Sommeren for voksne på Amalienborg

Sommeraktiviteterne hos Kongernes Samling er ikke kun for børn. I sommerferien tilbyder vi nemlig voksenomvisningen “Monarkiet i medgang og modgang”, der kan give lidt stof til eftertanke mellem sol og strand. Så hvis du har brug for lidt lækkert hjerneguf, står vi klar med en masse historiske anekdoter hver tirsdag kl. 10:30 fra 2. juli til 6. august.

Lidt om omvisningen

Værelserne og salene i Christian VIII’s Palæ ånder ved første øjekast fred og idyl. Men kigger man nærmere efter, får man øje på spor fra en turbulent historie præget af politisk stormvejr, verdenskrige og industrialisering. Kom med på en omvisning, der giver et indblik i den glücksborgske kongefamilie, historiens dramaer og monarkiets udvikling fra enevælde til demokrati.

Omvisningen fokuserer på den danske kongefamilies skiftende rolle i samfundet igennem de sidste 150 år. En tid med store historiske omvæltninger, som har præget kongernes tid på Amalienborg. Kongerne har til stadighed prøvet kræfter med et forandret verdensbillede, og på tværs af generationer, verdenssyn og overbevisninger er prøvelserne blevet forvaltet vidt forskelligt fra regent til regent.

Praktisk information

Sted: Christian VIII’s Palæ, Amalienborg, København K

På dansk: Alle tirsdage kl. 10.30.
På engelsk: Alle mandage samt onsdag til fredag kl. 10.30. Book billet til en engelsk tur her

Varighed: ca. 60 min.

Deltagerantal pr. omvisning: max. 25 personer

Pris for deltagelse i omvisningen: 45 kr. + indgangsbillet

Tilmelding: Billetten købes i vores webshop. Evt. ledige billetter kan købes i billetkontoret på dagen. Vær opmærksom på, at indgangsbilletten til palæet ikke er inkluderet i omvisningens pris. Medbring venligst kvitteringen, der skal ombyttes til en billet på billetkontoret i palæet.

KØB DIN BILLET TIL OMVISNINGEN HER

Tilbage til oversigt