afdøde konges hoved. Denne form er brugt til endnu en afstøbning i positiv, så den døde konges ansigt her ses, som det faktisk så ud.

23-29: HERRENS SALVEDE

23. De danske kongers salvingstrone
1662-71, Bendix Grodtschilling
Tronen er uført i narhvalstand (”enhjørninghorn”) på bestilling af Frederik 3. De forgyldte figurer er udført af Johannes Kohlmann og tilføjet i Christian 5.s tid. Tronen blev kun anvendt ved kongernes salvinger – senest i 1840 – og stod ellers her på Rosenborg.

24. Tre løver af sølv
1665-70, Ferdinand Küblich
Løverne blev bestilt af Frederik 3., og der skulle egentlig have været tolv, svarende til løverne ved kong Salomons trone. Sparehensyn gjorde, at de tre løver endte med at symbolisere det danske Rigsvåbens tre løver i stedet.

25. Christian 5.s salving i Frederiksborg Slotskirke
1671, Michael van Haven
Maleri af ceremoniens højdepunkt, hvor kongen knæler ved alteret og modtager velsignelse efter at være blevet salvet. Denne fremstilling er ikke ganske tro imod virkelighedens slotskirke, som er et smalt kirkerum.

26. Christian 5. på tronen
1671, Michael van Haven
Maleriet er en allegori. Kongens kåbe holdes af Justitia (retfærdigheden) og Pietas (fromheden). Baldakinen bæres af fire guder: forrest Neptun og Herkules, bagerst Minerva og Apollon. Over baldakinen ses Fama, berømmelsens gudinde, i et himmelsk lys.

27. Christian 5.s salvingsdragt og salvingskåbe
1671
Dragten efterligner stilen fra Christian 4.s tid og blev forbillede for eftertidens salvingsdragter. Kåben er broderet med ca. 1400 kroner og indvendigt foret med hermelin. Den har kun været anvendt til salvinger og ved castrum doloris (når majestætens kiste stilles til skue).

28. Den kongelige døbefont
Ca. 1665
Frederik 3. købte denne font af forgyldt sølv fra Hamborg, tillige med et nyt dåbssæt af guld, som kan ses i Skatkammeret. Siden er alle kongebørn blevet døbt i denne font – senest kronprinsparrets og prins Joachims børn.

29. Christian 5. med sine sønner
Ca. 1685, efter Jacob d’Agar
Kongen er klædt som romersk feltherre, men svøbt i sin salvingskåbe. Han er omgivet af sine tre sønner Frederik (4.), Vilhelm og Carl. I draperiet hænger en engel, der holder en laurbærkrans over kongens hoved.

30-34: DRONNING CHARLOTTE AMALIE

30. Dronning Charlotte Amalie med sin hofdværg
Ca. 1690, Jacob d’Agar
På maleriet bærer Charlotte Amalie en tætsiddende kæde af perler, som endnu anvendes af H.M. Dronningen og er udstillet i skatkammeret. Ved dronningens side ses dværgen Elsken, som var en betroet hofdame.

31. Nytårsgaver fra hofdværgen til kongeparret
1690’erne
Dværginden Elsken var en af dronningens nærmeste og åbenbart praktisk anlagt. Her ses et par valnøddeskaller omdannet til en lille pung (1691), to vaser flettet af sølvtråd med silkeblomster (1697) samt en knipling (1692).

32. Alterkalk og disk med Charlotte Amalies våben
Ca. 1670
På dronning Charlotte Amalies tilskyndelse opførtes den Reformerte Kirke i Gothersgade, hvor disse genstande har været brugt. Dronningen opnåede religionsfrihed for sig selv, sit hof og senere alle trosfæller i København.

33. Kasse med dødsmasker af fire børn
1600-tallet
Maskerne er udført i voks. De fire børns identitet er usikker, men et kvalificeret gæt er, at de to bagerste er Frederik 3. og Sophie Amalies afdøde børn, mens de to forreste er Christian 5. og Charlotte Amalies.

