Tårnet tilbage til fordums pragt

I den sidste uge er der blevet arbejdet på højtryk for at få ført fire nyistandsatte statuer tilbage på toppen af Rosenborg Slotstårn. Siden 2013 har de været i kyndige hænder hos konservator Anders Ekstrøm på Nationalmuseets Skulpturværksted. De fire statuer har prydet Rosenborg Slotstårn siden Ferdinands Meldahls restaurering for cirka 150 år siden.

Statuerne vejer godt 100 kilo hver især, og det var et spektakulært syn, da de blev hejst op til deres retmæssige pladser på tårnet d. 14. april 2015. De fire statuer blev til som en del af Laurids de Thuras restaurering af Rosenborg Slot i 1750’erne, og da Ferdinand Meldahl i 1860’erne forestod restaureringen af Rosenborgs facade, inkluderede det også statuerne. De fire statuer var oprindeligt lavet af sandsten, men blev nu nyfremstillet af zink. Det var både et billigere og lettere materiale at arbejde med og et ekstra plus var, at det også var mere modstandsdygtigt overfor det danske vejr.

zink løft

Meldahls restaurering
Ferdinand Meldahl blev fra forskellige sider kritiseret for sin nådesløse restaurering af Rosenborg. En af frihederne Meldahl tog sig var, at de fire statuer blev lavet fra at forestille to mænd og to kvinder til tre kvinder og en enkelt mand. ”Når man tager sig så store friheder, at man siger, om der er to mænd og to kvinder er ét fedt, så er man allerede langt væk fra restaurering, som jo egentlig betyder at istandsætte. Det er i hvert fald ikke konservering – det var ikke inde i billedet.” siger Anders Ekstrøm Løkkegaard og forklarer videre, at konservering betyder bevaring, hvor restaurering giver friere hænder med udgangspunkt i et større kendskab til materialer. Det skyldes dog ikke et manglende kendskab til materialer, når man vælger at lave tre kvinder og en mand i stedet for de originale køn. ”Når man tager så lemfældigt på det, kan man godt forstå kritikken af Meldahls arbejde” siger han.

zink

Arbejdsprocessen
Statuerne er lavet af zink og loddet sammen af mange dele, da zink trækker sig sammen ved afkøling i langt større grad end f.eks. bronze. Statuerne blev ved deres udførelse i 1800-tallets sidste del malet for at illudere det originale materiale sandsten, men man arbejdede dengang med oliemaling, hvilket er skallet af med tiden. Derved er statuernes metal blevet blottet, og zinken er langsomt begyndt at forsvinde. I dag har konserveringsarbejdet medført, at statuerne fremover kan holde i mange år, da der bruges en mere holdbar malingstype. Statuerne er blevet sprøjtemalet; først med sandstensfarvet maling, dernæst med et lag af lysegrøn maling og efterfølgende 2-3 lag mere med sandstensfarvet maling. Det betyder, at når malingen om mange år slides af, giver den grønne farve en indikator for, hvornår en ny konserverende bemaling vil være nødvendig.
Der blev i forbindelse med nedtagningen lavet nye stensokler til statuerne, da de gamle var for medtagede til at blive istandsat. Statuerne rager ud over de nye stensokler med fødderne og er blevet sat fast til facadevæggen med et muranker.

med kran

Et muligt skudhul
Mange års arbejde er dermed ved at nå sin ende, og arbejdet har også budt på overraskelser. Anders Ekstrøm Løkkegaard fortæller, at der var et muligt skudhul i en af statuerne. Det kunne måske stamme fra soldater, der har skudt til måls. Der var ikke hul hele vejen igennem benet, hvilket der ellers typisk ville være, hvis man havde skudt nede fra foden af slottet. Alternativt skulle kuglen ligge i foden, da statuen er hul og lukket i foden. ”Jeg åbnede foden og undersøgte, hvad der var dernede, og der var ikke noget – kun puds og rester af zink. Vi har dog ikke ladet hullet være, da statuen har været deformeret, men vi har fotograferet og dokumenteret hullet, så man kan se, at det har været der, men det er blevet fyldt ud, da det var et svagt punkt. Vi kunne heller ikke begrunde, hvorfor det så sådan ud.”

Tilbage til oversigt