Overinspektør Gudmund Boesens dagsjournal, d. 22. april 1945

I OLDEFARS FODSPOR

I denne uge har Marie Boesen været i praktik på Rosenborg. Til daglig går hun i 9. klasse på Høng Skole. Praktikpladsvalget var ikke svært for Marie, idet hendes oldefar, Gudmund Boesen, var overinspektør på Rosenborg fra 1933-77, og hun syntes, at det kunne være spændende at opleve det sted indefra, som hendes far og farfar havde fortalt en hel del historier om i hendes barndom.

Marie har i den forløbne uge været en del rundt på slottet, men har brugt mindst lige så meget tid i Rosenborgs arkiver. Gudmund Boesen var nemlig en særdeles flittig forsker og har efterladt mange noter og optegnelser til sine mange publikationer om samlingen. Blandt arkivernes mange emner har Marie udvalgt tre, som hun syntes, var særligt interessante at dykke ned i. Herunder kan du læse, hvad hun har skrevet om Elefantordenen, Christian 4.s krone og slottets skudhul – og hvorfor hun lige var tiltrukket af de historier, mange årtier efter hendes oldefar var det.

ELEFANTORDENEN

Elefantordenen er en af Europas ældste ordner, den går helt tilbage til et kristen selskab stiftet af Christian den 1. I arkiverne fandt jeg nogle tekster, min oldefar har skrevet om den første afbildning af Elefantordenen. Det var et maleri, der var malet på træ og ophængt over Florian Winklers grav, da han døde i 1477. Maleriet forstiller jomfru Maria, Jesus og Josef, foran dem knæler den afdøde, altså Florian Winkler og bag ham står hans navnehelgen, (en navnehelgen er en helgen, man er opkaldt efter) st. Florian. Florian Winkler bærer fuld rustning, og over den hænger en Elefantorden, der er den samme slags Elefantorden, som senere ses på kong Hans’ gravsten. Det vidner om, at Elefantordnen tidligt blev brugt som symbol på Christian 1.s såkaldte ”selskab”, altså broderskab. Hvorfor Florian Winkler fik en Elefantorden, vides ikke.

Jeg synes, at Elefantordenen er speciel, fordi den er så gammel, men stadig bliver brugt den dag i dag, og den Elefantorden som ligger i Skatkammeret, synes jeg selvfølgelig, er vildt flot.


CHRISTIAN 4.S KRONE

Det er et held, at man stadig den dag i dag kan se Christian 4.s krone i Skatkammeret på Rosenborg, for oprindeligt var det sådan, at hver gang en ny konge skulle krones, blev den forrige krone smeltet om, så den nye konge selv kunne designe sin krone.  Men på grund af Christian 4.s store krigslyst og manglende sejre, havde Danmark en stor gæld og for at afdrage noget af den, pantsatte han sin krone. Da hans efterfølge Frederik 3. skulle krones, valgte den kommende konge heldigvis at købe den pantsatte krone tilbage. Dermed blev Frederik 3. kronet med sin fars krone, han fik dog skruet en bøjleindsats på, så kronen blev lukket og ikke var nær så gammeldags. Da Frederik 3.s søn Christian 5. skulle krones, fik han lavet De enevældige kongers krone, som så blev brugt indtil enevælden ophørte. På den måde stoppede traditionen med selv at designe kroner, og derfor har vi stadig Christian 4.s krone med de mange små fine detaljer.

Da Christian 4. skulle designe sin krone, fik han lavet nogle figurer, der skulle symbolisere, hvordan han ville være som konge. Han fik lavet tre pelikaner, som flår kød ud fra deres egne bryster og fodrer deres unger med det, for i middelalderen troede man, at pelikaner hakkede sig selv til blods for at fodre deres unger med blodet. Pelikanen var et symbol på, at Christian 4. var villig til at ofre sig selv for sit folk. En anden figur forstiller en kvinde, der ridder på en løve og har et sværd i hånden. Det er Fortitudu, som er styrkens gudinde, hun skulle symbolisere, at Christian var villig til at gå i krig for hans land, derudover var der en figur af Justitia, som er retfærdighedsgudinde og af Caritas, som er moderkærlighedsgudinde, hun symboliserer kærlighed til kristendommen og at Christian 4. elskede sine børn, altså folket. Så alt i alt lovede Christian 4. med sin krones symbolik, at han ville være stærk, retfærdig, tro mod kirken og elske og beskytte sit folk.

Jeg synes selv, at kronen er så flot med de mange små detaljer og symboler, og det er imponerende, at man allerede dengang har kunnet lave noget så småt og detaljerigt. Det er også en meget interessant historie, der siger en del om, hvordan Christian 4. var som person.
SKUDHULLET I DØREN TIL FREDERIK 4.S KABINET

Under anden verdenskrig var kasernen ved siden af Rosenborg besat af tyskerne. Søndag den 22. april 1945 klokken 8:50, begyndte et voldsomt skyderi på Eksercerpladsen. Efter skyderiet blev slottet undersøgt af tysk militær, der hævdede, at der var blevet skudt fra slottet. Det er dog usandsynligt, da det kun var kustoden på godt 70 år, der befandt sig på slottet den morgen. Under undersøgelsen måtte min oldefar gå forrest og åbne alle døre med soldaterne, der var bevæbnede med maskinpistoler, bag sig. En kugle var gået igennem vinduet i Frederik 4.s kabinet og gennemborede døren, der dengang var dækket af en plade og tapet. Foran døren hang et portræt af Frederik 4., som også blev gennemboret af kuglen. Portrættet er blevet repareret og hænger i dag til venstre for døren, mens skudhullet stadig kan ses.

Min farfar har flere gange fortalt mig denne historie, og det er en historie, jeg aldrig bliver træt af at høre, for jeg synes, det er spændende, og man kan godt forstille sig, at det ikke har været en særlig rar oplevelse.

Tilbage til oversigt