34. Fra dronning Charlotte Amalies samling af orientalsk porcelæn
Charlotte Amalie var ivrig samler og efterlod sig bl.a. en stor mængde kinesisk og japansk porcelæn. Det meste blev siden solgt, men her ses et udvalg af det bevarede. Figuren er kinesisk, mens bojanen og vaserne er japanske.

35-45: CHRISTIAN 5. SOM ORDENSHERRE

35. Ordensherrens trone fra Ridderordenens kapel
1694, Christian Nerger
I forbindelse med de nye ordensstatutter af 1693 lod Christian 5. et Ridderordenskapel etablere i Frederiksborg Slotskirke. Denne trone stod på galleriet længst bagude, omgivet af 36 taburetter til ridderne, hvoraf her ses fire originale eksemplarer.

36. Rigsvåbenet med ordenskæder
Ca. 1693, tilskrevet Josias Barbette
Det blev indført med de nye statutter af 1693, at ordenstegnet på særlige dage skulle bæres i en ordenskæde, som også skulle omkranse ridderens våbenskjold. Her er det ordensherren Christian 5.s våbenskjold.

37. Kobberstik med ordensdragter
Ca. 1693
De danske ridderordeners statutter af 1693 påbød brugen af ordensdragter ved særlige begivenheder. Øverst ses kongen i elefantridderens dragt, nederst en uidentificeret Dannebrogsridder i sin ordensdragt. Ordensdragter bruges ikke længere i dag.

38. Seglkapsel af sølv
Ca. 1670, Jeremias Hercules
En seglkapsel bruges til at beskytte et hængende vokssegl. Denne er udført af den kongelige medaljør i tiden omkring Christian 5.s salving, og viser kongen på Salvingstronen med de tre løver foran sig.

39. Dannebrogordenens statutter
1693
Ordenens reglement fastlægger, hvem der kan være medlem, og hvilke bestemmelser en ridder skal efterleve. Hvis man f.eks. viser sig offentligt uden ordenstegn, skal man betale ti gulddukater til fattige i Hillerød.

40. Elefantordenens statutter
1693
Den ”ypperligste ordens” reglement. Som elefantridder bærer man sin elefant som eneste ordenstegn og lader eventuelle andre blive hjemme. Tryk og indbinding er fra begyndelsen af 1800-tallet.

41. Elefantordenen med kæde
Første halvdel af 1700-tallet
Ordenstegn med Christian 6.s monogram. Som kyskhedssymbol indgik elefanter i kæden til en tidligere orden, hvis ordenstegn var Jomfru Maria med barnet. Denne ordenskæde til Elefanten blev indført i 1693.

42. Dannebrogordenens storkors med kæde
Kopi fra 1700-tallet
Man sagde, at Dannebrogordenen egentlig var stiftet i 1219, hvor Dannebrog dalede ned fra himlen i Estland. Derfor har storkorset en kæde dannet af skiftevis C5 for Christian 5. og W for Valdemar (Sejr).

43. Christian 5.s ordenstrøje
1679-1693 (datering ukendt)
Silkestof indvævet med sølv, hvor mønsteret består af ordensstjerner med kronet monogram, elefantordensstjerner og elefantordener, som er indrammet af ranker af laurbær. Trøjen er gjort større flere steder.

44. Christian 5.s ordenskjortel
Ca. 1694
Silkefløjl med underærmer af hvidt sølvindvævet silkestof og påsyet elefantordensstjerne i sølvtråd. Muligvis syet til den første ordensfest, som fandt sted den 4. juli 1694 på Frederiksborg Slot.

45. Ordensmarskalsstav
Efter 1808
Dekoreret med ordenskæde med Frederik 6.s kronede monogram, et tårn, Christian 5.s kronede monogram, et dannebrogkors, Valdemar Sejrs monogram, samt en elefant. Viser Christian 5.s blivende status som indstifter af Dannebrogordenen.

