Foredrag: Dronning Ingrid

14/9 kl. 17.00-18.00

Til dette foredrag tager museumsinspektør Jens Gunni Busck os med på en rejse i Dronning Ingrids liv og virke. I 1935 blev Frederik 9. gift med den svenske prinsesse Ingrid. 12 år senere blev de Danmarks regentpar, da Christian 10. afgik ved døden. Dronning Ingrids betydning for det danske kongehus, som vi kender det i dag, kan dårligt overvurderes. Hun nyfortolkede Kongehuset og dets image, inviterede pressen og folket ind bag palæernes vægge og cyklede rundt i Københavns gader under besættelsen med sin mand. Hun satte kort sagt en helt ny dagsorden for dét at være Kongehus. Foredraget afholdes i forbindelse med Golden Days.

Praktisk info

Hvor: Amalienborgmuseet, Christian VIII’s Palæ, Amalienborg Slotsplads 5.
Pris: 65 kr. ekskl. entré (125 kr.)

Køb billet her

Tilbage til oversigt