Jul på Amalienborgmuseet

15. november til 30. december 2022 i museets åbningstid

I forbindelse med bogudgivelsen ”Kongehusets julekalender: Nissefars julerejse gennem kongerækken” har H.M. Dronningen designet små julenisser i pap.

Nisserne er blevet skabt i menneskestørrelse af Den Kongelige Systue på Koldinghus. På Amalienborgmuseet kan du træde ind i de store julenisser og tage dit eget nissebillede.

15. november til 18. december, lørdage og søndage, i museets åbningstid

På sporet af Dronningernes juletraditioner: Nissefar har glemt, hvilke juletraditioner, der hører til Amalienborgs dronninger. Hjælp Nissefar med at finde svarene med et aktivitetshæfte i hånden. Med hæftet i hånden guides I rundt på en juletur på museet og kommer på sporet af de kongelige juletraditioner rundt i de kongeliges værelser.

Bliv klogere på den historiske jul med traditioner, så som adventskransen, julepynten og luciaoptoget, der alle er traditioner, som Kongehuset har været med til at udbrede kendskabet til herhjemme.

15. november til 30. december i museets åbningstid

Tæl julenisserne: Se om I kan få øje på de drilske nissebørn, der har sneget sig ind i de kongelige arbejdsværelser.

Det er gratis at få udleveret et opgavehæfte, når man har betalt entré til museet.

15. november til 30. december i museets åbningstid

Dannebrogsflag og trommer

På juletræet hænger danske symboler i form af dannebrogsflag og trommer, som gjorde deres indtog på juletræet efter den Slesvigske krig i 1848-1850. Efter nederlaget i 1864 og ikke mindst efter genforeningen i 1920 kom endnu flere Dannebrogsflag på juletræet, idet folk ønskede at markere deres tilhørsforhold. Selv på juletræet var krigen altså med til at styrke de nationale følelser.

Juletræet med sin glans

Det elektriske lys kom på juletræerne i de danske hjem omkring år 1910. De har dog været forbeholdt de mere velhavende familier og samtidig bidraget til at reducere brandfaren. På juletræet ses også de traditionelle lys, selvfølgelig i nationale farver. Sammen med de lange lametta og julekuglerne har lysene, både de elektriske og de levende, været med til at skabe endnu mere refleksion og glans omkring juletræet som dermed har stået skinnende og prangende med al sin pynt.

H.C. Andersens flettede julehjerter

Det siges, at H.C. Andersen klippede og flettede det første julehjerte omkring år 1860. Dette hjerte har dog ikke haft hank, som vi ofte ser i dag. Den er først kommet til senere. I starten af 1900-tallet blev det flettede julehjerte populært på juletræet, og da H.C. Andersen i sin tid har haft sin gang på Amalienborg, hænger de flettede julehjerter naturligvis på træet.

Kræmmerhuse og julekurve

Julekurvene formet som dyr er udført af den danske arkitekt Hans Henrik Koch (1873-1922). Kurvene samles af et stykke papir og er tiltænkt juletiden, hvor familien samles om hyggen. Man købte sjældent julepynt, men fremstillede det oftest selv ligesom kræmmerhusene og julekurvene her på træet.
Kræmmerhusene og kurvene har været fulde af spiselige lækkerier, som sangen ”Højt fra træets grønne top” fortæller: ”først skal træet vises, siden skal det spises”. På juletræet hænger ligeledes glaskugler formet som æbler, citroner og appelsiner. Alt det man har længtes efter i den mørke tid.

Inspiration fra Tyskland

Dronning Alexandrine kom oprindeligt fra Tyskland, og det er derfor naturligt at gå ud fra, at kongefamiliens juletræ også har været pyntet med tysk julepynt. Ligeledes er det også fra Tyskland, at mange af vores nuværende juletraditioner stammer fra, så som adventskransen og ikke mindst juletræet.

Julekugler og glaspynt

På juletræet på Amalienborg finder du julekugler i forskellige farver og former; frugter, champignoner, fugle, julemænd, engle og ikke mindst skibet, som på vores juletræ symboliserer Christian 10.s elskede skib Rita.

Glaspynten på juletræet er fra Lauscha tæt på Nurnberg i Tyskland. Firmaet Nostalgie-Christbaumschmuck har restaureret de over 100 år gamle forme og laver igen mundblæst og håndmalet julepynt. Fuglene i glas symboliserer glæde, mens æblerne var et symbol på frugtbarhed (efter middelaldertradition hvor æbletræerne gik i blomst den nat, Jesus blev født). I det hele taget har der og er der stadig ikke noget problem i at sammenblande kristne symboler som engle og klokker med de hedenske symboler som nissen, der jo er en gammel hedensk figur. Det bemærkes da også i julemagasinerne fra samtiden, men der forsvares det med, at julen jo først var en hedensk lysfest tilbage fra vikingetiden.

Bethlehemsstjernen

I toppen af træet satte man enten et spir, en engel, en nisse eller et Dannebrogsflag. Men Betlehemsstjernen blev den foretrukne i starten af 1900-tallet. Gerne i lametta så den rigtig kunne stråle i juletræets top og skinne ned på familien, der var samlet omkring juleaften.

26. november til 30. december, lørdage og søndage, kl. 11.00 – 15.00

I år udkommer bogen ”Kongehusets julekalender – Nissefars julerejse gennem kongerækken”. Bogen er lavet i et samarbejde med Politikens Forlag og Hendes Majestæt Dronningen, der også har skabt historiens små nissefigurer. Omdrejningspunktet for fortællingen er en oplevelsesrejse gennem den danske kongerække, hvor små nisser og engle, som H.M. Dronningen selv har designet og klippet, støder på spor, som danske konger og dronninger gennem mere end 1000 år har efterladt sig.

I november og december kan du lave din egen julenisse eller juleengel med inspiration fra Hendes Majestæt Dronningens design og skabeloner.

Det er gratis at deltage, når der er betalt entré til museet. Ingen tilmelding.

”Kongehusets julekalender: Nissefars julerejse gennem kongerækken” er udgivet på Politikens Forlag og kan købes i Kongernes Samlings slotsbutikker.

Fra 21. november til 23. december

På Amalienborgmuseet er de kongeliges juletraditioner PIST VÆK. Alle børn inviteres derfor indenfor på museet for at hjælpe med at finde og levendegøre de forsvundne juletraditioner på en julejagt rundt på museet. Børnehavebørnene vil finde traditionen om luciaoptog og 0.-2. klasses eleverne vil finde julemærke-traditionen og slutteligt danse om juletræet i Havesalen.

Læs mere om hvordan du kan booke din børnegruppe til aktiviteten her