46-72: SKÅNSKE KRIG 1675-79

46. Landskronas indtagelse 11. juli 1676
Efter at have erobret Helsingborg marcherede den danske hær mod syd og indledte 8. juli en belejring af Landskrona. Efter tre dages beskydning opgav svenskerne byen og trak sig tilbage til kastellet, som var en af Nordens stærkeste fæstninger.

47. Slaget i Køge Bugt 1. juli 1677
Felttoget i Skåne afhang af en sejr til søs. Niels Juel ventede i Køge Bugt på den svenske flåde, som sidst i juni ankom med 36 skibe imod 25 danske. Ved en blanding af held og strategisk snilde vandt danskerne alligevel en knusende sejr og erobrede adskillige skibe.

48. Karl 11.s usyede jakke
Ca. 1676-79
Stykkerne må være opsnappet af Christian 5.s folk på vej fra Paris til Stockholm, hvor jakken skulle have været syet. I Livrustkammeret findes en matchende kappe, som må være blevet sendt en anden vej.

49. Miniatureportræt af Karl 11.
Ca. 1680, tilskrevet Elias Brenner
Karl 11. (1655-1697) blev som femårig konge af Sverige. I 1680 blev han gift med Christian 5.s søster Ulrike Eleonore som et pant på freden mellem Danmark og Sverige.

50. Damgartens indtagelse 6. oktober 1675
Christian 5. indledte krigen med at angribe Sveriges nordtyske besiddelser, idet svenskerne havde angrebet Brandenburg, som var hans allierede. Damgarten på grænsen til svensk Pommern blev indtaget som det første efter en kort kamp.

51. Landgangen på Rügen 17. september 1677
Efter Slaget i Køge Bugt blev en del af flåden sat ind på at erobre den nordtyske ø Rügen fra svenskerne. Med hjælp fra Brandenburg var hele øen erobret en måned efter landgangen. Den smalle vig på tapetet er nærmest frit opfundet af kunstneren.

52. Køllert
Ca. 1675
Båret af Christian 5. i Skånske krig. Ærmerne er syet af tyndere skind med broderede blomster og guldtråd. Torsoen har været dækket af et harnisk og er derfor ikke udsmykket tilsvarende.

53. To studsere
Ca. 1660/1680
I Slaget ved Lund var Christian 5. bevæbnet med et par studsere udført af Lorenz Helbe i Strasbourg. I kampens hede mistede kongen den ene, og mange år efter lod han en lokal våbensmed fremstille en kopi.

54. Indtagelsen af Kristianstad 15. august 1676
De danske tropper marcherede mod Kristianstad for at konfrontere den svenske hær, men hæren var rømmet, og Christian 5. besluttede at angribe byen. Det kom bag på svenskerne, som hurtigt måtte overgive den strategisk vigtige fæstning.

55. Helsingborgs indtagelse 3. juli 1676
Helsingborg var første mål for den danske hær i Skåne. Her krævede det kun et døgns beskydning, som bl.a. ødelagde vandforsyningen, før byen overgav sig. Mange detaljer på tapetet er desværre forsvundet efter en mislykket restaurering i 1835.

56. Slaget ved Øland 1. juni 1676
Admiral Niels Juel fik held til at afskære fem svenske skibe fra hovedflåden, så et angreb kunne sættes ind. Et misforstået svensk signal førte til, at deres orlogsskib ”Kronan” kæntrede og sprang i luften. Et andet svensk skib blev erobret, og et tredje gik på grund og sank.

57. Landgangen ved Råå 29. juni 1676
Mens den danske hovedflåde var sendt til Ystad for at aflede svenskernes opmærksomhed, blev 14.487 mand med artilleri og heste sejlet over Øresund til Råå syd for Helsingborg. Efter sigende dansede Christian 5. af glæde, da han betrådte skånsk jord.

