Christian 10.

Konge fra 1912. Giftede sig i 1898 med Prinsesse Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, med hvem han fik sønnerne Prins Frederik (9.) og Prins Knud. Som ældste søn af Frederik 8. og Dronning Lovisa blev han den tredje regent af den glücksborgske linje og er farfar til H.M. Dronning Margrethe 2.

Før han blev konge, havde Prins Christian en lang karriere i forsvaret og var i mange år ansat ved Livgarden, hvor han blev øverste chef i 1905. Christian 10. fastholdt livet igennem sin officersidentitet med hyppig brug af uniform. De daglige rideture gav ham et image som ‘rytterkongen’, og han huskes endnu af mange danskere for sine rideture under den tyske besættelse 1940-45, hvor Christian 10. nød en enorm folkelig opbakning.

Som konge var Christian 10. i begyndelsen skeptisk over for parlamentarismen (indført i 1901) og gjorde stædigt krav på politisk indflydelse. På grund af uenighed om den nye grænsedragning mellem Danmark og Tyskland efter 1. Verdenskrig opstod den såkaldte påskekrise, da Christian 10. i 1920 afsatte den siddende regering. Det udløste voldsomme protester, hvilket fik ham til at opgive sine krav, hvorefter han besindede sig på en mere symbolsk rolle som national samlingsfigur. Under 2. Verdenskrig blev Kongen imidlertid en vigtig aktør, også i politisk henseende. Christian 10. kom for befolkningen til at stå som en modpol til samarbejds- og forhandlingspolitikken. Ved hans død blev kisten på denne baggrund smykket med et frihedskæmperarmbind.