Frederik 8.

Frederik 8. blev konge i 1906 som anden regent af den glücksborgske kongefamilie. Han giftede sig i 1869 med Prinsesse Lovisa af Sverige-Norge, med hvem han fik otte børn, hvoraf de ældste sønner, Prins Christian (10.) og Prins Carl (Håkon 7.) blev konger af henholdsvis Danmark og Norge. Frederik 8. er oldefar til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.

Frederik 8. fik kun seks år som regent og fremstår derfor som en lidt overset figur i den danske kongerække. Nogle mente, at han burde være blevet tronfølger efter Frederik 7. (bl.a. Frederik 7. selv), men denne værdighed tilfaldt faderen, Prins Christian (9.). Sønnen levede derfor i 43 år som kronprins, mens Christian 9. konsekvent afskar ham fra indflydelse, bl.a. fordi Kronprins Frederik var reformvenlig og demokratisk indstillet i modsætning til sin konservative far. Han var således henvist til at dyrke sine intellektuelle interesser og deltog jævnligt i den offentlige debat, dog uden navns nævnelse.

Frederik 8. var næsten altid civilklædt og lagde vægt på at være i øjenhøjde med befolkningen. Hans få år på tronen var præget af bl.a. Alberti-skandalen, men var ellers relativt udramatiske. Han var den første konge til at holde en egentlig nytårstale, ved nytårstaflet i 1907, som han afsluttede med det siden obligatoriske “Gud Bevare Danmark!”. Frederik 8. døde af et slagtilfælde under en ensom spadseretur i Hamborg 14. maj 1912 på vej hjem fra et kurophold. Det skete tæt på byens forlystelseskvarter, hvilket gav anledning til rygter, som gav ham et ufortjent blakket eftermæle.