58. Køllert
Ca. 1675
Tyk læderkjortel, båret af Christian 5. i Skånske Krig. Den er foret med silketaft og har ophæng til kården. På det vævede tapet til venstre ses Ulrik Frederik Gyldenløve iklædt en køllert og harnisk.

59. Kårde
Ca. 1675
Christian 5. kan have haft denne kårde med i kamp. Stålgrebet er dansk, klingen er signeret af den spanske våbensmed Tomas de Aiala. Den kombinerer dragtkårdens elegance med krigsvåbenets effektivitet.

60. Indtagelsen af Marstrand 23. juli 1677
Mens krigen i Skåne gik trægt, gik det bedre med felttoget ned i Bohuslen fra Norge. Det blev ledet af kongens halvbror, Ulrik Frederik Gyldenløve, som er tapetets centrale figur. I løbet af juli måned lykkedes det ham at indtage Marstrand og Karlsten-fæstningen.

61. Søslaget ved Møn 1. juni 1677
Elleve svenske skibe sejlede gennem Storebælt den 20. maj 1677 for at møde den svenske flåde i Østersøen. Admiral Niels Juel lå med et tilsvarende antal krigsskibe ved Møn og angreb en næsten vindstille dag. Fire svenske skibe blev erobret, og flere blev ødelagt.

62. Anker
1677
Det lille anker fik æren for at have reddet Christian 5. fra forlis, da han i oktober 1677 løb ind i en voldsom storm på Østersøen efter at have indtaget Rügen. Thomas Kingo skrev derfor et digt til ankerets ære.

63. Iver Hoppes signetring
Ca. 1670
Kommandørkaptajn og senere viceadmiral Iver Hoppe førte orlogsskibet Fredericus Tertius i Skånske Krig. Skibet var med ved Slaget i Køge Bugt 1. juli 1677 og sejlede samme år kongen gennem stormen på Østersøen.

64. Elfenbensrelief med Christian 5.
1676, Joachim Henne
Kongen rider en stejlende hest, som flankeres af Justitia (retfærdigheden) og Pax (freden). Under hesten ligger en satyr med maske (usandhed) og en kvinde med slanger i håret (misundelse).

65. Elfenbensrelief med Christian 5. og København
1693, Gottfried Wolfram
Kongen bærer hat med fjer, og i højre hånd løfter han kommandostaven. I mellemgrunden ser man tropper, og i baggrunden København og Øresund. De tre små tårne længst til venstre må være Rosenborg.

66. Flintelåsmusket
Ca. 1675, Thuraine
Denne franske musket blev brugt af Christian 5. under belejringen af Wismar i december 1675. En musket er et forladegevær, hvis løb er glat indvendigt og derfor ikke bringer kuglen i rotation ligesom en riffel.

67. Flintelåsriffel
Ca. 1670-75, Paul Nielsen Norman
Riflen var med Christian 5. i Skånske krig. Som ethvert skydevåben fra tiden er den drevet med en flintelås, hvor en fjederbelastet arm med et stykke flint slår en gnist, som antænder krudtladningen.

68. Kommandostav
Ca. 1667-69
Som kronprins anvendte Christian 5. denne stav med topknap af guld og diamanter. Kommandostaven er et simpelt symbol på autoritet, som hjalp til at give tydelige kommandoer.

69. Kugletaske
Ca. 1675
Tasken bærer Christian 5.s kronede monogram i messing og har givetvis været med i Skånske krig. En kugletaske hørte til standardudrustningen for soldaten, som medbragte værktøj til selv at lave kugler undervejs.

69B: Indtagelsen af Landskronas Kastel 4. august 1676
Landskronas kastel blev en større udfordring for Christian 5.s tropper. Efter tre ugers belejring og intens beskydning overgav den svenske kommandant sig, men kong Karl 11. mente bagefter, at fæstningen var blevet opgivet for let og lod kommandanten henrette.

