Sommeren for børn på Rosenborg

Sommeren er fuld af store oplevelser for de små hos Kongernes Samling. Har I brug for lidt afveksling fra stranden, kan I komme på et spændende eventyr på Rosenborg, når vores læringspiloter står i spidsen for børneomvisningen “I røg og damp – I fodsporet på Christian 4.”.

Info om omvisningen  

Tag med på vores store sommeraktivitet for børn og deres familier. Her kan I gå i fodsporet på den farverige Christian 4. på hans yndlingsslot.

I sommerferien kan børnefamilier deltage i børneomvisningen I RØG OG DAMP – I FODSPORET PÅ CHRISTIAN 4, hvor vi slutter af i vores kroneværksted. Kom og lav din egen krone og få de gode kongehistorier! Det er gratis at være med, når entréen er betalt og foregår i sommerferien fra 1. juli-9. august 2019, mandag til fredag kl. 12.30

Rosenborgs læringspilot tager jer med rundt i kongens egne gemakker og giver jer de sjove, sære og dramatiske fortællinger om kongen. I kommer til at opleve kongens blodplettede krigstøj, se hvor han gik på toilettet for mere end 400 år siden og skal til sidst se hans dyrebare krone på hel tæt hold.

Historierne fortælles i børnehøjde, så alle får en sjov og spændende oplevelse.

Efter omvisningen arbejder vi i kroneværkstedet. Her kan børnene – ligesom Christian 4. – skabe deres helt egen konge- eller dronningekrone.
Så kom med og bliv konge eller dronning for en dag med din helt personlige krone.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt: 1. juli-9. august 2019, mandag til fredag kl. 12.30
Mødested: Læringshuset ved voldgraven
Varighed: ca. 1½ time
Målgruppe: Målgruppen er børn i alderen 5-9 år, men alle aldersgrupper er velkomne.
Antal deltagere: Da der er et begrænset antal pladser henstiller vi til, at der deltager max. 1 voksen pr. barn.
Tilmelding: Deltagelse er gratis, når entréen er betalt (der er gratis adgang for børn og unge under 18 år på slottet). Hent billetter her.

Har du spørgsmål kontakt venligst bookingen via booking@kosa.dk eller på tlf.nr. 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag-fredag kl. 10-12.

Tilbage til oversigt