Efterårsferie på Rosenborg

Kom til efterårssjov på slottet hver dag kl. 10-16 fra 15. til 23. oktober. Her kan du tage med vores læringspilot på børneomvisningen “I røg og damp”, tage på kronejagt, hvor du skal finde ledetråde og Christian 4.s krone. Du kan også besøge kroneværkstedet, hvor du kan lave din egen krone.

Praktisk info

Oversigt over aktiviteter

Børneomvisning: I røg og damp

Efterårsferie | Rosenborg

Rosenborgs læringspilot tager jer med på en rejse igennem Christian 4.s liv, når vi går i fodsporet på den berømte og berygtede konge. Oplev kongens private gemakker og få de sjove, sære og dramatiske fortællinger om kongen og hans elskede Rosenborg. Glæd jer til at se kongens hemmelighed og hans blodplettede krigstøj.

Historierne fortælles i børnehøjde, så alle får en sjov og spændende oplevelse. Så kom med og bliv klogere på den farverige Christian 4.

Turen slutter i slottets Riddersal, hvorefter I selv kan besøge skatkammeret og se om I kan finde Christian 4.s krone, der funkler dybt under slottet blandt kronjuveler, guld og diamanter.

Praktisk info

Hvornår: Hver dag i efterårsferien kl. 10.10
For hvem: Børneomvisningen egner sig særligt godt til børn mellem 4-7 år.
Hvor længe: Ca. 45 min.
Pris: Børn er gratis. Voksne betaler almindelig entrépris.
Der er begrænset antal pladser på børneomvisningen. Book plads til børneomvisningen og billet til slottet her

Kronejagt

Kronejagt | Efterårsferie | Rosenborg

Har du hele familien med på tur, anbefaler vi, I tager et børnehæftet med, når I starter jeres besøg på slottet.

Med et børnehæfte i hånden bliver I sendt på sporet af Christian 4.s krone. Da Christian 4. skulle krones for 400 år siden, var han selv med til at bestemme, hvordan kronen skulle se ud – og han gjorde sig rigtig mange tanker.

Kongekronen skulle ikke alene vise Christian 4.s magt, den skulle også vise, hvilken typen konge han var og hvad man kunne forvente af ham. Kronen blev derfor udsmykket med fire helt særlige figurer, som fortæller om den konge, Christian 4. ønskede at blive.

Find ud af, hvad de fire figurer betyder og lær Kongen bedre at kende. Undervejs på jagten støder du på spor og spørgsmål, der gør dig klogere på kongen og kronens symboler, som leder dig tættere på Christian 4.s krone.

Hvis I gennemfører kronejagten, venter der en lille præmie i slotsbutikken.

Praktisk info

Hvornår: Hver dag i efterårsferien fra 10-16.
For hvem: Børnehæftet egner sig særligt godt til børn mellem 6-10 år.
Hvor længe: Ca. 45 min.
Pris: Denne aktivitet er gratis, når entréen er betalt. Børn har gratis entré.
Vi anbefaler, at du køber billet på forhånd her for at undgå kø.

Køb billet her

Kroneværksted

Kroneværksted | Sommerferie på Rosenborg

I Skatkammeret under Rosenborg Slot funkler Christian 4.s kongekrone. Christian 4.s krone er fyldt med figurer, symboler og fortællingen om den konge, som Christian 4. drømte om at blive. Men hvilken slags konge eller dronning drømmer du om at blive? Og hvilke farver, figurer og mønstre skal pynte på din krone? I vores kroneværksted kan du med pailletter, glimmer og fantasi lave din helt egen krone.

I værkstedet får du hjælp af vores læringspilot, som også kan fortælle sjove og spændende historier om slottet, Christian 4. og andre af Rosenborgs konger og dronninger.

Praktisk info

Hvor: Værkstedet ligger i Læringshuset på slotspladsen ved Rosenborg
Hvornår: Værkstedet er åbent hele efterårsferien fra 11-15.30
For hvem: Kroneværkstedet er åbent for alle.
Pris: 25 kr. pr. krone. Kronen købes ved værkstedet.
OBS: Der er begrænset med plads i værkstedet kan ventetid forekomme.

Køb billet til slottet her

Tilbage til oversigt