Kongernes SamlingRosenborgChristian Friedrich Lehmann

Christian Friedrich Lehmann

Møbelsnedkeren Christian Friedrich Lehmann har hidtil været en relativt ukendt figur i dansk møbelhistorie. I forbindelse med særudstillingen “EN MEKANISK DRØM – Lehmanns store musikskab” har museumsinspektør Jørgen Hein gennemført en del undersøgelser, hvorved det er lykkedes at rekonstruere dele af Lehmanns virke i København. Lehmann kom fra omegnen af Berlin og arbejdede som kabinetsnedker ved det danske hof i årene 1755-66.

Karrieren sluttede brat for Lehmann, da han faldt i unåde hos hofarkitekten N.H. Jardin. Det var på mange måder tragisk for dansk møbelkunst, da Lehmann regnes for den betydeligste møbelsnedker i Danmark i 1700-tallet. Han nåede kun at levere omkring 10-20 møbler i alt og satte dermed ikke væsentlig aftryk eller dannede skole. Lehmann havde værksted i Garderstalden ved Christiansborg Slot – der hvor vi i dag finder pladsen foran Thorvaldsens Museum. I 1762 havde Lehmann 14 svende i sit værksted – en for tiden stor virksomhed.

Relationer

C. F. Lehmanns "Musikskab"

Restaureringen af det store rokokomøbel ”Lehmanns Musikskab”, leveret af C.F. Lehmann 1757, har medført et spændende forskningssamarbejde med museumsinspektør Ture Bergstrøm fra Musikmuseet/Nationalmuseet for at finde og genskabe den musik, der har lydt fra skabet i midten af 1700-tallet. Konserveringstekniker Tom Feilberg og Ture Bergstrøm har arbejdet på at udvikle et system til afkodning af skabets musikvalser, da mekanikken var skadet så meget, at den ikke kunne genskabes uden tab af vigtige musikhistoriske informationer. På valsen til trompetværket, som er styret af et usynligt ur (med slagværk), findes syv trompetfanfarer, og i det store spilleværk, der fungerer med to synkront roterende valser, findes 14 stykker musik for traversfløjte og cembalo. Valserne er alle digitalt opmålt og afkodet med et laserkamera. Måleresultaterne er korrigerede ud fra målbare fejl i valserne som f. eks. valsernes ovalitet, skæve stifter og revner i træet. Herefter har tonemester Simon Thamdrup udviklet computersoftware, der har gjort det muligt at omsætte måleresultaterne til digitale lydfiler. Således blev der afsløret musik, som ikke har været hørt siden Frederik 5.s tid. Efter omsætningen til rigtig musik har det været muligt ud fra lydbilledet at efterkorrigere de fejl, man ikke kunne måle sig til. Sidste trin i processen har været at få lavet professionelle lydoptagelser af alt i spilleværkerne, der oprindeligt har givet lyd fra sig. Traversfløjtespilleren Winnie Bugge Frandsen har spillet på alle 24 fløjter, orgelbyggeriet Frobenius har fået lyd ud af alle rørstemmerne (trompeterne). Tonemester Simon Thamdrup har stået for alle lydoptagelserne inkl. af slagværkets klokke og mekaniklyde af forskellig slags. Cembaloet mangler, men tonerne kendes. Ud fra fløjternes stemning (kammertonen = 413 Hz) har Simon Thamdrup fået omstemt lydoptagelser fra et samtidigt sydtysk cembalo, så denne lyd også er troværdig. Alle disse lydoptagelser er nu samplet ind i de omtalte valseafkodninger, så det er muligt at genskabe det oprindelige lydbillede fra “Lehmanns Musikskab”. Musikken og afkodningsarbejdet blev fremlagt ved en international kongres for musikhistorikere (CIMCIM Conference 2014). Efterfølgende har Ture Bergstrøm fortalt om forskningsprojektet i ” The Galpin Society Journal” i en artikel med titlen “The Music of the C. F. Lehmann Kunstschrank at Rosenborg Castle, Copenhagen”. I denne artikel bliver musikken detaljeret beskrevet på en musikhistorisk baggrund med henvisninger til nedenstående lydeksempler. I alt 21 musikstykker – herunder 14 genskabt fra fløjteværket og syv genskabt fra trompetværket – kan nydes i tre forskellige versioner gennem nedenstående links: – Den direkte afkodede musik (primært til forskere / særligt interesserede) – Musikken redigeret af Ture Bergstrøm (primært til forskere / særligt interesserede) – Musikken, samplet så den så vidt muligt svarer til det originale lydbillede (publikumsvenlig version)

Lehmanns store musikskab

C. F. Lehmanns fire meter høje musikskab er udført i Danmark i 1700-tallet og har en indbygget “musikmaskine” med et miniorkester. Med møblets automatiske trompet-, fløjte- og cembaloværk kunne Frederik 5. imponere og fortrylle sine gæster i den gyldne spisesal på Christiansborg Slot. Hver halve time slog en klokke i skabet, og herefter lød den fineste musik i form af en trompetfanfare, og hertil afspillede skabet et stykke musik for fløjter og cembaloer hver hele time. Der kunne vælges mellem 14 forskellige fløjtestykker og syv trompetstykker. Skabet er udtryk for et ekstravagant forbrug, og prisen på 6.560 rigsdaler svarede til købet af et mindre slot. Frederik 5. bestilte selv møblet i 1755, og det stod færdigt allerede to år senere. På det tidspunkt var Danmark en stormagt, og det var vigtigt at demonstrere sin rigdom og position udadtil. Med skabets virtuose håndværk, ædle træsorter, overdådige forgyldte bronzebeslag og gigantiske størrelse kunne ingen være i tvivl om kongens formåen. Slottets gæster kunne også lade sig betage af, at man ved hoffet var med på tidens højeste mode; skabet er udført i den mest vilde og avancerede udgave af rokokoen. Samtidig eksemplificerede skabet tidens interesse for mekanik. Det var før den industrielle revolution, og man var dybt fascineret af maskiner og mekanik, hvilket bl.a. kendes fra tidens ure. Automatiske genstande var forbeholdt de få, og en rendyrket maskinkunst med en fantastisk iklædning som det store musikskabs ydre var en konge værdigt. Du kan lytte til optagelser fra musikskabet her.