70. Militæremblem
Ca. 1680-90
Formentlig fremstillet som udsmykning til en officers kiste. På pladen ses to pauker omgivet af forskellige krigsvåben: kanoner, rifler, lanser og faner med Christian 5.s monogram samt Sveriges tre kroner.

71. Wismars indtagelse 13. december 1675
Den danske hær indledte en belejring af Wismar den 23. oktober 1675. Der gik hen ved to måneder, før det lykkedes at storme byen. Tapetet viser Christian 5., der modtager kapitulationen, mens dronning Charlotte Amalie sidder i en vogn i baggrunden.

72. Flyvefisk af bjergkrystal
Ca. 1580
Christian 5. fik denne opsats i gave af sin mor enkedronning Sophie Amalie efter at have erobret den nordtyske by Wismar. Den er skåret på Miseroni-værkstedet i Milano, mens fadet er fra Sydtyskland ca. 1640.

73-93: CHRISTIAN 5. PÅ LÆRRED

73. Portræt af Christian 5.
Ca. 1685, Jacob d’Agar
Da d’Agar fik stilling som “overhofkontrafejer” blev hans første opgave et realistisk, moderigtigt kongeportræt efter fransk forbillede. Rustningsklædt og med høj allongeparyk fremtræder Christian 5. her som en dansk solkonge.

74. Portræt af Christian 5.
Ca. 1690, Jacob d’Agar
Den rustningsklædte konge, stående foran et draperi og til venstre et kig ud i naturen. Lyset falder på hans ansigt, hans fine kniplede halsdug, elefantordenens blå bånd, og den store, røde sløjfe. Ludvig 14. lod sig også male i denne positur.

75. Portræt af Christian 5.
Ca. 1671, Abraham Wuchters
På de fleste af Wuchters portrætter af kongen bærer han rustning. Over skulderen har Christian 5. Sin salvingskåbe, broderet med guldkroner og foret med hermelin. Over skulderen hænger elefantordenen i sit blå silkebånd.

76. Portræt af Christian 5. med regalierne
1670’erne, Abraham Wuchters
Skitse til et helfigursportræt af Christian 5., som aldrig blev virkeliggjort. Kongen står i samme udstyr som på det ovale portræt, dog med kommandostav i højre hånd. Bag ham ses regalierne på et rødt draperi.

77. Portræt af Peder Griffenfeld
Ca. 1672, Abraham Wuchters
Peder Schumacher (1635-99), som i 1671 blev adlet med navnet Griffenfeld, var den vigtigste skikkelse i Christian 5.s fem første regeringsår. Griffenfeld er malet efter sidste parisiske mode, i slåbrok. Maleriet var en gave til hans mor.

78. Portræt af Christian 5.
1696, Jan Frans Douven
Douven (1656-1727) var hofmaler hos kurfyrsten af Pfalz og blev på foranledning af kejser Leopold 1. sendt til København for at male kongen og hans børn – især datteren Sophie Hedevig, der var i spil som mulig hustru for kejserens ældste søn.

79. Christian 5. som han kan have set ud
2020, Jim Lyngvild
Med udgangspunkt i Christian 5.s dødsmaske (som kan ses i Riddersalen) har designer Jim Lyngvild levendegjort kongen. Dette er det nok tætteste vi kan komme christian 5., som han faktisk så ud.

80. Portrætter af Christian 5. og Charlotte Amalie
Ca. 1675, Abraham Wuchters, venligst udlånt fra SMK
Skitsen af kongen kan være udført som forstudie til et civilt portræt. Den er koloristisk raffineret med de varme farver og den knaldrøde sløjfe. På skitsen af Charlotte Amalie samler opmærksomheden sig på hendes røde mund.

81. To miniatureportrætter af Christian 5.
Ca. 1675, tilskrevet Abraham Wuchters. Det firkantede udlånt fra SMK
Miniatureportrætter fik under Frederik 3. og Christian 5. en glansperiode, og blev gerne foræret til folk som særlige udmærkelser. I det minimale format turde Wuchters fremstille kongen mindre forskønnet end ellers.

82. Tre miniatureportrætter af Christian 5.
1674, Paul Prieur (2 stk.); 1693, Josias Barbette
Paul Prieur malede mange miniaturer af den yngre Christian 5. efter Abraham Wuchters’ typeportræt. Josias Barbette, der har malet den ældre konge, var reformert ligesom Jacob d’Agar, som miniaturen er malet efter.

83. Miniatureportrætter af Christian 5. og Hans Leth
Ca. 1675, tilskrevet Paul Prieur efter Wuchters
Kongeportrættet var en gave til Hofkonfessionarius Leth (1625-88), som et tegn på kongens velvilje. Leth lod sig også portrættere af Prieur i 1675. Det vides ikke om Leth skænkede kongen sit portræt retur.

84. Miniatureportrætter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie
Ca. 1690, Josias Barbette efter d’Agar
Barbette var en af de mange reformerte kunstnere, der nød godt af dronningens protektion. Han kom til København fra Strasbourg i 1690 og malede flere portrætter af kongeparret og deres børn.

85. To miniatureportrætter af Peder Griffenfeld
1673/1675, Paul Prieur efter Wuchters
Griffenfeld er portrætteret som ridder af Elefanten (det ene dog et tilrettet portræt af ham som Dannebrogsridder). Ligheden med tilsvarende portrætter af kongen er slående, og Griffenfeld har endda vovet at bære en dragt med hermelin.

86. Miniatureportrætter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie
1672, Louis Goullon efter Wuchters
Portrætterne er variationer af Wuchters første officielle portrætter, indfattet i kostbare kapsler af guld med monogrammet i blå emalje på bagsiden. Goullon var formentlig flamsk, men meget lidt vides om ham.

87. Elfenbensportræt af Christian 5.
1693, Jean Cavalier
Kongen bærer en stor allongeparyk (en paryk, som går ned over skuldrene) efter fransk mode. Han er iført en romersk feltherredragt med harnisk og kappe.

88. Elfenbensportræt af dronning Charlotte Amalie
1693, Jean Cavalier
Dronningen har en højt opsat frisure og en chignon (falsk nakkeknude). Cavalier var en af tidens mange fordrevne fransk-reformerte kunstnere, der turnerede Europa. Han besøgte København to gange.

89. Elfenbensportrætter af Christian 5.
1683, Wilhelm Heinrich Wessel
Kongen er som vanligt portrætteret i harnisk, men uden elefantorden. Kunstneren kom fra Nordtyskland og arbejdede kortvarigt i København i årene 1683-84.

90. Elfenbensportrætter af dronning Charlotte Amalie
1683, Wilhelm Heinrich Wessel
Dronningens portræt synes at vise den modne Charlotte Amalie uden forskønnelse. Portrætmedaljoner er ellers gerne idealiserende og ofte foryngende.

91. Elfenbensportræt af Christian 5. i profil
1689, Joachim Henne
Et af de fineste portrætter af kongen. Iklædt harnisk med kappe, og på kongens skulder hans monogram. I armhulen gemmer elefantordenen sig. Mange af Joachim Hennes mesterlige relieffer kan ses i kælderen.

92. Elfenbensportræt af Christian 5. i profil
1693, Jean Cavalier
Et elegant profilportræt af kongen med stor allongeparyk og en laurbærkrans om hovedet. Portrættet tilhørte senere kongens datter, prinsesse Sophie Hedevig.

93. Elfenbensportræt af Christian 5. i profil
1695-99, Gottfried Wolfram
Kongens portræt i profil fra hans sidste leveår med fyldige kinder og dobbelthage. Gottfried Wolfram tjente hos dronning Charlotte Amalie i 1680’erne, og fik senere ansættelse som elfenbensdrejer.